Tilbage på bloggen

Velkommen tilbage til bloggen.

Jeg håber du stadig er derude?
Puha, det er dejligt at være her igen. Jeg har godt nok savnet det – og Jer. Mange, mange uger væk fra bloggen har givet mig masser af tid til at tænke uden at skrive så meget om det, og det har virkeligt været godt for mig. Jeg har nemlig truffet nogle beslutninger for denne blog:
1.    Slut med at lade være med at vise tænder. Denne blog kommer til at afspejle flere holdninger end den har gjort hidtil (ikke at jeg lige nu har noget at hidse mig op over, meeeen…). For det første fordi jeg har lyst, for det andet fordi… at jeg jo er mig, og for det tredje fordi jeg er sikker på at I godt kan holde til det. Hvis ikke er der masser af lækre blogs derude…
2.    Slut med så mange indlæg. Jeg lægger nok ikke fire om dagen mere. Jeg prøver at holde mig i skriveskindet. Måske bliver de enkelte indlæg så dét bedre.
3.    Slut med at lade være med at fortælle ting og sager. Fra nu af kommer I altså lidt mere med mig på arbejde (Jeg har verdens lækreste job, og jeg elsker det!), med mig i Aldi og i Irma, hvis I forstår.
4.    Slut med at være halvflov over at fortælle Jer, når jeg holder kurser, workshops, foredrag etc, fordi jeg er bange for at I bliver trætte af at høre om det. Som sagt, I kan jo bare klikke væk, hvis I synes jeg maser på for den slags kontakt med Jer.
5.    Ergo: SLUUUUT med nuttedhed og ind med rock!

Og så lige et opråb!

Hvis DU vil sparke gang i noget debat herude på min blog, hvis du har noget at sige, noget der har betydning, noget du vil dele, så send mig en mail. For denne blog er altså også til dig.

Nå, men, øhhhm, er I der stadig?

34 Comments
Previous Post
Next Post