Månedsarkiv: august 2010

Håret er stadig vidunderligt…

Forleden modtog jeg en pressemeddelelse i anledning af at Jon Bon Jovi udgiver deres greatest hit den 8. november. Jeg har faktisk aldrig været fan – lige med undtagelse af den weekend tilbage i det sidste årtusind, hvor min fantastiske gymnasieveninde Cathrine og jeg læste til filosofi-eksamen, og MTV havde Bon Jovi-tema. Lige præcis dén weekend, var jeg stor fan.

Bemærk, at dette er et NYT billede.

I pressemeddelelsen står der:

Albummet er en musikalsk rejse fra starten af det succesfulde bands karriere i 1983 og helt frem til i dag.

Foruden alle klassikerne som ”Livin’ On A Prayer”, ”Always” og ”It’s My Life” indeholder det også helt nye sange,

der bygger en bro mellem det, der har været – og det der venter bandets mange fans i fremtiden.

Forsanger Jon Bon Jovi udtaler:

“Music marks milestones in all our lives,”

“These songs have stood the test of time and they remind us all where we came from, even as we keep our eyes towards the future.”

Ser min røv stor ud i den her paliet?

Palietter er komemt for at blive.

I mit skab, og i moden. Jeg elsker dem. Jeg er stadig den lille pige i røde træsko, der ville være cirkusprinsesse, når jeg ser en paliet. Eller tusind. Jeg elsker dem. De kan bare have en tendens til at fremhæve upassende buler på en rimeligt irriterende måde. Alligevel er skabet fyldt af dem og jeg har både veste (flertal), jakker (flertal), bukser (ental) og en del cardigans der blinker og laver disco i stearinlysets skær. Og når de en dag ikke længere hitter holder jeg fast i dem. Og så selv om min røv ser stor ud i dem. Eller mine arme. Whatever, pointen er at ingen nogensinde ser for stor ud i palietter. Se bare her. Det endegyldige bevis:

Yep - den der klud - stor nok til at gemme en campingvogn - er lavet af palietter.

Pust ud

Det har været en tosset uge.

Helt tosset.

Og fuldkommen fantastisk!

Jeg har fået lov til at arbejde med internationale modebloggere og været med til at give dem en oplevelse, som kun er få forundt, sammen med dem her. Og lige så snart, der er billeder får i dem naturligvis at se. Og så har jeg meldt fra til et bryllup. Yep. Det må man ellers ikke, men jeg kunne simpelthen ikke hænge sammen mere. Jeg har sovet og sovet og sovet. Og så også lige haft en af de der helt fantastiske dage med Elias, hvor der var tid til alt og ingenting. For eksempel at sidde næsten i læ for en regnbyge på et trappetrin og dele en kage. Og kramme. Og se på alle de vidunderligheder, der flytter til Østerbro, når Cirkus er i byen.

Bloggerne er kommet

Jeg sidder i København og har lige fem minutter til at fortælle: Bloggerne er landet!

De internationale modebloggere, ONLY har inviteret til København, er i fuld gang med at udveksle ideer, modetips og visheden om at blogging styrer. Glæder mig til at vise Jer billeder! Megaseje damer med stil og masser af ballade. Hvis man nogensinde har været i tvivl om, om blogging er kommet for at blive, hmmm…. ja, så er den sidste rest af den tvivl afblæst.

Kærlighed i Sommerlandet

Jeg håber virkeligt, at de er glade for hinanden.

Længe.

Og så håber jeg at deres venner ikke er den slags, der først kom forbi med en gigantisk peberbøsse… Men der er faktisk ikke ret meget, der er lige så romantisk, som bryllupper, og som at være vidne til at nogen virkeligt er glade for hinanden. Forleden var jeg for første gang på besøg i min venindes nye lejlighed. Den veninde, jeg kom til at såre (lidt) fordi jeg HER kritiserede hendes kaffe i stedet for bare at sige det. Blog-stupidity forresten.. men der hang kærlighed i de nymalede vægge, som kun lige kunne skimtes mellem flyttekasserne, Kærlighed, redebyggeri og total glæde og lykke. Det er et sted, jeg bliver nødt til at komme forbi ofte. Kærlighed holder. Også de andres. Må hellere male foran deres hoveddør ved lejlighed.