Månedsarkiv: juni 2010

Sommerpause

Bloggen her er på sommerpause indtil den 15. august.

Hvis du har lyst, kan du besøge mig her hen over sommeren. Du kan også skrive dig op til mit nyhedsbrev om branding, pr, tekstforfatteri, kommunikation, workshops og ovenikøbet altid med et interview med én man kan lære noget af, ved at klikke her. Hvis der er noget der haster, kan du nå mig på julia@julialahme.com. God sommer!

TILLYKKE TIL VINDERNE AF OPERATION SOMMERKLAR

Åh, I er heldige.

Og mange.

Og heldige.

Fordi, I har nemlig vundet denne fantastiske pakke:

Lodtrækningen er som altid hulter til bulter og baseret på Johans talmagi. Denne gang dog uden begrundelser:

NUMMER 1: Kathrine

NUMMER 29: Birgitte

NUMMER 39: Anne-Sophie

NUMMER 45 : Sandra

NUMMER 164: LENE

NUMMER 118: Cathrine

NUMMER 213: Louise

Nummer 251: “Mor med Job”

NUMMER 184: Julie

TILLYKKE til jer alle! Send mig jeres postadresser (og skriv gerne “vinder” i emnefeltet), så giver jeg jeres adresser og info videre, så pakkerne bliver sendt direkte til jer. Julia@julialahme.com

Glædelig sommer,

Vi ses første august. Jeg savner allerede blogverdenen. Abstinenser? Afvænning? Rehab? I hvert fald nogle uger uden skriverier her.

Kærlig hilsen,

Julia

Sommerstille

Jeg går og pønser på at holde sommerferie.

Sådan en sommerferie, hvor jeg er helt stille. Nu har jeg blogget i snart to år, og jeg elsker det. Der er noget af det der med at få umiddelbar respons og gode råd, ideer, inspiration og fællesskab med tre klik. Men ind i mellem tænker jeg, at det måske kunne være helt sundt lige at holde inde lidt og være stille. Der er ikke nogen rigtigt grund til det, ud over at jeg netop tror at det kunne være sundt at tænke tanker uden at dele dem med nogen. Så derfor: TADAAAAA: Jeg holder ferie. Fra på fredag og helt ind til den 1. august. Jeg håber I er der, når jeg klikker mig tilbage.

Fra min Firmabil

Min firmabil er en cykel. Den er hvid og gammel og det nyeste, fineste og bedste ved den er den enorme cykelkurv, jeg har anskaffet. I dag cyklede jeg til møde igennem København, og her er de billeder jeg tog fra turen:

Ikke langt fra min fantastiske venindes hoveddør står denne cykelskulptur - hvis du har gode øjne kan du se et fint lille digt på den.

Om fristaden. Til at forstå. Og svært at være uenig i.

Og da jeg skulle hjem til Østerbro igen blev jeg bogstaveligt talt haglet ned. Det vildeste næsten tropiske hagl og regnskyld væltede ned i et kvarters tid, og bagefter så verden sådan ud:

Se himlen


Hov, forresten – jeg har lagt en skriveøvelse op her ovre, hvis du skulle få lyst.

Er der nogen, der kender nogen?

Jeg har bestemt at jeg må få en gave. Det er på tide. Og ikke sådan en gave som er dyre sko, eller en taske eller den slags, men en gave fyldt med ro og… yoga… Ja, jeg er blevet bidt af en gal… Yoga-dJeg vil på yogaferie. Ikke til indien eller Thailand eller noget andet alt for langt væk, men på en ferie, hvor der er yogatid og tid til at tænke og hvor det hele ikke er alt for religiøst. Og ja, gerne sådan i omegnen af august / september / oktober. Kender du nogen, der kender nogen, der kender nogen?

Om at (turde) have holdninger

Jeg er simpelthen så stolt af at få lov til at skrive klummer for JP.

Det er fantastisk at få lov til at have sådan et talerør, og jeg gør mig umage for at vise det respekt og være så klar i mælet, og så modig som muligt. Nu er det sådan at JP også har et blog-site, og her ryger mine klummer naturligvis op, når de er i avisen. Det er sådan set meget godt at de gør det, der er sindssygt mange læsere inde på det site, og derfor er der også rigtigt mange læsere, jeg meget gerne vil i dialog med derude.

MEN, når man stikker næsen frem kan man hurtigt få hak i den, og det får man altså hurtigt ude i JPs blogunivers. I dag har jeg nok stukket næsen lidt rigeligt frem, for i dag indeholder min klumme nemlig ordet muslim. Så jeg er helt klar på at blive sablet ned derude inden for de næste otte-ti minutter. Jeg håber at du  har lyst til at læse klummen.

Alt godt!

Godmorgen og tak for alle de gode pose-kommentarer. Elias er heldigvis på toppen igen i dag. Pyha. Både for ham og for os. Jeg kan simpelthen ikke holde det ud når Elias ikke har det godt, og der ikke er noget jeg kan gøre for at han får det bedre. Det lille menneske skal simpelthen bare have det godt! Det er helt utroligt, synes jeg, så mange sygedage der skal til for at bygge det lille imunforsvar op, inden de bliver helt store. Nå, men derfor er dagen i dag fyldt med arbejde (!), og ikke med lille syg dreng.

Den frygtede pose

Hvis du er medlem af en børnefamilie ved du hvad denne pose i bunden af min cykelkurv betyder:

Nemlig: SYGDOM.

I eftermiddags fik jeg den der opringning, der altid kommer ubelejligt, og som indledningsvist fylder en med skræk og rædsel, indtil man finder ud af, hvad det er. Ingen brækkede ben, bare … bræk. Elias var blev dårlig i vuggestuen først på eftermiddagen og midt i den fodboldkamp, jeg havde glemt alt om, og så cyklede jeg ellers alt hvad remmer og tøj kunne holde indtil jeg havde Elias hos mig. Nu ligger han helt fladt på den store pude midt på gulvet og er træt og flad. Håber det:

1. går hurtigt over, så Elias kan få det godt igen

2. ikke går i gang igen i nat

3. ikke smitter