Tillykke Aarhus!

For nu har I også fået et Børn i Byen site!

Læs med her:

Børn i Byen blev født for 2 år siden af Caroline Meldgaard, der også er mor til Flora på 4 år og Viggo på 2. Hun manglede ideer og inspiration til nye børnevenlige steder i København og stiftede derfor sitet www.bornibyen.dk for at samle alle byens tilbud til børnefamilier på ét sted. Caroline er selv fra Århus og har længe ønsket at dele konceptet med østjyderne også.

www.bornibyen.dk er delvist brugerdrevet, og rigtig mange københavnske forældre har indtil videre nydt godt af hinandens tips til ammevenlige cafeer, bemandede legepladser og gode vuggestuer. Samtidig indeholder Børn i Byen en opdateret kalender med samtlige af byens kulturelle tilbud og arrangementer.

Og nu er det altså århusianernes tur til at få et nemt og lækkert overblik over byens mange muligheder for børnefamilier. Den 26. marts går Børn i Byen Århus i luften med masser af ideer til påskeferien og et omfattende idékatalog til spændende oplevelser med børn i Århus og omegn. Børn i Byen Århus får også sin helt egen klub, som blandt andet tilbyder rabatordninger til Tivoli Friheden og Øst For Paradis og inviterer til lagersalg og spændende sær-arrangementer for medlemmerne.

Børn i byens ambassadør Renée Toft Simonsen udtaler: “Børn i byen er en herlig hjemmeside fyldt med gode ideer og inspiration til hvad man kan lave sammen med sine unger. Det er rigtig dejligt at få kulturelle og positive oplevelser sammen med sine børn, og Børn i byen viser vejen med alt fra de bedste museer, til hvad der spiller af stykker på byens børneteater scener.”

0 Comments
Previous Post
Next Post