Lettelse
Endelig. Min søster og svoger er hjemme igen. Endelig, endelig.
Der er noget i det der med at vide hvor ens kære er, som betyder helt vildt meget. Jeg troede at jeg havde styret min nervøsitet og bekymring på forbilledlig vis – og eftersom min søster og svoger forlader landet så tit de overhovedet kan og før nogen kan nå at sige “PALME”, så er jeg vant til det – meeeen næh nej, sådan er det slet ikke. Jeg var totalt gennemskuelig.
De vidste godt, hvordan jeg havde haft det. Men nu er de her.
Hej Julia,
kan nikke genkendende til den følelse du har siddet med, indtil dine kære igen stod på dansk grund.
Jeg har ikke haft hverken familie eller venner ude og rejse under al denne vulkan halløj, men jeg kunne sagtens forestille mig et scenarie af de største amerikanske naturkatastrofe-film, som ville have rullet forbi mit indre øje, hvis det hvad været tilfældet.
God dag Stine
hej Stine – ja, man får altså også kørt noget af på den indre film… KH J