Selvstændighedsfasen…
God morgen, og glædelig tirsdag. Klummen i JPs Puls-sekstion i dag handler om selvstændighedsfasen… host host. Læs den her, hvis du har lyst.
Gode kasser
Jeg har mange gode kasser. Virkeligt mange. Fyldt med kommende kreaStiviteter, og sager og ideer, der endnu ikke er blevet til virkelighed. Det er faktisk alt for lang tid siden noget af alt det er blevet til virkelighed, men bare vent. I påsken. I påsken tager jeg revance, og kommer til at sidde kreaStiv og fordybet i de bedste gode kasser.
LÆLP ELIAS, MUUUUAR
Elias er syg igen. Igen. Igen. Syg er måske så meget sagt, men lille feber, stor pive/trøste/nussetrang og rigtigt meget (som i uhyggeligt meget) snot. Denne vinter vil simpelthen ingen ende tage og jeg synes bare det er så synd for ham. Også lidt for os, for nætterne går absolut ikke roligt for sig og jeg bliver edderbankemig testet på pædagogikken når lillefisen roterer i sengen den ene gang efter den anden og råber på Postmand Per, historier, sutter, kys og kram. Eller hvad værre er: MUUUUUARRR – kom og hent mig: LÆLP ELIAS MUAR! Sådan en lader man jo ikke bare ligge, vel?
Ventebog #3
Belært af en af mine kollegaer, har jeg før skrevet om Ventebøger… Altså bøger, der er inddelt i mindre afsnit, så man kan læse dem, mens man venter… Og nu er jeg simpelthen faldet over en helt fantastisk en af slagsen: Fantastiske Maria Marcus har udgivet en slags erindringsbog over de brølende 70-ere og rødstrømpebevægelsen, med udgangspunkt i måden vi taler om tingene på. Hun er simpelthen dykket ned i begreberne og har beskrevet sine erfaringer og oplevelser ud fra dem. det går mere og mere op for mig, hvor meget den generation af kvinder har måttet kæmpe – og især et afsnit om daginstitutioner og angsten for at være en dårlig mor, når man afleverer sine børn dér i stedet for at passe dem selv, synes jeg var helt enormt rørende. Bogen er i hvert fald i gang med at lære mig at hver generation ikke behøver at opfinde den dybe tallerken – vi kan faktisk lytte lidt til hinandens erfaringer…
Her fra bogens første opslag
Værelse med udsigt
Måske kan du huske at jeg viste min vintertriste udsigt frem. Men sådan her ser udsigten altså ud nu. Inden 9 en hverdagsmorgen. Jeg har sat et trklæde op (yep jeg er OGSÅ bagefter med gardiner), så solen ikke rammer mig lige i øjnene, men jeg har lade lidt vindue være fri – så jeg lige kan ane, hvor skønt det er at være udenfor vintermørket.
