Skyld med skyld på
I sidste uge var jeg væk hjemmefra en enkelt nat, og Elias som efterhånden både har lært at græde falsk og at kramme rigtigt, spillede på hele følelsespianoet da jeg kom hjem. Han arbejdede i skyld med skyld på, og gav mig i den grad med grovfilen for ikke at være hjemme. Det værste var at jeg måtte tage mig selv i at forsøge at forklare ham det: Jamen jeg var jo på AR-bejde, min skat” etc etc. Helt utroligt, ikk? Han har edderbankemig godt fat om hjertekulen på mig. “
Ha ha, de er snedige de små vidunderbørn. Da Emil og Anna var små, gjorde de nøjagtig det samme – efterfulgt af timevis af ignoreren. Tror du lige, at det var hårdt?!
Måske belært af erfaringerne har jeg stort set ikke været væk fra Ella
Sådan er det med de børn der, enten de er 2 eller 22…
Jep, den dårlige samvittighed skal de nok sørge for ubevidst at “fodre”.
Glæder mig til at høre dig på fredag i Ballerup, jeg<(hov der sneg Andreas på 4 måneder sig lige på tastaturet) fandt ud af at få booket billetter, og jeg slæber mødregruppen inklusive fantastiske småkryb med.
Kh Mia
ja, det er helt tosset ind i mellem. Bliver ignoreret i stor stil.