Tak til Nikoline Werdelin
Jeg har brugt weekenden i Odense, og med at fejre Fantastiske Bedste Karen, som fyldte 60. Stor fest, mange – ! – mennesker (hun er – ikke overraskende MEGET populær, den dame), og der er meget at fortælle om dén fest, men det kommer efterhånden. Festen blev holdt i lånte lokaler, og da jeg naivt ledte efter et sted, at putte Elias til den middagslur, han naturligvis aldrig kom til at tage, faldt jeg over denne gamle tegneserie af Nikoline Werdelin, som jeg nu vil dele med Jer. Den handler om patchwork. Værsågod (først ét samlet billede, og så nærfotos af de enkelte dele):
Hvor er det godt. Hende Nikoline forstår at skære igennem moderne, metertykt blændværk og slå hovedet på sømmet.
Alt er kaos, håret stritter, men alligevel presser vi indimellem vores insisterende vilje igennem på at være med på moden, zen-agtige og i total ubalance med vores virkelige behov og tingenes tilstand.
Lad os trække vejret i bund, som Anna Skyggebjerg siger, og mærke, om vi trænger til at spise god chokolade, røre vores mand, reflektere i stilhed eller måske quilte, hvis det er det, der er passende netop nu.
Hihi – jeg husker den faktisk godt fra AfD i tidernes morgen…jeg nyder at kigge ind på din blog – især fryder det en Fynbo at høre om brunsvigerens velsignelser! kram