Hvad er din løgn?

Julia Lahme 2 sep 2010

Er du ligesom mig, og (næsten) alle andre kvinder, jeg kender – sådan én, der ind i mellem har lænet sig op af en løgn? Enten en fra skuffen med selvbedrag, eller en af dem, der vokser på de træer der hedder noget med omsorg? Omsorgsløgnen a la “Nej, nej, vi skændes da ikke lille skat”, eller “Ja, det hår er bare så smukt til dig!”. Eller en af de titusind andre løgne, vi har en tendens til at kaste op i luften for at sikre at alle har det godt? Eller at du selv kommer i gennem hverdagen?

Hvis ja – SÅ HIT MED DEN!

Del din løgn med mig og alle andre herude på bloggen – anonymt eller ej, og deltag i lodtrækningen om en af 3 signerede eksemplarer af min kommende bog, Sandheder fra en løgner. Jeg håber på at kunne offentliggøre mindst én løgn herude på sitet om dagen frem til udgivelsen den 17. september.

Skriv til mig på julia@julialahme.com og skriv meget gerne løgn i subject. Jeg glæder mig meget til at høre fra dig!

12 Kommentarer »

  1. Glæder mig meget til at læse din nye bog!

    Og….det er bare så sandt, at vi alle omgiver os med løgne. Små. Og store.

    Har læst din kronik om at ønske at slette visse minder. Det kender jeg godt. Og har det også sådan, at jeg kan ønske at gøre ting om. At jeg havde reageret lidt mere voksent eller noget.

    For mig er det ikke så meget de der pinlige episoder, jeg kunne ønske at slette. Det er ok at være pinlig. Måske har man på den måde givet andre et godt grin – det er da en god ting ;-)

    Det er meget værre med de ting, man skammer sig over. Følelser og handlinger, som man tror man er ene om. Ting man har gjort og fortrudt og skammer sig over. Og så den der følelse af, at man er den eneste, der nogensinde har gjort noget så forfærdeligt, så forkert….hmmm.

    Skal søreme læse den bog. Og overvejer da også lige at smide en mail med en af mine løgne. Skal det mon være en decideret “livsløgn” eller bare en hændelse, man skjuler/ lyver om for sig selv eller andre….tror jeg har lidt af hvert at tage af…

    Knus

    Kommentar by FruGosch — 2. september 2010 @ 09:37
  2. Hej Kære Fru Gosh… dem alle sammen. Store som små. Vigtige som uvigtige.

    Kommentar by julialahme — 2. september 2010 @ 09:44
  3. Hej Julia,

    Tillykke med din nye bog, det er super spændende og glæder mig helt vildt til at læse den. Jeg var på dit kursus forleden på Christianshavn, og du har inspireret mig meget (det ville jeg bare lige sige!)

    Hmm…. Løgne….. Man krummer jo tæer bare af at tænke på, at skulle dele det hele som du har gjort.

    Umiddelbart vil jeg mene at jeg er bedst til omsorgsløgne som dem du omtaler, og bruger dem flittigt. Både i forhold til mig selv, min mand, min dreng og faktisk i alle aspekter af mit liv (Jeg lider af et udtalt pleasergen).

    Jeg nævner i flæng: “Nåhr lille skat, du er SÅÅÅ træt, du trænger til en lur” (i virkeligheden er det mig som er træt, både i hovedet og af barnet som har skreget i en time). Eller til manden: “Ja, jeg synes bestemt vi skal have spaghetti med kødsovs i aften (selvom jeg havder det), så dig og bebs kan få noget i godt kan li´”. Grund: Så jeg kan spille martyr og få noget goodwill i den anden ende.

    Men alleremest er jeg fan af de løgne hvor det faktisk lykkedes mig at lyve for selv mig selv (kan man sige det?). Løgne som: “Jo, jeg HAR råd til et balenciaga armbånd, et par sko fra Kassandra OG en taske fra Holy Golightly”. Eller: “Det er da ikke helt urealistisk at flytte i ny lejlighed til over 10 om måneden, jeg tjener masser af penge”. Denial denial.

    Små løgne, men dem som gør livet sjovt på den ene eller anden måde.

    Kommentar by Rikke — 2. september 2010 @ 10:38
  4. Jeg kan godt holde fri fra arbejde med barns-første-sygedag, selvom det bare er mig, der har brug for en hjemmedag for at få ro i hovedet.

    I mit hoved er det ikke en løgn, men bare en simpel måde at kommunikere til dem, at jeg kommer ikke idag, men jeg er ikke et dårligt eller upålideligt menneske.

    Kommentar by Nana — 2. september 2010 @ 12:18
  5. Hej Julia!
    Jeg glæder mig virkelig til at læse din nye bog :) Tillykke med den!

    Jeg må indrømme at jeg har brugt mangle løgne i løbet af året jeg har været på barsel. De løgne er for det meste fortalt til min (stakkels) kæreste. Jeg kom til et punkt hvor jeg forstod hvor latterlige disse løgne var, at jeg indrømmet det overfor min kæreste, og jeg gjør det ikke længere.. (det gør jeg ej!!). Jeg blir stadig drillet af ham når jeg køber noget nyt. For det er nemlig det det handler om.

    Det er virkelig dyrt at være på barsel i København.. Selv den lille tur ud med barnevognen, hvor drengen liiige skal sove lidt kan blive farligt dyr. Så går man liiige en lille tur i Normann – Copenhagen, Arvingen børnetøj, Baresso eller hvad det nu måtte være.
    Så finder man noget pænt tøj, gerne fra Katvig.. der egentlig er lidt for dyrt, men det er jo bare såå smukt (og alle de andre børn har det jo også….). Så betaler man 550 kr for en body og en byks, går hjem og viser det til kæresten “og selvfølgelig kostet det baaare 200 kr”.
    Eller man køber et Småfolk dyne – og pudebetræk til 399 hos Banditten, og “det kostet 250, lidt dyrt, men det var jo bare så yndigt”.

    Og man går i hvert fald aldrig på Baresso hver dag.
    Min kæreste: “Har du været på Baresso idag?”
    Mig: “Nej nej.. det har jeg sgu ikke råd til”.
    “Kæreste”: Hvorfor står det så en kopholder(eller hvad det nu hedder) fra Baresso i kaffeholderen (som selvfølgelig kun kostet 100 kr, ikke 299) på barnevognen?
    Mig: “….”

    Ej.. hvor er det godt jeg er tilbage i skolen igen!!

    Kommentar by Susanne Eriksen — 2. september 2010 @ 12:24
  6. Ind i mellem kan jeg godt finde på at slippe en vind … og så giv min lille Noah skylden…..

    Kommentar by Stine — 2. september 2010 @ 12:39
  7. Så nu skal jeg fandeme vinde – vil ha’ den bog! Så here goes et par løgne:
    – selvom jeg siger det modsatte, er jeg faktisk ked af at min mand ikke holdt tale for mig, da vi blev gift
    - jeg laver slet ikke nok på mit speciale, selvom jeg fortæller at det går godt når nogen spørger.

    Ja, det var lidt fra løgn-posen… generelt synes jeg egentlig at jeg tit har en tendens til at være for “ha ha, happy go lucky” istedet for at indrømme når noget er svært, gør mig usikker eller ked af det – irriterende vane, som jeg virkelig arbejder med, for jeg vil sgu også trøstes en gang imellem!

    Kommentar by Jela — 2. september 2010 @ 13:48
  8. Klar parat start!

    Jeg løj i SÅ mange år over, HVOR mange smøger jeg egentlig røg – nu ryger jeg ikke mere! *Glorie*

    Har ikke tal på, hvor mange gange jeg har ædt slik, mens ungerne har spist rugbrød, og vedholdende sagt; Det er rugbrød mor spiser!!!

    Har klippet size-mærket af på tøjet i nakken, hvis det var FOR synligt…for ich, me, jeg, mig?!? har da IKKE taget på, og dermed må købe tøjet et par numre større?!?

    Har listet rundt på knæ om natten, uden nedrullede gardiner eller tændt lys, eftersom eks-kærsten skulle tro jeg var til PARTYYYYYYY……

    Den dag i dag kvidrer jeg stadigvæk om den IDIOT der gav mig en mindre bule i min bil – trods det var mig selv….der i parkeringskælderen bakkede ind i en anden bil – og skyndte mig at køre ud…og væk!

    Kommentar by FrViola — 2. september 2010 @ 17:59
  9. Kom smilende og glad – naturligvis – til den aftalte tid!! bortset fra at jeg skruede tiden en 1/2 time tilbage på mit ur, og undskyldte – forbavset – måske jeg skulle have et nyt batteri i…

    Kommentar by FrViola — 2. september 2010 @ 18:04
  10. Aaajjj endnu een af dine bøger jeg SÅ gerne vil eje :) Så må være med her:

    - Nej mor spiser ikke slik, hun rydder bare op! Mens datteren kommer ud fra værelset med søvn i øjnene og nattøj på, fordi hun har hørt en chipspose skramle og der ikke er fredag endnu. Og mor har slet ikke krummer i mundvigen og sort glorie. Den virker ikke mere, da datteren nu er 16 år!

    - Neeej det er slet ikke noget problem at strikke det tørklæde til dig inden næste uge. Mens man bander lidt over at man ikke bare kan være ærlig og sige man ikke gider/ ikke har tid !!!

    Jow jow vi har vist alle været der på een eller anden måde :)

    Kommentar by Tina Poulsen — 3. september 2010 @ 00:54
  11. Jeg har i mange år løjet for mig selv.

    Pludselig blev jeg tvunget til at indse mit problem , som jeg så mange år har skubbet væk.
    Jeg har over halvdelen af mit liv haft tvangstanker om mad.
    Jeg tog springet og fik hjælp af min læge og blev henvist til en terapeut, som er ekspert i problematikken.
    Jeg håber, at jeg en dag kommer dertil, hvor jeg ikke behøver at lyve for mig selv på den måde mere.

    Desuden kan jeg næsten ikke vente til din bog kommer i handlen!

    Kommentar by anonym — 3. september 2010 @ 21:25
  12. Jeg har ikke lige nogen løgn at fortælle, men i stedet vil jeg sige at det er et rigtigt flot cover/omslag du har til den bog! Jeg synes det ser så godt ud!

    Kommentar by Linn — 5. september 2010 @ 13:17

RSS feed til kommentarer til dette indlæg. TrackBack URI

Skriv en kommentar

Julia Lahme // Copyright Julia Lahme 2010 - all rights reserved. // Design by minimega