Månedsarkiv: september 2010

Søde Mathilde, Shorts-typen og masser af zumba i Silkeborg

Jeg sidder lige nu i et tog på vej hjem fra en fantastisk foredragsaften i Silkeborg. På mange måder var det én af de helt store aftener: Salen var nærmest en hal og babyerne var så smukke og mødrene så veludhvilede ud, selvom de påstod de var det modsatte. Og så var der lille Mathilde på 11 uger og rigtigt mange kg med en tyk brun manke. Hende fik jeg lov til at stå og holde lidt på, og nøj, hvor var hun lækker!MEEEEEN, det var ikke alt: Et ZYMBAhold startede træning lige midt i mit foredrag, så jeg måtte tage mig selv i ikke både at hoppe og tale i takt til trampene fra oven. Zumba er nået længere ud end yoga, har jeg ladet mig fortælle, og her fik jeg syn for sagen!

Og så er der hjemturen. Lang og mørk sammen med min ven DSB. Mens jeg stod og hakkede tænder på Skanderborg Station hvor jeg skulle skifte tog, kom der en mand gående. I shorts! I shorts?! Og her kom jeg i tanke om dem, den glemte mandetype: Jeg-går-i-short-fra-første-marts-til-første-november-typen, som så tvinger hård hud frem på knæene. Folk har virkeligt mærkelige principper.

Bortset fra dette andenhåndskuldechock er jeg på vej hjem og glæder mig til dynen klokken to i nat.

Søvn kan føre til mange ting

og søvnløshed til endnu mere.

For eksempel har jeg været ved at pakke tasken og tage til Skanderborg, når det nu i virkeligheden er Silkeborg, jeg skal til i dag.

Søvnløshed kan også føre til at dagen begynder, slutter og foregår med hovedpine og trætte øvne, men på den meget positive side, kan den også føre til ekstra følsomhed. Så kys varer længere og kram føles bedre.

Tog-tog-tog

Vi har legetøj allevegne. Det flyder fra Elias værelse og ud og rundt i lejligheden og vi mangler stadig et medlem af husstanden der med fotografisk hukommelse kan genkalde sig, hvor hvad ligger, når for eksempel den ene delfin mangler, eller når manden fra bondegården har luftet koen lige omkring emhætten i køkkenet. Men togbanen er stadig en bid af himmelen for Elias. Ikke nødvendigvis for mig, som skal stige ind og ud af toget ret tit synes jeg. Men for at fejre det med den togbane tager vi en tur med s-toget i eftermiddag når jeg har hentet ham. Spændende.

Kommentar-rod

Glædelig onsdag morgen. Jeg har lidt rod i kommentarfelterne her på bloggen, fordi systemet har glemt at sende mig mails, når der kommer en ny. Så hvis der er noget jeg har overset eller ikke fået svaret ordentligt på, må du lige bære over med mig. Jeg hitter ud af det ligeom lidt…

Efterår & Strøm

Det er ved at blive efterår, og jeg er ved at blive vemodig på den efterrmåde, der kalder på stearinglys i vinduerne, og hvor jeg faktisk er helt taknemmelig for de facebook-rygter jeg har hørt om, at der er visse Irma-butikker der allerede har æbleskiver.

Eneste problem med de frosne æbleskiver er at vi ikke har en ovn.

Eller jo.

Det har vi.

Den kan vi bare ikke bruge. Vi er nemlig ved at få lavet strøm for virkeligt (uhyggeligt) mange og-tusinde-kroner  strøm i lejligheden. Sikringerne begyndte nemlig at springe og hfirelæet begyndte at slå fra og det hele blev noget frygteligt farligt noget, så nu skal der simpelthen trækkes ny strøm i det gamle skrummel af en lejlighed.Og nårh ja. Komfuret skal da også skiftes. Og måske også et par andre “småting”.

Så ja:

Jeg ER voksen nu, og siger goddag efterår, kom indenfor elektriker og farvel fire uger i Thailand på en varm strand eller noget andet, vi er nogle der har længtes mere mod end nye ledninger.

Fire timers SNAK

Klokken er 0015.

Elias: Mooooouuuuuaaaaaaar, mooooouuuuuaaaaaaar! Kååååååååm nuuuuuuuuu.

Jeg går ind til ham; halv i søvne.

Elias: Mor, er det ikke bare en god idé?

Mig: Hvad, Elias?

Elias: Jeg sover hos dig?

Mig (halvt i søvne): Ok

Og så snakkede han ellers begge mine ører af indtil klokken var fem. Elias underholdt med stort og små fra vuggestuen, med sange, med klappelege og med konstateringer såsom: “Når det er morgen skinner solen på mit hus” og “Tigeren siger BØØØØØØØH” og “Moar, du er nok snart færdig med at sove.” Det var en helt spritny form for nattetyrani: SNAK. Fire timers SNAK.

Japanske Liberty-herligheder

Min søster er kommet hjem fra Japan. Hun har været der i mere end tre uger, som en velfortjent ferie efter afleveringen af sit speciale. Og som den heldige kartoffel jeg er, har hun taget de mest vidunderlige gaver med hjem. Jeg tror at ALT må være pænt i Japan. Simpelthen alt. Selv viskestykkerne, hun har taget med, er så pæne, at man har lyst til at flette en hat af dem eller noget. Blandt de fantastiske gaver er der en lille bog om Liberty. Bogen er på japansk, men siderne er så smukke og pæne at jeg bliver nødt til at dele ganske mange af dem med jer. Here we go:

Forsiden