Et spørgsmål om kaffe

Jeg er kommet til sådan lige at snit-såre en veninde med et indlæg herude før sommeren. Og det var ikke med vilje… Jeg kom til at skrive at jeg ikke var SÅÅÅÅÅ frygteligt begejstret for pulverkaffe… Som hun serverer… Og det er jeg altså virkeligt ikke, men jeg er ked af at jeg ikke bare har sagt det, sådan rigtigt. Visse sandheder (selv de små) skal jo ud INDEN BLOGGEN.

Men tilbage til spørgsmålet om kaffe: For ikke ret lang tid siden var Elias, Johan og jeg fem dage i Barcelona. Helt fantastisk by at rejse i med børn, forresten. Vi havde booket os ind på et hotel med pool, hvislket sådan set var den allerbedste investering, jeg kan komme i tanke om. Nå, men jeg svælgede i vidunderlig kaffe på den tur, og det var som om jeg slet ikke kunne få nok. Mens visse andre ryster og får kaffe-dæmon-ture ved den blotte indtagelse af en enkelt kop stærk kaffe, skal der nok (helt ærligt) en to-tre kander til at slå mig ud. Men kaffen var vidunderlig! Cortados – de der små helt skarpe aromatiske shots uden alt for meget mælk, som cefé latte hysteriet har lært os at hælde i hovedet, var vidunderlige. Og så lige en ordentlig skude fra Starbucks ind i mellem. Den lå nemlig lige overfor hvor vi boede, og så var det så dejligt nemt. Men her er spørgsmålet: HVORFOR er der kun Starbucks i Kastrup Lufthavn? Helt ærligt – for måske er det faktisk verdens bedste kaffe. Brandærgeligt, altså.

21 Comments
Previous Post
Next Post