Belært af en af mine kollegaer, har jeg før skrevet om Ventebøger… Altså bøger, der er inddelt i mindre afsnit, så man kan læse dem, mens man venter… Og nu er jeg simpelthen faldet over en helt fantastisk en af slagsen: Fantastiske Maria Marcus har udgivet en slags erindringsbog over de brølende 70-ere og rødstrømpebevægelsen, med udgangspunkt i måden vi taler om tingene på. Hun er simpelthen dykket ned i begreberne og har beskrevet sine erfaringer og oplevelser ud fra dem. det går mere og mere op for mig, hvor meget den generation af kvinder har måttet kæmpe – og især et afsnit om daginstitutioner og angsten for at være en dårlig mor, når man afleverer sine børn dér i stedet for at passe dem selv, synes jeg var helt enormt rørende. Bogen er i hvert fald i gang med at lære mig at hver generation ikke behøver at opfinde den dybe tallerken – vi kan faktisk lytte lidt til hinandens erfaringer…






4 kommentarer
1 Randi — 22. marts 2010 kl. 14:16
Maria Marcus skriver fantastiske bøger!
2 KaDaHoe — 22. marts 2010 kl. 16:14
Must have!
3 Hanne — 22. marts 2010 kl. 17:52
Det er da en god idé med Ventebøger! Never throught about that! Lyder som en rigtig god en af slagsen…
4 Caroline C — 23. marts 2010 kl. 07:12
Fint koncept, der også ville gå godt i spind med barsel. Lød det fra én, som endnu ikke er blevet færdig med ‘Zen for mødre’, men det er skønt alligevel at have en bog på natbordet, som man i princippet godt kunne læse små bidder af. Hvis ikke det var fordi alle minutters søvn tæller.
Skriv en kommentar