Aftendufte

Julia Lahme 26 mar 2010

I går holdt jeg foredrag i Vanløse om “Sig Farvel”. Det var en rigtig fin aften, og heldigvis blev der båret over med hele min enorme forkølelse og hoste der lyder som om jeg lige om lidt slynger mine lunger ud mod den, der står overfor mig. Jeg havde hevet eftermiddagen ud af kalenderen for at sove -!-, og det der med søvn er altså virkeligt undervurderet. Men det var egentligt slet ikke det jeg ville fortælle – nej, da jeg cyklede mod stationen der ved sekstiden i går, var der nemlig det helt særlige i luften der er i København om sommeren. Luften dufter nemlig meget af vand, lidt af asfalt, lidt af cigaretter, lidt af træerne og af græsset, og i går var det hele der. Det var som om at nu er det altså ok at tro på at det en skønne dag bliver rigtigt forår igen.

8 Kommentarer »

  1. Du har så evigt ret -den duft havde vi faktisk også i Jylland i går… helt igennem vidunderlig duft som spreder glæde, energi og håb. I dag regner det, som i øs-sjask-regner, men duften er her faktisk stadig -dog i lidt mere våd udgave end i går.
    Og hvad angår søvn har du også ret… tage nogle flere eftermiddage på langs – så bliver du nok også hurtigere kvit med snottet, hosten og harken.

    Kommentar by Tina — 26. marts 2010 @ 08:54
  2. Åh, ja – dufte af lune aftener og lyden af kurrende skovduer og lykkeligtmelankolse solsorte – det bliver vi mennesker da bløde og glade af. Livet er ret så fantastisk.

    Kommentar by Louise Klinge Nielsen — 26. marts 2010 @ 09:21
  3. Åh ja, og jeg kan høre foråret tidligt om morgenen, når alle fuglene i Dyrehaven pipper uden for mit soveværelsesvindue. Ah …..!

    Kommentar by Liselotte Vejborg — 26. marts 2010 @ 09:54
  4. Ja, i går var simpelthen så velgørende for krop og sjæl! Efter sådan en vinter havde jeg helt lyst til at springe i bikinien og trække børnenes badebassin frem fra skuret, meeen jeg besluttede at vente en smule med den fornøjelse og i stedet drikke kaffe og lytte til fuglene, der havde kvidre-battle i haven. Forår er fint!

    Kommentar by Astrid — 26. marts 2010 @ 10:35
  5. Jeg ved præcis hvad du mener med den duft. Den er fantastisk og på en eller anden sær måde meget “ungdommelig”.

    Kommentar by Anne D — 26. marts 2010 @ 13:03
  6. lyder godt – det kan da ikke være en hel snottet næse du render rundt med, når du kan disikere dufte på den måde :-)

    “Astrid; Du har helt ret, vores 5 årige pige spurgte igår om: “må jeg få flyverdragten af og badebassinet frem” ;-) Hun fik Ja til det første og NEJ til det sidste

    Kommentar by mor-til-to — 26. marts 2010 @ 13:24
  7. Ja, det BLI’R forår – tænk vi går to forår/sommer og kun een vinter i møde… :) Glæder mig så ufattelig meget til ikke at skulle have 97 flyverdragter, 18 uens handsker og grimme huer til at flyde i hele gangen. Kom hid, forår – jeg er SÅ klar!

    Kommentar by Ellen — 26. marts 2010 @ 16:52
  8. Uuuh, der fik du mig lige til at savne København – det er vist første gang siden jeg rykkede til Djurslands muldduft, langsomhed og ro for snart 2 år siden! Men tak alligevel – det fik mig til at huske hvorfor jeg boede i hovedstaden i 15 år. Kh Lisbeth

    Kommentar by Lisbeth Vayland (kolorista) — 28. marts 2010 @ 14:11

RSS feed til kommentarer til dette indlæg. TrackBack URI

Skriv en kommentar

Julia Lahme // Copyright Julia Lahme 2010 - all rights reserved. // Design by minimega