Julia Lahme

8 kommentarer

• 1 Charlotte — 16. marts 2010 kl. 18:55

  Min bedste veninde mistede for 14 dage siden sin mor og jeg ville vise hende, at jeg var der for hende. Men da jeg ikke selv kender præcis den sorg hun bærer, så jeg sendte hende din bog . Og hver aften læser hun lidt i din bog og den hjælper hende på den svære vej. Nu glæder jeg mig til at læse et kapitel i morgen

• 2 Ingerlise — 16. marts 2010 kl. 19:54

  Hvor er vi heldige – os nyhedsbrevmodtagere. Tak.
  Jeg har selv haft stor glæde af at møde og tale med en fantastisk sygehuspræst ved alvorlig sygdom.
  Jeg var absolut ikke motiveret da det blev foreslået, men jeg blev heldigvis meget klogere.
  Det er flot at du har taget emnet op i en bog.
  Ingerlise

• 3 Pia Christiansen — 16. marts 2010 kl. 21:04

  ….Og jeg glæder mig for vildt….rendte Århus tynd for ikke så længe siden..en søndag, hvor der var bogudsalg…og tænk engang ikke én af de boghandlere jeg var i, havde din bog!! Så tog jeg til Horsens…men Nej, den var udsolgt (hvilket jo er godt :0) ), men ikke lige for mig. Min redning kom så i søndags, gennem svigermors bogklub…de havde den..så haps haps haps, nu er den bestilt og jeg glæder mig for VILDT til at læse den. Kan jo så lige smug-kigge i morgen :0)

• 4 Birgitte Riis — 16. marts 2010 kl. 23:03

  Jeg har lige købt din bog forleden og netop læst den færdig i går. Det er en fin bog, der ikke gav mange svar, men normaliserede mine mange spørgsmål og min ensomhedsfølelse… bekræftede mig i at sorg tager tid, at ked-af-det-heden bliver ved med at fylde meget længere, end man håber, og at det er ok.

• 5 Kirstenk — 17. marts 2010 kl. 00:19

  Har læst den for længe siden, og anbefaler den vidt og bredt, det er faktisk en god bog at blive klog på, uanset om man er i aktuel sorg eller ej… Nyhedsbrevene er der altid guldkorn at hente i!!!

• 6 Jela — 17. marts 2010 kl. 11:33

  Jeg behøver heller ikke 1. kapitel, for hele bogen ligger og venter på mig nede på biblioteket Og jeg glæder mig…

• 7 Nina Kluge — 17. marts 2010 kl. 14:19

  Kære Julia,
  Jeg har lige læst det føste kapitel. Hvor er det smukt skrevet. Jeg sidder med en klump i halsen og byder sorgen velkommen igen igen, for jeg har også mistet min mor – alt for tidligt – og lever med en kæmpe sorg, som altid vil være der. Tak for en smuk måde at skrive det på.
  Kærligst Nina

• 8 April — 17. marts 2010 kl. 15:57

  Faldt lige over din blog, og dermed også dette indlæg, og skyndte mig at tilmelde mig nyhedsbrevet, i håb om at nå at få det første kapitel. Ser desværre ud som om at nyhedsbrevet er blevet udsendt. Der er vel ikke nogen der vil sende det til mig?

Skriv en kommentar