Julia Lahme 16 aug 2010
Jeg har en kommentar i avisen Information i dag. Den slags, der sikkert indbringer øretæver, men som er en reaktion på en artikel om hvorfor kvinder ikke ryger til tops i virksomhederne. Der er nemlig en stor undersøgelse undervejs, som viser at nok har kvinderne de bedste uddannelser, nok har kvinderne størst engagement i de unge år, og nok vil vi gerne, men pludselig kommer børnene og, ja, så vil vi hellere noget andet. Læs den her, hvis du har lyst.
Julia Lahme 16 aug 2010
Jeg har været i sommerhus i weekenden og har myggestikkene der beviser det. Nåede desuden at lave klovneagtigt stunt på det våde græs, så jeg nu er gul og blå, men bortset fra disse eskapader har det været helt fantastisk. I fredags nåede jeg lige lidt mere af den lækre modeuge, og her får I lige lidt mere fotoreportage.
Min veninde Maria forhandler nogle helt vidunderlige franske mærker, blandt andet Gat Rimon. Hun havde en stand på messen, og jeg fik lov til at knipse lidt:

Strømper med glimmer... Ja tak til dem alle.

Broderie anglaise med pallietter....

Maria kan også noget med porcelain og fine vaser, som hun også forhandler


Louise Stenbjerre, Sirenes Chefredaktør, som ikke kan lade være med at beundre Lollys Laundys kommende kollektion. De kan noget med leopard, vi skal glæde os til

Sandaler fra by Malene Birgers kommende forårskollektion...

En af mine danske yndlingsdesigneres, Wackerhaus, bud på næste sommer.
Julia Lahme 13 aug 2010

Ok, jeg kan simpelthen ikke lade være.
Men nogen her på Østerbro har måske taget en meget stor beslutning i går på vej hjem fra byen i en tolvhestebrandert. Os andre, voksne typer, som jo på ingen måde (har mulighed for at) drikke(r) os i hegnet på en hverdag ved jo hvor hormonerne ligger i skabet. Men her, er der altså en der har danset hjem (til nogen) i sommernatten.
Forestiller jeg mig.
Måske var det i virkeligheden med vilje.
Julia Lahme 13 aug 2010
Ja, altså, jeg har jo sådan set aldrig pralet med mine fotoskills, men jeg kaster mig ud i det alligevel. For i går var jeg nemlig til JEWLS CPH kollektionsvisning i anledning af modeugen og de smukke nye sager som Mai Manniche har begået. Det var skønt! Smykkerne var vidunderlige (ååååh), selskabet ligeså, og værtinden – værtinden var i et orange drøn af en kjole. Jeg overvandt mine hæmninger (yep – HAR faktisk nogle ganske få tilbage) og knipsede løs… Mellem miniburgerne naturligvis…
Og hey – dagens værtinde holdt en tale, hvor hun da også lige afslørede at JEWLS CPH har åbnet en webshop. DAMNIT! Her er den.

Mr Lyngvild iklædt indiske smykker og en burger

Er altså rimeligt misundelig på alt det bling, den mand kan bære.

Den er flot, ikke?

Stilheksen, Tekstilgrevinden, The One And Only: Christina Wedel

Klog, smuk, flittig iværksætter: Dagens Værtinde og kvinden bag juvelerne.

Ja, der VAR kun lækre damer. Her er Julie! (Ja, dén, Julie!)

Jeg var underligt draget af de der burgere. Couldnt help myself!
Julia Lahme 12 aug 2010

Kom forbi denne dør i susende fart på cykel i dag, og bremsede hårdt op. For derinde er kirken, hvorfra min mor blev bisat. Denne sommer er det 5 år siden, og jeg fatter ikke vi er her hvor vi er, at vi overlevede og at tiden den bare går og går så hurtigt. Jeg troede jeg blev færdig med det, da jeg havde skrevet denne her. Og jeg sagde til alle at jeg blev det. Men jeg tror helt ærligt aldrig det sådan slutter for alvor. Man bliver aldrig for voksen til at savne sin mor.
« Forrige side —
Næste side »