Børnelitteratur fra himmel og helvede

ADVARSEL: Pga billeder er dette indlæg meget langt. Og billederne er ikke så gode. Bær over med mig.

Her er en af de bøger, jeg aldrig troede jeg skulle høvle mig igennem. Min kollega stak mig den i hånden og sagde at jeg SKULLE læse den. Og helt ærligt. Det skal man.

Alle der interesserer sig en lille smule for børn og en lille smule for børnelitteratur bør læse denne moppedreng, eller i hvert fald dele af den. Den er fyldt med fantastiske bud på og analyser af børnelitteratur gennem flere århundreder. Dansk børnelitteratur that is. Hvis du vil vide noget om, hvad man har tænkt om børn, er den helt fantastisk. Nå men det var så børnelitteratur fra himmelen præsenteret af Kari Sønsthagen og Torben Weinreich.

Klip til: Sangbogen fra helvedet. Hjemme hos min veninde Joy viste hun mig denne kuriøse sag. Jeg kunne ikke helt gennemskue hvornår den er fra, men den er fyldt med yndige prinssesange, tinsoldater, feer, engle etc. Det starter meget tilforladeligt:

Så kommer soldaterne – også ganske nuttede:

Nu starter det så: Historien om ti små (neger)børn, der bliver spist af en heks. Man tror det er løgn. Og ja, jeg ved jo godt at det åbenbart var sådan helt ok en gang, men helt ærligt – se her; så grotesk at det nærmest bliver komisk.

Se heksen oppe i anden spalte – sangens sidste vers handler om at et barn slipper væk, og får ti små børn selv, og så er man ligesom tilbage ved starten.

En ting er overdreven politisk korrekthed; noget andet er at jeg får lyst til at råbe halleluja for at vi er ovre racisme indført i vuggestuen.

9 Comments
Previous Post
Next Post