Karrieremål?

Er det ok at ønske sig at være en gammel dame med en slikbutik engang? Om fyrre år? Er det ok at synes, det kunne være fantastisk, hvis man skulle veje bolcher af, give unger sukkerchock for 10,50 og smile overbærende ud af vinduerne til desperate forældre, der skal slæbe deres skrigende unger forbi min fine, fine, fine butik, mens jeg tænker: Et enkelt stykke skader ikke… tsk tsk… Og hvor er alle de slikbutikker henne? Var der ikke nogle, da vi var små? Sådan nogle steder hvor man gik hen og købte en senator-plade (kan du huske dem?) til 5 kroner?

(Ps – billedet er taget i en slikbutik. I MALMØ! Det eneste sted, der åbenbart er den slags butikker tilbage. Suk.)

15 Comments
Previous Post
Next Post