Klar til revolution?!
Det har været noget af en kampdag i dag. Den begyndte faktisk i nat, da Elias hostede sig igennem natten og skønt vi løftede hovedgærde, tog ham ind til os, så Postmand Per (!) var det en af de helt slemme nætter. Især fordi jeg simpelthen var så bange: For at det var strubehoste og indlæggelse igen. Men Elias havde ikke ondt, var morgenfrisk, feberfri og meget glad for havregrød i morges, og jeg åndede lettet og træt op. Så videre til debatarrangement hvor Jytte Hilden og jeg skulle tale. Hun er helt vildt sej! En dame, som kan gennemskue det værste og det meste og som helt klart har et budskab til os: Lav om på systemerne! Hun sagde at vi i vores generation skal holde op med at bakke op om de systemer der ikke virker. Vi må ikke finde os i at der ikke er institutionspladser, eller at arbejdsmarkedet kræver af os, at vi skal stå op midt om natten / før fanden får sko på, og stå ret klokken 8 med to børn under fire, der begge er afleverede i hver deres institution. Vi skal kræve at systemerne bliver sådan, at vi ikke skal alt på dårlige præmisser i de samme ti år, vore børn er små. Og ved I hvad: Den revolution vil jeg SÅ gerne være med til at starte.
starter du så tror jeg vi er mange som hopper med på bølgen. tror mange af os gerne vil, men har brug for en stærk forgangskvinde som dig til at sætte gang i os!!!
Og igen, tak for en god debat på kong gulerod – hilsen Maiken, manden og lille (lange) Victor
Hurra for Hilden!
Jeg tror også på betingelsernes betydning som den mest afgørende faktor. Vi skal satme ikke finde os i noget!
Men der er også en anden ting jeg spekulerer over..
Jeg er ny her i blogland – og må sige at jeg første omgang blev benovet over al den inspiration og skaberglæde som der formidles herude. Men ved nærmere efetrtanke er jeg også blevet ganske misfornøjet over hvad deter jeg ser. Smukke kvinder der publicerer billeder (som de har taget med deres fancy kameraer) af deres smukke babyer, indbydende hjem, lækre mad og deres kreative kreationer. SAMTIDIG med at den får gas med skriverpennen for at fremstille sig selv som uperfekt. Og det er her filmen den knækker! Hvorfor er vi så optagede af at fremstille os selv som de uperfekte mødre – mens det er tydeligt for enhver at der bliver arbejdet så hårdt på alle fronter for at mestre det hele. Det er i mine øjne en meget subtil form for undertrykkelse kvinder imellem .
Hört! Det behøver man f****** ikke være feminist for at bakke op om
Hold kæft, hvor tankevækkende det Heidi skriver. Hun sætter meget godt ord på mine egne tanker, som jeg bare ikke selv formåede at formulere så klart!
Heya, det vil jeg ogsaa! jeg er SAA traet af at arbejde paa en arbjedsplads, hvor jeg er den maerkeligste paa jorden fordi jeg gaar hver dag kl. 16. hvor der er 5 aarlige barns sygedage, jeg hvis jeg blev gravid ville kunnE faa 6 (!) ugers fri med loen, og derefter allernaadigst faa lov at bruge ammerummet til at amme ud i.
Men mest af alt er jeg traet af at jeg naesten er blevet lullet ind i at det er normalt, og OK at vi vaelter ud af sengen kvart over seks hver morgen, koerer vores 2-aarige i vuggestue kvart over syv (vi har langt og er nok de eneste i USA uden en bil), henter hende igen halv fem og er hjemme lidt i seks. What a day. Og vi er endda maerkelige fordi jeg som sagt VIL gaa kl. 16. og ikke 18.30.
Ved godt at tingene er anderledes herovre, men det er sgu rigtigt at vi skal lave om paa de systemer der ikke virker, og det virker dumt og unoedvendigt at halse igennem sin uge og se sin unge 3 vaagne timer i doegnet.
And yet I stay…..for jobbet er skoent, og alle andre goer det jo…her.
Du har helt ret, Heidi. Men hvad gør vi så? Jeg tror at det hele handler om at erkende at ingen er god til alt; og hvis man endelig taler undertrykkelse, så skal vi vel heller ikke begynde at være bange for at vise det vi kan? Jeg lærer så meget herude i cyberspace hver dag, og jeg er dybt taknemmelig overfor alle dem, der gider dele.
@Johanne – det lyder edderbankemig voldsomt! Men jeg kan faktisk godt huske det fra Cosmopolitans hovedkvarterer i new york – der var damer som KUN tog hjem i weekenden!
Jeg er fuldstændig enig med dig, Heidi. Men samtidigt, for jeg har et lille bitte men (måske?), måske bruger nogle bloggere, deres blog som det sted omme på den anden side af hækken hvor græsset ER grønnere. Der hvor de er seje, gode, kloge, smukke og holder frikvarter. Jeg siger det bare.
Ja, Jytte er for sej! Se, det er kvindekamp hvor jeg vil være med (selvom det jo er en kamp der er lige vigtig for mændene – i den ideelle verden. Man er jo trods alt to om de børn).
Kh, Eivor
Vel talt – for det handler ikke om, hvad jeg gør og vælger, eller hvad du gør og vælger. Hvis vi virkelig vil gøre noget for ligestillingen, er vi nødt til at se seriøst på de underliggende strukturer…
Jeg hopper med på revolutionen – i den grad …
Jeg kan ikke være mere enig! Vi skal lade være med at have så høje forventninger til, hvad vi kan præstere og så erkende at ingen har mere end 24 timer i døgnet, at ingen kan være totalt perfekt hele vejen rundt. Det nytter ikke at bruge al vores energi på at holde facaden og ligne nogle der har det pragtfuldt hele livet igennem. Energien bør bruges på at skabe de vilkår for os selv, som vi kan leve med og have det godt med. Vil vi overhovedet ligestilling i alle sammenhænge – også efter en nat med Peter Pedal og falsk strubehoste….eller vil vi der have lov til at være uperfekt, uden at tænke på hvad vores omgivelser tænker om os…..