Hjertet på bloggen # 3

I går og dagen før det, har vi her på bloggen talt om de Irriterende Følelser – dem der er svære at slippe af med. Suzette har sendt en til mig, hun har faktisk sendt to, og tusind tak for dem. Den første får I her. Den handler om det helt fantastiske, forfudte og næsten umulige i alenetid! Husk at hvis du har en irriterende følelse, du vil dele (mere eller mindre anonymt), så send mig en mail (julia@julialahme.com).

Følelsen af aldrig at være alene
Jeg øver mig. Det gør jeg virkelig. For jeg vil så gerne være god til at nyde tiden sammen med mine børn.
Og alle de rigtige voksne siger, at det gælder om at nyde tiden, når de er små, for de blir store så hurtigt. Derfor øver jeg mig også på at gå ind til de der weekender, hvor vi har al tid i verden, med åbent sind og ikke en eneste (ok, måske bare en lille bitte) ambition om at få lidt alenetid.
Når jeg går fra arbejdet fredag, tænker jeg at det skal blive dejligt bare at være sammen, snakke, læse bøger, lave perleplader og sandslotte, men så når vi til lørdag eftermiddag… og så er jeg ved at gå amok over, at jeg ikke lige kan hente et par sokker i soveværelset eller gå ud med skraldet uden at have en hale af børn efter mig.
Men jeg øver mig stadig – og frygter at jeg først bliver rigtig god til det når det er for sent, og jeg sender lange sukkende blikke efter børnene, når de løber ud af døren for lege med deres venner, spille fodbold eller bare hænge ud på grillen.

8 Comments
Previous Post
Next Post