Pumpehuset i morgen

I morgen aften skal jeg holde foredrag i Pumpehuset. Jeg skal tale om “Hvor lagde jeg babyen”, men også om blogging. Det er ved et arrangement, som afholdes af Børn i Byen, og faktisk er der også et lignende arrangement i Århus (håber vi ses). Og sagen er den, at jeg er en smule nervøs. For hvad…? FOR PUMPEHUSET! PUMPEHUSET! det er jo der, Johan spiller ind i mellem. Der hvor man står udenfor og ryger smøger og drikker sig halv eller helsnaldret. Pumpehuset er de hellige haller, og der skal jeg kunne sige noget. Heldigvis har Caroline fra Børn i Byen lovet mig noget med noget helt kold hvidvin, så måske skal jeg for første gang opleve hvordan det er at gå snaldret på scenen.

8 Comments
Previous Post
Next Post