Sarte, sarte mandeblomster
Kender du typen?
27 Kommentarer »
RSS feed til kommentarer til dette indlæg. TrackBack URI
Tryk på knappen og se hvad jeg i denne uge har valgt at teste
Julia Lahme // Copyright Julia Lahme 2010 - all rights reserved. // Design by minimega
Åh ja, mandesøvnen…. Heldigvis er det et lille problem herhjemme efterhånden, da mindstemanden som regel, 7-9-13, sover hele natten og derfor ikke kræver så meget natteroderi af os, det var mere da han stadig blev ammet, at min mand intet ænsede, fordi han godt vidste at han alligevel var persona non grata i den lilles bevidsthed, når det kom til natteputteri. Jeg vil så sige til mændenes (eller min mands ) forsvar at hvis de skal op på job, og mor er på barsel, så er det vel også en ok fordeling at han får sovet…? min mand er politibetjent og skal håndtere skarpladte våben og køre ræs, så jeg synes det er ret vigtigt at han ikke er vind og skæv af træthed inden arbejde, meeeen når det så er sagt, så tror jeg der er en stor sandhed i det med at nogen mænd bare “ikke kan klare mindre end 8 timers søvn”…. og mødrene…tja, de klarer det bare! Fordi der jo er en, der er nødt til at klare det…. Jeg tror ofte at man som mor ender som “den sidste bastion” med mange ting, som den der klarer det, tager det endelige ansvar. Herhjemme er det i forhold til at putte vores søn, hvor min mand siger at han prøver at lægge vores søn i seng… prøver??? Hvem skal så lægge ham i seng, hvis det mislykkes, tja, det er jo så mor, eller hvad??? Det er irriterende, fordi det lægger op til at morens ansvar i sidste ende er større end farens, om det så er i forhold til natteroderiet eller sengelægning eller noget helt tredje, så er det da møguretfærdigt og noget, der virkelig får mit pis i kog, både set udfra mit personlige synspunkt, men også mere generelt i forhold til mange andre kvinder, fx som de eksempler du nævner, Julia… det sgu irriterende! God klumme, meget rammende
Herlige ord. Faktisk kender jeg en af de få mænd, der vågner ved den mindste barnelyd om natten, mens konen tager sig af dødssøvnen. Det blev så slemt for ham med mangel på søvn, at han til sidst søgte læge. Hvor mange kvinder gør mon egentlig det? Nej, vel.
Fordelen ved dødssøvnen er, at de ikke aner hvad der er op og ned. Efter uendelig nætter med amning indførte jeg derfor mit eget system: For hver gang jeg selv stod op om natten, vækkede jeg min kæreste to gange. Sådan kan man jo gå hen og blive så smålig af at være den überopmærksomme mor
Ja de er sgu ikke til at blive kloge på de kære mænd….. Der kunne sikkert være 10 kolikramte babyer i vores soveværelse uden min mand ville høre det mindste ;( Hvorimod jeg sammen med babys ankomst til verden blev udstyret med super soninsk hørelse… jeg hører ALT – pisseirriterende. Så det har været med bævende moderhjerte jeg er vendt tilbage til mit arbejde som nattevagt (hvilket jeg jo faktisk også har præsteret de sidste 14 mdr hjemme). Men det underlige er jo at så kan den kære far jo pludselig godt høre om natten…. Men ikke uden at bemærke at “bassen” dog har sovet ualmindelig uroligt
Og straks jeg har fri igen og er hjemme om natten bliver faderen ramt af total døvhed igen… Mystisk 
Jeg var ikke sikker på, om jeg skulle skrive den her kommentar, men nu kommer den alligevel.
Jeg ved godt, at jeg er heldig, min søn sov 6 timer i træk efter 1 måned og sover nu sine 12-13 timer om natten, jeg er heldig.
Min søn var på halv modermælkserstatning fra starten og de første 3 uger, tog min mand hver nat på sofaen med sønnen, så jeg kunne sove lidt.
Da han begyndte på arbejde, tog han sønnen i weekenden eller op til en fridag, han sover også denne dødssøvn, men når jeg ikke er der, er det ikke noget problem. I øjeblikket er der kun problemmer, når sønnen er syg eller hunden laver ballade.
Jeg har så også kunne sove, når sønnen har sovet og gjort det, skønt vasketøj og rengøring var ved at gå os over hovedet.
Jeg er heldig, jeg ved det godt, men forstår godt problematikken…
Hos os hersker mande-dødssøvnen også krydret med en tiltagende tendens til snorken hos manden. Med en 2-årig der hoster og skal have sut og dyne på et par gange om natten samt en træt gravid kvinde der skal tisse hver gang hun åbner øjnene, har jeg fundet løsningen!
Den hedder ørepropper. Jeg kan godt høre hvis min datter græder højt, men jeg falder lettere selv i dødssøvnen og sover flere timer i stræk
Min kæreste foreslog forleden at vi købte et høreværn så han kunne få ro når kolikramt baby underholdt…….
Med tre børn trip-trap kender jeg også godt problematikken – og løste den først da barn nummer tre var et syv måneder. Jeg var stoppet med at amme om natten – alligevel var det altid mig der stod op og gav sut, nussede eller hentede ind i sengen. Også hvis de andre to vågnede.
Altså ind til en dag, jeg besluttede at nu gad jeg ikke stå op mere.
For alvor!
As in: JEG STÅR BARE IKKE OP, NÅR EN AF UNGERNE GRÆDER OM NATTEN.
Det er helt vildt tarveligt og mandeagtigt, men ved I hvad, der skete? Min kæreste begyndte at stå op. Han elsker jo også sine børn og synes det er frygteligt hjerteskærende, når de græder.
Og han har stået op de sidste halvandet år. Det er kun hvis ungerne decideret kalder MOR MOR MOR – og de skal sige det tydeligt og mange gange, så står jeg op. Min kæreste brokker sig ind i mellem over, at det kun er ham der står op, det er jo ikke fair, men så trækker jeg bare på skuldrene og siger, at det er underligt, for jeg hører bare slet ikke de kalder der om natten, for jeg sover så tungt. Gu gør jeg da ej, jeg vågner hver eneste gang.
Han er jo efterhånden ude af sengen som en lille fjeder, for han ved nu, at hvis han ikke når at tage “nattekrisen” i optakten, så hager den sig gerne fast og bliver noget, der varer i over en time = noget HAN skal tage sig af i en time. Han ligger også tit og roder rundt ude på sofaen med en af ungerne når jeg står op helt udhvilet.
Om det er tarveligt? Helt vildt. Men så laver jeg jo morgenmad og nusser lidt om os alle. Og om bum-bum-bum 4 år er vi vel kvit med natteroderier, vil jeg tro …
Åh Julia. Fantastisk klumme. Og jeg kender i så uendelig høj grad problematikken. Min kæreste er nemlig også en af dem, der hævder, at han slet ikke kan hænge sammen uden min. 8 (og gerne 12) timers nattesøvn. Og jeg har ladet ham. I to år….
Så kom barn 2, og han sover elendigt. Så nu er deal’en, at han tager sig af barn 1 om natten, og jeg tager barn 2. Hvilket han sjovt nok godt kan klare. Men ikke uden brok, for han har jo sovet “så dårligt”, hvis han har været vågen et par gange med hende i løbet af natten for lige at give hende en sut eller lignende. Lidet aner han, at sådan har mine nætter været hele tiden, siden hun begyndte at sove igennem, da hun var 5 mdr… Jeg har sgu nok skånet ham for meget. For ærlig talt tager jeg (næsten) hellere nattekrisen med barn 1, inden den udvikler sig, frem for at sparke / puffe / råbe min mand ud af dødssøvnen, når det er på vej….
Kh
Andrea
ha ha ha ha hvor jeg griner, både af klummen og kommentarer!! Det er det samme herhjemme, og aftalen er at han tager den ældste på 1 1/2 , som stort set aldrig vågner om natten og jeg tager den mindste på 4 mdr, som helst vil ammes 3 gange i løbet af natten. Og når jeg nu alligevel er vågen , så er det også mig der går ind til den ældste når han en sjælden gang vågne!! Gider nemlig ikke bruge 5 min på at vække manden!! Mine drenge skal lære at vaske tøj, lave mad og gøre rent, det har min svigermor nemlig ik lært min mand, men heldigvis er han kommet så småt efter det :O)
Der var engang en som sagde følgende kloge ord til mig: ‘Flest skal have mest søvn’. Og det har vi levet efter i min familie. Godt nok har jeg været heldig med et barn der ikke kalder 1000 gange om natten… eller osse generer det mig bare ikke. For det gør det faktisk ikke.
Der er forskel på folk. Nogen har et virkeligt godt sovehjerte, nogen ligger vågne i timevis, nogen kan leve med 5-6 timer mens andre skal have mindst 10. For mig at se handler det om optimering for hele familien.
Min mand er typen der vågner nemt (en af de få) . Tilgengæld skal han bruge timer på at falde i søvn igen. Jeg selv derimod vågner nemt, men jeg vågner ikke helt, og jeg sover videre lige så snart hovedet rammer puden igen. Jeg er også typen der sover lige så snart jeg sætter mig i en bus/flyver/tog eller foran tv-avisen for den sags skyld. Jeg er simpelthen skide god til at hvile mig. Så hos os har det været helt oplagt: det er mig der tager de natlige ture, og jeg har ikke det mindste imod det. Jeg vil langt hellere have en glad og udhvilet mand der opvarter mig i de vågne timer.
Been there… eller er der stadig!
Men for at undskylde vores generations mænd en anelse, så siger min mor, at min far var på præcis samme måde, da jeg var baby!
Åh hvor jeg dog elsker det her emne. Jeg kan bare sige, at hvis jeg havde en mand, der ikke ville stå op eller kunne fungerer uden otte timer, så ville jeg blive skilt. Og til alle jer der skriver kommentarer her, gå lige ind og læs dem fra mændene på JP’s side. Hold nu kaje det er skægt. Især ham, der mener at der er fare for at manden bliver arbejdsløs, hvis han får for lidt søvn. HAHAHAHAHA.
Herhjemme har vi en aftale om, at hvis jeg får for meget af at stå op med babyen, så tager han ham nogle nætter. Vi har så 7-9-13 aldrig skullet ind til ældstebarnet om natten. Han sover som en sten, og det gør mindstebarnet også. Vågner godt nok een gang og skal have mad, men det er det. Så står han godt nok for tiden op kl. 5.30, men den der ha taget ham om natten går fri af den tidlige ‘vagt’.
Så søvn er ikke det vi skændes om. Men så har vi 1000 andre ting vi kan finde på at gå i spasmer over. Love and marriage.
Det er altså sjovt. Jeg har barn nr. 1 i maven, og synes egentlig, at jeg har rimelig godt styr på, hvad jeg kan forvente mig/ikke forvente mig, når vidunderet kommer til verden. Men når jeg læser din klumme, Julia, og alle kommentarerne, og tænker jeg alligevel: Dødssøvn… godt, at vi aldrig kommer til at have de problemer i vores familie
… you live and learn…
Interessant klumme. Og selvfølgelig er det en tendens du beskriver. Og lige så klart er der undtagelser!
Heldigvis…..
MÅSKE er det noget med, at man giver og tager sådan lidt på skift….altså man tager det sure med det søde. Ja, vi kvinder brokker os over “typiske mande-sider”, ligesom mænd vel gør ditto. Vi ved jo godt, at der findes undtagelser. Vi ved jo også godt, at de også har gode sider, generelt, som vi kvinder kan lære noget af. Men tror stadig, at du har fat i noget, med den tendens du beskriver i din klumme…..!
HERHJEMME har vi en klar fordeling, som vi ikke har talt særligt om/aftalt, men som er blevet til:
)
- Jeg tager det meste om natten. Både fordi min kæreste arbejder, og fordi han har brug for mere søvn (det har han altså
- Min kæreste står op, når lillemanden vågner meget tidligt. Jeg sover videre!!Og I weekenden er det flere timer!
- Når jeg står op og tager over, klarer jeg både barn og hus, som ligner LORT efter at far har haft ungsen. Til gengæld har de to virkelig haft kvalitetstid! Og det er jo dejligt og vigtigt også, udover husarbejdet.
- Jeg laver for det meste mad og rydder for det meste op efterfølgende, og putter børn. For min kæreste sover…..fra kl. syv eller otte. På sofaen.
Derudover SKAL min mand træne 3 gange halvanden time om ugen. Ellers bliver han “sindssyg”/ uuholdelig at være sammen med, fordi han bare ikke fungerer ellers . Så det er i alles interesse, at han får tid til det.
Han er heller ikke god til lange samtaler – og han skal hjælpes lidt til at være bekræftende og romantisk. (Fordi mit behov er for stort – når jeg ikke presser ham/spørger efter diverse, så får jeg jo det, jeg skal have…..)
Han er også god til at lukke af, sige fra, prioritere sig selv. Bestemme over fjernbetjeningen. Osv. Osv.
Til gengæld er han så meget mere og andet end det (nærværende, sjov, opfindsom, legesyg, romantisk når det tager ham, kærlig, lækker, en god far og bonusfar osv). Ellers var jeg jo ikke sammen med ham
Men for hulan da: Vi bliver nødt til at have lov til at brokke os over de mænd. Og det er nogle gange bedre at gøre det indbyrdes end til dem. Hele tiden
Åh – jeg blev godt nok underholdt af alle de fæle kommentarer på jp’s hjemmeside. Der findes godt nok langt ude mænd blandt jp’s læsere. Men underholdende – det er de!
Tak for de kloge ord Julia, selvom det jo “bare er noget mødregruppe-café latte-sludder”.
Jeg bliver bare nødt til at indskyde at der altså også findes helt modsatte eksempler. For herhjemme er det (og det er ret pinligt at indrømme) helt modsat. Vi har to børn. Den ene på 2 år og den anden på 4 mdr. Jeg har meget svært ved at falde søvn hvis jeg først har været oppe, så min kæreste tager den store om natten hver gang han vågner, og derudover så henter han den lille til mig når jeg skal amme og lægger hende tilbage i sengen når jeg er færdig. Han falder i søvn lige med det samme bagefter, hvorimod jeg selv ville have brugt ca ½-1 time på at falde i søvn igen. Og så står han ellers op og arbejder hver dag. Jeg er så taknemmelig, men efter jeg har læst alle de her indlæg, kan jeg høre, at jeg nok skal vise ham det endnu mere.
Så ja, der findes altså også mænd som ikke er sarte mandeblomster
Kender det, kender det…men vil hellere selv stå op om natten end høre på kærestens pyller
Plus at jeg efter at have levet den første måned af vores søns liv på sygehuset på stue med to andre, hvor den ene havde tvillinger, virkelig blev god til at sove, når jeg havde en ledig stund, også selvom der var støj fra andre end min søn. Den evne tog jeg heldigvis med mig hjem, så når vores søn vil spise om natten, tager det mig ti minutter, og jeg falder i søvn igen på to. Jeg vågner nemt og falder nemt i søvn igen, hvor kæresten er lige modsat, så den går herhjemme for nu, hvor jeg stadig er på barsel 
Maren Uthaug: Du er sgu for sej
Og Rikke (14): Ih hvor det lyder som mig, da vores babydreng stadig var i maven
Jeg kan også anbefale at læse kommentarerne på JP – ih, hvor er nogle af de mænd dog forsmåede og jeg er nærmest rystet over, hvad nogle af dem skriver :O
Helt ærligt – stop med at brokke jer over mændene, og begynd at se indad!
Jeg synes altså lidt, at man selv er ude om det som kvinde, hvis man har sådan nogle problemer med sin mand.
Hjemme hos os, har vi ingen problemer med, at manden ikke tager sin del af ansvaret, hverken når det gælder søvn eller huslige opgaver. Selvfølgelig har jeg nok været heldig med min “stærke blomst” af en mand, som ofte vågner før jeg gør, men derudover har jeg ikke hoppet over i mor-rollen overfor ham, hvor man i et eller andet misforstået martyrium/bedrevidenhed overtager alle pligter.
Man må tale om tingene med sin mand, aftale hvad man skiftes til, og hvad man selv påtager sig. Hvis manden slet ikke er villig til at tale, og ikke gider finde et kompromis som begge kan leve med, tjah, så ville jeg være den der var smuttet (men havde nok aldrig fået børn med sådan en mand).
Jeg synes heller ikke der er noget galt i at klynke, når man er syg. Hvorfor spille helt, hvis man har det skidt, og har brug for omsorg? Mig generer det ikke at nurse min mand, eller mine børn for den sags skyld, når de er syge.
Karen er enig med Maren. Jeg synes ikke det handler om at mænd skal lære at lytte i stedet for at sove – det handler om at kvinder skal lære at blive liggende. Og lade være med at gøre alting først. Vent! Lad vær med at stå op – det løser sig hvis I holder op. Det har virket her …
Jeg sad i bilen på vej hjem fra arbejde og tænkte på alt det, jeg har læst her på siden om manglende nattesøvn, for det her er en af de dage, hvor jeg knap står på benene og jeg har en rigtig krævende arbejdsuge, og min mand forstår det bare slet ikke, og da jeg sagde jeg havde overlevet på alt det man ikke skal tage indbords kiggede han endnu mere uforstående hvorfor dog det, ja hvorfor, mon det kunne være noget med sammenlagt tre timers søvn og en lang dag på arbejde, endnu et uforstående blik,
ja jeg forventer det ikke længere, altså forståelsen
Men det er vel derfor man har chokolade
Giv slip…
Jeg ville selv så gerne være den der stod op om natten. Så det gjorde jeg, i 4 måneder, med en kolikbaby. Tilsidst var jeg ødelagt, mentalt og fysisk. Og måtte melde mig helt ud af natte-showet, takket være min læge, som indprentede min mand, at nu skulle jeg have mindst 14 dages søvn. Og han tog over fra dag 1. Jeg tror man bare skal være i tilstrækkelig nok krise, før man fatter, at det handler om at sige FRA, FRA, FRA!
Derfor er jeg helt enig med flere af jer i, at så kan de gode mænd sagtens. Men hvis ikke vi accepterer, at den eneste vej til livskvalitet for os selv er at insistere på at få den søvn, så vedligeholder vi det gamle mønster.
Efter krisen indså vi, at vi måtte deles om opgaven, så nu er der ligeså stort milimeter-demokrati om nattevagten som om at tage den næste lorteble.
PS. Er der nogle der vil bytte en feberkrampe-ramt dreng og en opkastende pige med lidt wellness? Jeg kunne godt trænge til det.
Ups! Jeg tror, du – og andre, kan jeg se – har fuldstændig ret i, at det er fordi kvinderne bare tager ansvaret som en selvfølge (“moderinstinkt”), og at mændene ganske umærkeligt lægger det fra sig. En kold tyrker, som Maren beskriver, er helt klart metoden.
Herhjemme skænker jeg ikke vores træpillefyr en tanke i det daglige, men da kæresten var væk en uge, var jeg dedikeret fyrmester! I samme øjeblik, han trådte ind ad døren igen, var fyret som slettet fra min harddisk… Jeg bemærkede det selv, og sagde; “Det er altså ikke med vilje!” TANKEVÆKKENDE. Det handler kun om vaner og “ansvarsområder”, som vi hver især fra-/påtager os eller tillægger den anden. Vi skal bare huske, at vi skal være enige om, hvilke ansvarsområder vi hver især skal have, ikk?
Hihi, nogle gode kommentarer, både her og på jp.
Jeg bruger samme metode som Maren og Karen her. En meget bestemt, stiltiende og ikke mindst sindssygt effektiv måde at sætte sin fod ned.
Det er ikke fordi vi ikke også snakker om nætterne og er enige om, hvor trælse de kan være, for det gør vi da. Jeg synes bare der var for langt fra ord (hans) til handling (hans igen) og så fik han da bare sin egen medicin:)
Jeg sover dejligt:)
Jeg kan vel næppe sige noget, som ikke er sagt før; anvender selv metoden med at blive liggende. Og så er jeg i øvrigt beriget med en skøn, skøn mand, som rent faktisk laver mere mad og gør mere rent end jeg. Derfor er det vist også helt ok, at jeg finder flest sutter i nattetimerne. Vi indretter os forhåbentligt alle på den måde, som er bedst for os.
Så fik jeg alligevel sagt noget …. Og kan i øvrigt kun opfordre til, at folk læser debatten på jp – det er fin underholdning
Der fik du da vist lige en mand eller to op af sofaen ; D
Sikke nogle latterlige kommentarer mange af dem kom med, tvivler på, at der er en stolt kvinde ved deres side!
Det er ret sigende, at det næsten udelukkende er mænd, der er på banen på JP-debatten, mens det udelukkende er kvinder her på bloggen.
Begge steder er der en klar tendens:
På JP brokker mændene sig over at kvinderne brokker ig, og i det hele taget er de nogle rødstrømper.
Her på bloggen brokker vi os over hvor meget/hvor længe vores mænd sover og hvor lidt de hjælper til.
.. Det kunne være spændende, at se hvordan debatten foldede sig ud hvis der er ikke var bestemte fora til bestemte køn.
Fordi mændene kan godt blive enige om at vi er nogle rødstrømpede brokke-høns, og vi kan nemt blive enige om at mænd er ubehjælpsomme sove-maskiner…
Men hvad kan vi mon blive enige med hinanden om? For det er vel det vi gerne skulle kunne. Blive enige om noget, altså.