Godmorgen derude i fordboldlandet!

Julia Lahme 11 jun 2010

Nå, men  det regner jo sådan set stadig, og det er hele 11 grader i dag, så jeg er spændt på om vejrmanden overhovedet tager mig alvorligt. Jeg er i tog på vej mod Odense lige nu. Jeg har møder hele dagen, ogi eftermiddag støder Johan og Elias så til, så vi sammen kan bruge weekenden i Danmarks smørhul og fejre Bedste Karen. Men bortset fra alt dette, så er det i dag VM begynder. Jeg FATTER ikke at det skulle være så vidunderligt?! Og jeg FATTER slet ikke at der ikke er en eneste tv-reklame (måske bortset fra dem for trusseindlæg), der kan finde på noget andet end fodbold at læne sig op af. Jeg er allerede træt og det er ikke en gang begyndt endnu. Jeg keder mig ikke på den måde et hul i hjernen, jeg er bare ikke helt med… heller ikke på den der EM-for-snart-tyve-år-siden-nostalgi… Måske forstår du det? Og nej, det gør ingen skade… Glædelig fredag!

21 Kommentarer »

  1. Rigtig god tur til Odense – håber I får en fantastisk “familie-fest”.

    Regnfulde smil fra
    Mia

    Kommentar by Mia Sørensen — 11. juni 2010 @ 08:15
  2. Hmmm, nej det gør jo ikke skade, men gir dig fuldstændig ret!! Jeg selv er meget udansk og håber danmark ryger hurtigt ud så vi måske slipper for at høre knap så meget om det ( ved godt det er meget forkert at tænke sådan, undskyld!!) Ha en dejlig weekend og håber at solen finder fyn :O)

    Kommentar by Gitte Jensen — 11. juni 2010 @ 08:41
  3. Vi har indtil for et par dage siden, været glade for Libero Up&Go – Nu mener Libero så, at min lille kære datter skal rende rundt som en anden VM REKLAMESØJLE med fodbold-print på numsen!
    -vi er gået over til et andet mærke.

    Kommentar by Tina — 11. juni 2010 @ 09:07
  4. Du er i det mindste ikke gift med en sportsjournalist…

    Gode råd til overlevelse søges…

    Kommentar by Cristine G. Rasmussen — 11. juni 2010 @ 09:45
  5. Enig enig – har rigtig svært ved at se det fascinerende ved at 22 mænd løber efter den samme bold og ufatteligt, at fodbold kan samle så mange mennesker om en TV-skærm og skræmmende at skilmisseraterne stiger proportionalt hermed!!

    Kommentar by Nina — 11. juni 2010 @ 09:51
  6. Jeg glæder mig til VM! Jeg holder faktisk meget af fodbold – ikke sådan på ’nu får jeg en tatovering af navnet’-måden, og jeg græder heller ikke, hvis mit yndlingshold taber, men jeg kan bare godt lide at se og spille fodbold!

    Jeg – åbenbart i modsætning til alle andre – elsker faktisk det hysteri, der er omkring slutrunder og store (sports)begivenheder i det hele taget – en masse forskellige kulturer mødes om fodbold (ganske vist med en masse underliggende, politiske agendaer, måske lidt vold og sikkert en masse druk) – men jeg kan faktisk godt lide det!

    På min arbejdsplads – som er meget mandsdomineret – er der en helt særlig stemning, fordi de glæder sig – som små børn! Og jeg synes, det er sødt af se voksne mænd i ekstase – præcis som da alle mine kollegaer fik deres IPhone…

    Jeg kan selvfølgelig godt forstå, hvis nogle kvinder frygter, at de nu bliver en form for græsenker på trods af at kæresten/manden sidder lige inde i sofaen, men det er en helt anden snak…

    Kommentar by LouiseH — 11. juni 2010 @ 10:09
  7. HØRT!!! Jeg var allerede træt af VM for 1 måned siden……manden her i huset glæder sig som et lille barn! Det bliver en laaaaaaang måned……:o((( Rigtig god weekend!

    Kommentar by Lena — 11. juni 2010 @ 10:13
  8. ENIG!!! Regnvejr og VM er næsten på samme niveau – og jeg hader virkelig regnvejr!!

    VM og regnvejr er åbenbart kommet for at blive, så alle jer med mænd der elsker VM. Det nytter ikke at hidse jer op over det – det gør kun den kommende måned endnu mere sur og lang. Udnyt chancen for at lave 100 % ego ting, læs en bog, sy, strik, tag på café med veninderne, gå en tur eller noget helt andet.

    Vi overlever nok – god fornøjelse derude…

    kh Mette

    Kommentar by Mette Haulund — 11. juni 2010 @ 11:04
  9. Hmm…det er lidt blandet. Må indrømme at jeg har købt en VM spiller trøje til vores søn (- og ja – det var faktisk mig, som fandt den og købte den). Omvendt synes jeg at medierne går lige lovlig meget op i det her i optakten. Der kan vist ikke koges mere suppe på de fodboldben…Kom nu igang med at spille, tak.

    PS: er det en slåfejl i overskridten med “fordboldlandet” istedet for “fodboldlandet”. Må indrømme at jeg har prøvet at forstå den…men det må være en slåfejl…Hva’ har ford med fodbold at gøre?!

    Og go’ fødselsdag til den bedste Bedste Karen!!

    Kommentar by Lotte B — 11. juni 2010 @ 11:11
  10. Jeg glæder mig mega-meget til VM! De store fortællinger og følelser – sejrene, nederlagene, tårerne og jublen! Et godt tip, som jeg har delt på damernes i dag, er at oddse. Penge på spil gi’r straks et godt incitament til at engagere sig, og det kan tingene kun blive sjovere af:-)

    /Cathrine

    Kommentar by Damernes Magasin — 11. juni 2010 @ 11:18
  11. Hvad så med den 18 år gamle fodboldkamp, der i går blev vist på TV2? Og jaja, Danmark blev Europamestre og det var fantastisk, men vi taler altså stadigvæk om en 18 år gammel fodboldkamp, vist i fuld længde på det der kunne have været den sidste fodboldfri aften i laaaaang tid!

    Kommentar by Sonja — 11. juni 2010 @ 11:35
  12. Jeg glæder mig vildt til VM, for jeg skal så meget i biografen!

    Kommentar by anette — 11. juni 2010 @ 11:36
  13. Ser aldrig fodbold, men syntes alligevel det er lidt hyggeligt at vores lille land sådan går sammen og hepper på 11 mand med en bold. Vi ryger jo nok hrutigt ud og så er hyggen ligesom brudt, men tror vi har godt af de her fællesskabs begivenheder. Har det også sådan med tour de France, ser det aldrig, men syntes det er lidt hyggeligt og når man hører de der speakerstemmer som taler om absolut ingenting SÅ er det sommer :-)

    Kommentar by Caroline — 11. juni 2010 @ 11:38
  14. Uuuuh, jeg glæder mig SÅ vildt. Jeg elsker at se fodbold (især spansk) og øver mig allerede nu på en ‘i-told-you-so-dans’ til når Spanien vinder :-)
    Hjemme hos os er det mig der sidder på kanten af sofaen og råber mens manden ligger og læser en bog, men for filan hvor jeg glæder mig, også selvom han synes jeg er tosset! :-)

    Kommentar by Anna Ørtved — 11. juni 2010 @ 11:46
  15. Nogen vil se fodbold, nogen vil strikke eller hækle, nogen vil shoppe, mens andre hellere vil sidde og pille tæer…heldigvis er mangfoldigheden stor og vi overlever såmænd også fodbold VM denne gang…god fest i Odense

    Kommentar by Kirstenk — 11. juni 2010 @ 12:53
  16. Forstår det overhovedet heller ikke! Men vil dog sige, at efter men medsammensvorne Cathrine er begyndt at skrive om det, giver det en lille smule mere mening. Selv om jeg for alvor er bange for hun har joined the dark side! Men kommer aldrig helt op at ringe over fodbold. Slet ikke når det fylder hele sendefladen!! Eller når min nabo holder mig vågen ved at råbe til spilleren gennem sit tv.
    Hvornår er det der VM færdig?
    /Helle

    Kommentar by Damernes Magasin — 11. juni 2010 @ 14:58
  17. Damernes magasin:
    desværre først om 5 uger ……… :p

    Kommentar by Julie (: — 11. juni 2010 @ 16:22
  18. Der var jeg da lige ved at skippe din blog – hvordan VM i fodbold kan være interessant?! Det er en kæmpe begivenhed for de lande, der deltager, og dermed også Danmark. Det er en folkefest, et fællesskabende forum, hvor mennesker mødes og kæmper med og mod hinanden – prøv at følg med en dag med åbne og fordomsfrie øjne – se hvordan kampen mellem spillerne, tilskuernes reaktion, skuffelse, glæde ja, mange essentielle følelser kommer i spil. VM er meget intressant på flere punkter! Kom med… :o )

    Kommentar by Malene — 11. juni 2010 @ 19:23
  19. Godmiddag!
    har lige meldt mig til dit nyhedsbrev, kære Julia!
    hils Bedste Karen fra mig, synes næsten jeg kender hende, efter at have læst din gode bog! jeg bor selv i Odense.knus og kram til jer alle!!

    Kommentar by boolie — 12. juni 2010 @ 12:13
  20. Jeg er klart for VM: Der er noget fantastisk ved at give los og leve sin indre “mand” ud; iført klam fedtet undertrøje, som det er obligatorisk at spilde nedaf, mens man drikker øl og inhalerer store burgere, og konkurerer om at slå de største bøvser. Jeg elsker det, min veninde Marianne elsker det, og tilsammen er vi vores kæresters værste mareridt HVER gang der er VM i noget bold! Du er velkommen til at komme med i klubben, kære Julia.

    Kommentar by Birgitte N — 14. juni 2010 @ 16:27
  21. Jeg eeeelsker VM. Og har glædet mig i mindst 100 dage til det. Jeg håber, Valdés starter inde, selvom Cassilas nok er bedst. Jeg er i hopla over, at Deco løber på banen om nogle timer og håber, det ikke er hans sidste slutrunde nogensinde. Og jeg var pissenervøs hele dagen i går for Danmarks kamp. Jeg ville ønske, én tv-kanal hvert år, bare én dag, genudsendte ALLE Danmarks kampe fra ’92, så jeg kunne bruge hele dagen på sofaen og se dem igen. Og jeg bli’r stadig helt nervøs over, om Schmeichel mon redder Van Bastens straffe i kampen mod Holland.
    Og det er ok, du ikke ved hvad jeg snakker om. Men er det ikke ok, at jeg snakker om det? Med dem der også gider snakke om det, selvfølgelig. Og er det ikke for sejt, at Marianne og Birgitte kan få luftet deres indre mand?

    Jeg fatter til gengæld ikke, hvordan nogen kan bruge timer på nettet for at finde alt muligt stof, bestille det hjem og så måske – måske ikke – sy noget ud af det. Jeg mener, det er jo bare stof. Og tænk at bruge tiiiimer på at udtænke hvad det skal være og så flere tiiimer på at skære, klippe, tegne op, sy, klippe igen, rode med drillende undertråd… Køb det dog færdigt? Eller…? NÅ NEJ, faktisk synes jeg det er megafedt, at nogle kan gå så meget op i noget. Uanset hvad det er. Jeg synes det er fantastisk at nogen udviser så stor entusiasme for stof og syning, selvom jeg ikke fatter noget af det selv. Og heller ikke gider lære det.

    Derfor har jeg også svært ved at forstå, at SÅ mange kan brokke sig over et VM. På Facebook, på blogs, i bussen, når de møder folk på gaden. Ingen tvinger dem/jer til at se det. Alle tv-kanaler viser jo ikke det samme. Zap væk. Spring siderne over i avisen hvor det er omtalt. Men er det ikke meget cool, at der findes noget, som gør så stor en flok mennesker glade, endda verden over, som har en fest sammen og en fællesskabsfølelse over noget?
    Og nej, nej, de behøver ikke trutte i deres horn døgnet rundt, og det kan sikkert være trist hvis man bliver en slags græsenke, men sådan er der jo så meget. Også når det ikke er om fodbold.

    Og helt ærligt, så tror jeg nok der findes reklamer, der er ligeså skrækkelige til hverdag. Og den der blereklame er jo den samme, som den hvor ungerne hopper rundt på et hvidt gulv til tonerne af ”What a wonderfull life”. Nu er de bare flyttet på en fodboldbane og danser rundt til ”We are the champions”. Hvis det var jul, var de nok sat ind i et nisselandskab til noget julemusik. VM i fodbold er jo bare som en slags højtid, ligesom julen, – og alle firmaer prøver at sælge mest muligt gennem den. VM er der bare kun hvert 4. år.
    Er det ikke mere utroværdigt, at Vicky Jo sidder med headset på og ligner noget kundeservice for en hvidevarerforretning end at små drenge drømmer om at spille VM? Det vil jeg mene.

    Uanset hvad man holder med eller imod, så forstår jeg i hvert fald ikke, at så mange mennesker kan brokke sig så meget over, at jeg og så mange andre har en hobby.

    Kommentar by Janni — 15. juni 2010 @ 13:26

RSS feed til kommentarer til dette indlæg. TrackBack URI

Skriv en kommentar

Julia Lahme // Copyright Julia Lahme 2010 - all rights reserved. // Design by minimega