For gammel?

Meget passende var det på grund af workshoppen i går at jeg simpelthen glemte at poste denne klumme. Du får et link til den her. Den handler om … hmmm…. hvis jeg siger hvad den handler om, tror du bare den er kedelig. Læs selv.

Oppe på beatet

Nogle gange kan man trænge til lidt inspiration – eller bare til at se noget andet. Man burde tage til Japan en tur, ser det endnu en gang ud til  – se bare disse kreative fashion-forward typer. Det holder. Klik her for mere.

Direkte fra New York

En kær ven har været i New York. Og se nu, hvad hun har taget med hjem til mig. Er det ikke fint? Ved ikke hvad jeg skal med det endnu, for jeg har endnu ikke besluttet mig for om mit vanvid rækker til endnu et patcworkprojekt. Men se, hvor fint det er. Man kan jo også bare gå og ae bunken lidt.

Hjertet på Bloggen # 7

Nu håber jeg du sidder ned, og jeg håber du har hentet kaffen, hældt den op, og er helt klar til at lade som om du arbejder i de fem minutter det tager at læse Johannes indlæg. Hvis jeg var dig, ville jeg også sørge for at have en kleenex inden for rækkevidde, for som Lis ville sige: Der er Chili i det her. Johanne skriver fra det sted i moderskabet, som vi aldrig troede vi skulle kende, og som rigtigt mange af os, ind i mellem har mødt. Tak fordi du deler, Johanne.

Hej Julia,

Tak for dit frirum…mit 10 minutters pusterum. Så er mit hjerte er lagt på bloggen, men det er alledere hugget over på midten. Jeg er en af de kvinder der blogger om den rosenrøde tilværelse, glansbilledet og overskudet, men der er edderhakme ridser i lakken! Men blogger bare videre og lader som ingenting, selvom jeg har lyst til at dele min smerte, skuffelse og vrede med hele verdenen.

Jeg er hende der sagde hun ikke ville ændre sig da hun fik børn. Hende der aldrig ville miste lysten til sex. Hende der stadig ville bruge g-streng og frække bher. Hende der stadig ville være forførende. Hende der ikke ville tage på. Hende der ville være en overskuds mor. Hende der aldrig ville råbe ad sine børn. Hende med de gladeste og mest velopdragne børn. Hende der altid skulle være den elskværdige søde kæreste. Hende der kunne det hele på den halve tid. Hende der stadig ville være centrum i hendes liv. Smed smøgerne, smed festerne, smed smilet, smed overskudet, smed selvværdet, smed respekten, smed kontrollen, smed mig selv…væk..helt væk.

Nu står jeg så tilbage..kan slet ikke finde MIG, Johanne og ser kun hende den sure og indebrændte, hende der har ændret sig…småbuttet, usexet, aseksuel, underskudsagtig, hende som råber ad sin børn, hende som blev den sure uelskværdige kæreste, hende med de uopdragne børn..er det virkelig mig!

Velkommen til alene om at danse tango, alene i et næsten nykøbt hus, alene med drømmene, alene med mine børn, alene med mig selv.

De kom snigende de irriterende følelser eller også var de der hele tiden, ihvertfald fyldte de til sidst så meget at det kvalte ham, mig og forholdet. Og det kommer helt bag på mig..skilsmissebarnet som aldrig skulle byde sine børn et liv som delebørn. Det ville aldrig blive aktuelt…intet var mere sikkert. Sikke dejlige drømme jeg havde for min familie..nu er de blevet til et mareridt. Min samvittighed er tung og mit hjerte er gået i stykker..det er næsten ikke til at bære. Har mistet ham jeg skulle være sammen med resten af mit liv og mistet mig selv, men tanken om hvad mine børn mister er uhåndgribeligt. For jeg ved godt hvad det vil sige at være skilsmissebarn og ved godt hvad de mister.

Jeg har skam rigtig mange irriterende følelser…virkelig mange.

Kh fra en alenemor til to skønne små drenge

Hjertet På Bloggen # 6

Pia fra Frk Munks Finurligheder er en modig dame. Hun har nemlig turdet lægge Hjertet På Bloggen, og se her, hvad hun  har skrevet om jalousi. Oven i købet sin egen.

Min øv-moderfølelse hedder jalousi – som 33-årige kvinde vel at mærke…

Hvordan kan man være jaloux på en næsten 3-årig skøn pige… eller på den mand man elsker og har valgt at leve i skøn 2-børns-, realkredits- sationcar harmoni med?

Vores skønne datter har valgt favorit. Hun vælger far.

Hvordan i al verden kan hun vælge mor fra, når jeg nu er der nærmest 110%? Elsker hun mig ikke lige så højt som faderen? Et eller andet sted, så troede jeg – eller håbede i alt fald meget ihærdigt – at når man får en pige, så synes hun, at mor er den allerbedste i hele verden som i “Mor kan redde mig fra alt”. Men i vores tilfælde er det altså FAR.

Så når jeg får serveret sætningen ”mor må ikke…” 412 gange om dagen, ja så gør det hvinende ondt og jeg kan ikke lade være med at tænke ”nå det må du da selv om – så gider jeg da bare heller ikke/så må du sejle din egen sø” som en anden jaloux skolepige i stedet for ”ok hun er bare en lille pige”.

Det er bare ikke særligt fedt, for jeg synes jeg er en cool mor – jeg henter da tidligt engang imellem og prøver at gøre de lækre ting, så vi to piger har det hyggeligt sammen – og det har vi – lige indtil hun kommer i tanke om “vi skal hjem til far”(som dog ikke er kommet hjem fra arbejdet endnu).

Jeg bliver simpelthen jaloux over en 3-årig piges favorit lige for tiden, fordi jeg føler mig vraget. Ganske ligesom i skolegården, da vi var små og ikke blev valgt som den allerførste af ens allerbedste veninde… Det er jeg jo også, men rationale siger mig, at jeg nok skal komme op på hitlisten igen.

Jeg hader denne følelse af jalousi, fordi jeg ved at der er forskel på mor og far, vi kan forskellige ting og vi rangerer på forskellige niveauer hele tiden, op, ned, op, ned. Jeg ved også at manden min er fantastisk – jeg har jo giftet mig med ham for pokker. Men alligevel kan jeg lige smække mig selv med en kølle over at vores datter VÆLGER MIG FRA lige nu.

Jeg var selv en fars pige og husker selv hvorfor: fordi han ikke var der særligt meget(arbejde meget) og min mor var der, ved gud hun var der altid, så hun var da overhovedet ikke så eksotisk. Næææ hellere den person der kommer hjem og laver sjov tant og fjas i 2 timer frem for den strenge der også kommanderer håndvaskning, madpakker og sengetider.

Svaret på hvorfor er helt klart noget med en lillebrors ankomst til verden, den sjove forælder/den seriøse forælder, moderens følelser i skabet og bare en lille piges helt naturlige udvikling. Hvis man bare lige kunne skære jalousi-følelsen væk, så jeg sådan lidt total overskudsagtigt bare ventede på, at jeg bliver ok igen og synes det var enormt fedt at jeg ikke er favoritten tja så giv mig lige det telefon nummeret…

(Nu vil jeg begive mig i kast med endnu et par tricks jeg har i ærmet for at genvinde mor pladsen)

Kærlig hilsen

Pia