Man har et standpunkt…
Og så finder man et nyt. Og hermed er denne tirsdags klumme serveret her.
10 Kommentarer »
RSS feed til kommentarer til dette indlæg. TrackBack URI
Tryk på knappen og se hvad jeg i denne uge har valgt at teste
Julia Lahme // Copyright Julia Lahme 2010 - all rights reserved. // Design by minimega
Tillykke med mandens kørekort! Du skal da også ha’, ja du skal! Jeg bliver også kørt rundt omkring, men kan faktisk også selv, og jeg synes det er forbundet med en stor frihed både at blive kørt, og selv fragte sig fx til IKEA, der er bedst uden mand, synes jeg, så undgår man hvæse-skænderierne
Jeg tror det med bil eller ej, handler om hvor behageligt man finder ud af det er, når man først har en eller får mulighed for at køre rundt i en, for det er sgu bare nemmere at fragte sig selv, barnevogn, høj stol, puslegrej og x antal børn rundt til de lokaliteter, som ligger kilometer fra nærmeste togstation, så det er vist mageligheden, der vinder over Gore og C02′en
Det kan jeg godt sætte mig ind i, fantasien, har dog haft kørekort siden jeg var 19 år, men manden har ikke haft, så når vi har lånt bil, var det altid mig der skulle køre.
Da vi så fik barn, mente folk at så skulle vi da også have bil, men jeg ville ikke før manden har fået kørekort. Det har han så nu, tog også det hele i først huk, så nu drømmer vi også om bil….
Jeg tog kørekort i en sen alder, fordi jeg var gravid. Familien og stort set alle i min omgangskreds var af den overbevisning at når man skal have et barn er det et must med et kørekort så de pressede på og jeg gav mig. Fik kørekort – nu meget højgravid og var panisk angst for at køre – tænk hvis der skulle ske mit ufødte barn noget fordi min kørsel stank. Så kom barnet og som mange nybagte mødre ved så bliver man ikke mindre ængstelig med en lille baby. Så jeg overlod med glæde rattet til min kæreste mens jeg lovede at når babyen var blevet lidt større så ville jeg gi den gas. Så blev jeg gravid igen osv osv….så jeg tager stadig bussen på arbejde. cykler og går i alt slags vejr og min stakkels kæreste er ham der kører…men jeg lover stadigvæk at jeg nok skal komme igang igen…jeg skal bare lige være lidt mere parat….tjah
Jeg er stor tilhænger af miljøbevisthed, men også af praktiske løsninger.
Da jeg var barn boede vi på landet hvor den offentlige transport ikke er bedst udbygget, det betød at hvis man kom for sent af sted på sin cykel og ikke indhendtede tiden i løbet af de 2,3 km der skulle cykles til bussen, måtte man vente 5 kvarter på den næste! Dér var bil ikke et emne til diskussion, men en nødvendighed. Siden har jeg arbejdet og boet på mange landbrug ude i det ganske land og alle steder oplevet at bilen er nødvendig for mig, derfor bliver jeg også ofte harm over de diskussioner der er om kollektiv transport contra biler, for hvad med os der bor så BIL er nødvendig – hver dag
En delebilklub kan være et sted at starte. Det kan så have den (positive?) konsekvens at ikke alle impulsive behov for servietter kan opfyldes, hvis bilen er booket til anden side. Men det er et koncept, der forener “a bit of both worlds”. Startede selv dér og det fungerede fint – lige indtil den dag hvor der var så tilpas mange børn i familien, at jeg også fik behov for eget kørekort og bil (omend nogle vil mene at en Berlingo ikke er berettiget til betegnelsen “bil”). Men indtil da kunne det godt du at lade mig fragte af manden i delebil.
Det er hvad der sker når man laver om på sætningskonstruktionen, imens man skriver den:
Men indtil da kunne det fint dække kørselsbehovet at lade mig fragte af manden i delebil.
Og så lige dette: http://www.kobenhavnsdelebiler.dk/
Jeg har ikke kørekort selvom jeg fylder 30 år næste gang..har bare aldrig haft lysten..måske været lidt angst for det..min mor og mormor har heller ikke kørekort..jeg klarer mig indtil videre med at gå, tage bus/tog og på min Nihola cykel også med 3 børn..Min mand har kørekort og kører når vi låner svigerforældrenes bil..og ja vi har da overlevet i den lange vinter..
Jamen velkommen i “bilklubben”…Os der bor helt herude på landet, hvor kragerne har madpakke med, er simpelthen nødt til at have bil og kørekort…i hverdage er der tre til fire afgange med bus, vel og mærke på skoledage, i weekenden overhovedet ingen afgange, og vi har ca 10 km til nærmeste stationsby…
Tænk hvis du også havde kørekort – så kunne du køre til Odense og hygge en weekend med Bedste Karen…(lokke, lokke…).
Men – jeg tror at bilen også skal i dit navn. Ikke pga. ligestilling og alt det dér, men pga. penge. Det er bare dyrere for Johan at få en forsikring. Han er en mand i bil-bølle-alderen…
Må jo indrømme at selv jeg bor lige om hjørnet fra dig, har vuggestuen 15 min gang herfra og alt det dér, så vil jeg ikke undvære bilen. Den muliggør ture i Ikea, besøg hos bedsteforældre, etc.