FERIEGAVE #4 MIN RØDSTRØMPE ABC

Jeg er taget på ferie. I en uge. EN HEL UGE! Og jeg har lovet dem jeg ferierer sammen med at jeg er uden computer. I EN HEL UGE. Og selv om jeg i virkeligheden mener, man skal lade være med at være hjemme på bloggen, når man er ude (hvis I forstår), så kan jeg simpelthen ikke lade være med at vige pladsen for den legendariske Maria Marcus, som har udgivet en helt vidunderlig bog. Den er en blanding af et personligt memoir, en abc i rødstrømpe-paratviden, en historiebog, men også af en påmindelse om, hvad det er vi skal værne om i dette samfund. Og hvor længe den ligestilling vi har i dag har været undervejs. Så derfor, får I hver dag jeg er væk et indlæg / afsnit fra Marcus bog: Min rødstrømpe ABC. Den er udkommet på Politikens Forlag og jeg har lavet et lille bitte interview med Maria Marcus i det Femina, der udkommer 8. April. God læselyst.
Kh
Julia

Gravid

Af latin gravis, tung. Fra gammel tid var der meget
blufærdighed forbundet med at være gravid, altså vente et barn. Det var
den kristne kirkes holdning, der fastlagde seksualmoralen, og ifølge den moral
var det en direkte skam at blive gravid, hvis man var ugift. Man havde
været i seng med en mand, man ikke var gift med! Hvor forargeligt, hvor
totalt uacceptabelt!
Pol_RodstrompeABC_19x25_S.indd 84-85 27/01/10 10.33
86 87
Jeg husker den ballade, der opstod så sent som i 1945, da en københavnsk
skoleleder, Inger Merete Nordentoft, søgte orlov, fordi hun var
gravid. Hun var ikke gift! Og hun havde heller ikke i sinde at gifte sig! Det
var uhørt, det kunne man virkelig ikke have – en kvinde, der burde være et
forbillede for de unge piger, hun havde i sin varetægt! Sagen endte i Folketinget,
men hun undgik dog at blive fyret. Året efter skrev hun, at hun
måske med sin handlemåde havde hjulpet ugifte mødre til at gennemføre
svangerskabet og dermed undgå de illegale aborter, der kostede så mange
kvinder livet.
Hvis man var gift, var det en anden sag at blive gravid – og dog. Mange
steder i landet gik man endnu i 60’erne op i, om en kvinde kunne bestå
9-måneders prøven, eller om hun var synligt gravid ved brylluppet. Det var
ikke engang alle vegne det hed at være gravid, det lød så frygtelig direkte.
Det hed: at være i omstændigheder. Lykkelige eller ulykkelige omstændigheder
– alt efter om hun var gift eller ej.
Da jeg ventede mit første barn i 1950’erne, var jeg gift. Men det var
afgjort upassende at vise, at man havde en mave, der voksede. Den skulle
dækkes af en omstændighedskjole: En løs, sækkelignende kjole eller bluse
eller busseronne, så vid og så løs, at den selvfølgelig netop afslørede, at
der var noget, der skulle kamufleres. Hvis man ikke havde råd til at købe
en omstændighedskjole, så syede man den selv. Det krævede ikke det store
talent – den skulle jo netop ikke følge kroppens linjer, men sløre dem. Jeg
husker tydeligt mine mere eller mindre hjemmesyede omstændighedskjoler.
Og så husker jeg tydeligt første gang jeg så en kvinde, der ikke prøvede
at skjule sin store udspilede mave. Hun stod på Vesterbrogade i fuld offentlighed
og ventede på bussen, og hendes kjole var knaldrød og syet, så den
fremhævede hendes former. Ingen kunne være i tvivl: Hun var gravid! Det
var dybt provokerende – her havde vi andre gået og dækket over noget, der
var alt for privat til at blive afsløret for alverden, og så stod der pludselig
en kvinde, der åbent viste, at graviditet ikke er noget at skamme sig over,
men noget at være stolt af! Men hun var nu også amerikaner.
Det varede dog ikke længe, før danske kvinder så småt begyndte at følge
med. Der findes flotte billeder fra begyndelsen af 70’erne, ikke bare fra
Thylejren, men også fra festivaler rundt omkring, hvor halv- eller helnøgne
kvinder sidder frejdigt med store maver og et lykkeligt, triumferende smil:
Se, se – er det ikke fantastisk!

2 Comments
Previous Post
Next Post