Kommentarer til: GÆSTEBLOGGER: METTE HOLBÆK

Af: StilGuru

StilGuru — Thu, 13 May 2010 20:23:55 +0000

Åh Mette, hvilken en fantastisk historie. Jeg må indrømme, at jeg fik noget af en klump i halsen. Jeg kender det alt for godt selv, det der med ikke at bede om hjælp, men jeg er blevet bedre. Takket være Dig, Pernille og Business Bootcamp.
Jeg var en af dem, der var godt i gang med BB, da lillemanden ville til verden, en Bootcamp der lærte mig, at det er ok, faktisk meget vigtigt, at være den, som jeg er. At jeg som stylist, ikke behøver at være en overstylet, højtråbende madame, men at jeg ved at være den jeg er, tiltrækker mit helt eget publikum. Tak Mette! Tak for kommentarerne fra sengekanten på Riget du sendte til os alle og tak fordi du delte din historie

Tanker herfra til dig og din familie!
Hilsen Gitte Thøgersen alias StilGuru

Af: Hanne

Hanne — Tue, 11 May 2010 09:42:01 +0000

FUCK .. jeg har lige brækket min ankel …

Af: Janni

Janni — Sun, 09 May 2010 16:55:47 +0000

Jeg har erkendt, at jeg har brug for hjælp. Var én der også altid klarede sig selv, men en kronisk sygdom har virkelig kostet på energikontoen og givet nyt perspektiv. Desværre bliver jeg misforstået, når rækker ud eller overset. Mennesker vil gerne hjælpe, men det er der, hvor de selv kan se behovet, og ikke der hvor jeg siger det er. Jeg er træt af at have indset, at jeg ikke kan klare mig selv, men at blive afvist, når jeg forsøger at få hjælp. Problemet er nok, at da jeg ikke er vant til at række ud efter hjælp, gør jeg det for sent, hvor behovet er for stort, og jeg derfor ikke kan takle et afslag. Der sikkert er fair nok, at afslå, fordi omgivelserne ikke kan se, at jeg først spørger efter hjælp, når jeg er på mit yderste. Desuden er overfladen nok også for perfekt, jeg bruger stadig en kæmpe energi på at holde tingene kørende, men det bliver ikke ved med at gå, og det kan vel ikke være meningen, at jeg skal ryge helt ned, før der kommer noget støtte.
Jeg har altid forsøgt at være der for andre, og er det stadig. Mit skjulte motiv er nu, at jeg har behov for, at der bliver betalt tilbage på kontoen.
Et held et familie og venner er der for dig. Det lyder ikke til, at den nødvendige pleje og omsorg ikke var der på hospitalet? Hvad gør de, der ikke har familie og venner?

Af: Julia Zahle

Julia Zahle — Sun, 09 May 2010 12:16:14 +0000

Det var rørende. Sådan, at det trak tårer. Det var en øjenåbner – hvorfor, holder jeg for mig selv.

Tak fordi du gav en flig af dig selv og tak til dine engle.

/Julia

Af: Mette

Mette — Sat, 08 May 2010 20:20:26 +0000

Hej Mette, tillykke med lækre Saxe!
Dejligt at I er kommet så langt, og skønt med al den hjælp I har modtaget.
For 14 år siden blev min den yngste født 14 uger før termin, og jeg ved (desværre) at kampen ikke nødvendigvis stopper den dag man er fri af hospitalet.
Så hold fast i dine engle, og ikke mindst i din nyfundne evne til at bede om hjælp. ♥

Af: Pernille

Pernille — Sat, 08 May 2010 17:06:04 +0000

Sikke et indlæg. Giver tårer i øjnene og gåsehud på armene! Hvor er du heldig at være omgivet af så dejlige mennesker, der er der for dig, da du havde virkelig brug for det. Skønne skønne engle, og hvor må du have en fantastisk søster!
Tillykke med ham den lille lækre Saxe, han er da for kær på det sidste billede der! og vildt fint navn, har jeg ikke hørt før og det er straks røget ind på favorit listen over potentielle babynavne til potentielle babyer:)
tak fordi du delte!

Af: Kristian

Kristian — Sat, 08 May 2010 08:57:45 +0000

Meget rørerende historie og dejligt afvæbnende skrevet. God resonans – selvom man som mand sjældent bliver sat i samme situation af livet selv. Dermed også sagt at din histories kerne indeholder saft og kraft til at få også mænd til at stoppe op og agere landingsbane.

Din beskrevne store ubalance indeholder jo desværre et sæt skyklapper – for begge køn.

Med egen historie i baghånden spørger jeg derfor: Skal vi ikke skrive en historie, der kan krænge skyklapperne også af mændene…?

Af: Rikke R

Rikke R — Sat, 08 May 2010 08:04:18 +0000

Jeg er helt rørt, når man tør bede eller er tvunget til at bede om hjælp, så kommer det. Fantastisk:-)

Af: FruGosch

FruGosch — Fri, 07 May 2010 21:13:38 +0000

Tænk at du er omgivet af så mange dejlige mennesker. Din søster…..åh hvor hun har givet….! Og alle de mennesker har givet dig alt den hjælp og kærlighed, fordi du er….dig! Fordi du har fortjent det. Og fordi du heldigvis….(okay, blev nødt til….) tog imod.

En smuk historie, en smuk kvinde – mor (dig) og sikke en bedårende, lille charmetrold, ham din Saxe. Selvom han allerede har “budt dig meget”, så har han også haft en helt afgørende betydning for dig…..de børn…..vi lærer så meget af dem/pga dem. Det er en smuk ting, du har lært/fået ud af en tid, som bare lyder så forfærdelig hård.

Af: Monica

Monica — Fri, 07 May 2010 19:30:51 +0000

En smuk kærlighedshistorie – og en smuk historie om at lære at bede om hjælp. Vi er alt for mange, der ikke har lært det endnu …