Venindekaffe

Inden Elias var jeg sådan en der drak kaffe. Det er jeg også nu – for det meste bare alene, dengang var jeg god til at mødes, god til at have laaaaange snakke i solskinnet og virkelig god til venindekaffe. I weekenden gjorde jeg det så igen: Venindekaffe i solen. Timelang samtale uden afbrydelser, og Ih, hvor var det bare skønt. Der er nemlig ved at ske noget: Der er ved at falde ro over tingene, Elias er blevet en stor dreng, og alting føles ikke mere så tåget. Hurra for foråret!

4 Comments
Previous Post
Next Post