Karrieremål?
Er det ok at ønske sig at være en gammel dame med en slikbutik engang? Om fyrre år? Er det ok at synes, det kunne være fantastisk, hvis man skulle veje bolcher af, give unger sukkerchock for 10,50 og smile overbærende ud af vinduerne til desperate forældre, der skal slæbe deres skrigende unger forbi min fine, fine, fine butik, mens jeg tænker: Et enkelt stykke skader ikke… tsk tsk… Og hvor er alle de slikbutikker henne? Var der ikke nogle, da vi var små? Sådan nogle steder hvor man gik hen og købte en senator-plade (kan du huske dem?) til 5 kroner?
(Ps – billedet er taget i en slikbutik. I MALMØ! Det eneste sted, der åbenbart er den slags butikker tilbage. Suk.)






















Synes du skulle kombinere den med et ismejeri – ikke bare noget med at man kan få en kugle – nej ligesom de steder (som de har i Spanien) hvor man kan få helt overdådige isdesserter! Her sidder man ned og spiser sin is og kigger på alt slikket imens. Uhmm…
Der ligger en lille bitte slikbutik på vej hjem fra min mellemstes børnehave på Frederiksberg. Skråt over for en skole og med ikke mindre end fem institutioner i området.
Det er lige præcis sådan en, hvor man skal stå og pege og vælge og to af den og én af den. Og vinduesudstillingen er en sand fryd af vingummier, slikkepinde og det nyeste fra Maom.
Der ligger som regel en kødrand af skrigende unger udenfor butikken. Som man jo så må skræve over, når man skal ind og have for fem en halv blandet til sig selv og barnet.
Når du om lidt tilføjer et “re” i din overskrift “Karriemål”, kan du så ikke også lige kaste et ekstra “a” ind i MaoAm for mig?
P.S. Man kan lejlighedsvist købe Senator og Pernille chokolade i Netto.
TAK MAREN! er så træt. tak!
Må jeg få en slikpind med, som den på billedet, næste gang du er forbi!
Sjovt, for i dag har jeg været i Nørregade og besøge Sømods bolchefabrik. Min søn er 3 år og var helt vild for han så hvordan man lavede bolcher og der var smagsprøve. Og bagefter købte vi de “Pink Panda” bolcher som vi så de lavede og slikpinde. Og ovenikøbet tilbød en af pigerne i butikken at hjælpe mig med at få min dreng på 1 år til at sove i barnevognen imens vi var indenfor. Jeg var der da jeg var lille med min mormor, og det er et fantastisk sted der også har åbent om lørdagen.
Det er også min drøm, fra da jeg var barn…. skøn, fristende slikbutik med søde sager (ikke det der prutfremkaldende møg, de kalder sukkerfrit, bvadr..) nej, den ægte vare…uhm. Er jo også fremragende mod efterveerne af dine ca. 2 års søvnunderskud!!
Ja ja, lige præcis den der tæt på Danas Plads er sådan fyldt af E numre på den helt rigtige måde med tykke stribede papirsposer, rustne søm!, super flyers! og brazilstænger der bliver taget med en tang. Jeg har personligt lidt traumer over barndomsbyens slikmutter der hed Ulla, havde en abrikosfarvet puddel og gik i spinlonkjoler. Hun skældte meget ud på børn – goes with the job?
Åh, jeg har for nylig sukket over en lignende slikbutik i Berlin, kunne sgi da godt være det skulle være det man slog sig ind på om nogen år!!
Jeg ville hellere købe hele biksen…. som Pippi.
Vores slikbutik var bageren – hvor man ku’ få Shake-bobletyggegummi – kan man stadig det? Jeg har haft ti i munden på èn gang – engang…
Dejlig tanke (lige indtil jeg kom til at tænke på slikmutter – i Ørkenens Sønners definition – det vil jeg altså ikke være! *G*)
Det var også den gang, man kunne købe de små runde ispinde (enten vanilje, jordbær eller med chokoladeovertræk) til 2 kr.
Åhhh… det var tider! Helt uden blogs, Facebook, bunker af tv-kanaler og meget mere
Åh, Maren, jeg kender godt “Favoritten” og den flinke mand i den (jeg kan rime!). Dumt, at jeg er flyttet væk fra det hood!
Åh JA, det ville være en fantastisk ting at slå sig ned med på sine gamle dage