Månedsarkiv: marts 2010

En smule manisk…

Ja, ja, jeg ved det godt… Jeg er ALT for glad for The Royal Cafe. Men se nu her, hvor fint alting er. Min søster inviterede mig derind, og her kommer fotoreportagen, for det er bare for svært at lade være, når der er så mange fine ideer og lækre opstillinger. Og bare vent til du ser kaffen.

Menukortene er for tiden pakket ind i gamle Rasmus Klump-omslag... God idé

Ligner en nyhed fra Superspace...

Er stadig og for evigt til fals for god kaffe

Tænk med tæerne

Som min søster siger, så kan vi ikke æde os ud af miljøkrisen. Eller med andre ord: Det er simpelthen ikke nok at vi kun fokuserer på økologiske fødevarer, vi må også kigge andre steder hen i vores forbrug. Og det er jeg helt sikker på at hun har helt og aldeles ret i. Men så er det jo så heldigt at H&M (igen…) har fået en god ide, og har lanceret kollektionen The Garden Collection, hvor alt (!) er lavet af genbrugsmateriale, øko-sager etc. Jeg fatter ikke helt hvordan, men alligevel koster det ikke alverden. Se for eksempel disse yndige ballerinaer, jeg (og sikker 17 millioner andre) har købt. Fine. Og 99 kroner kostede de. Så er det jo ikke engang dyrt at være med til at redde verden.

Jeg må være vanvittig

Men jeg er kommet til at gå igang igen, med endnu et evighedsprojekt. Jeg er lidt i tvivl om, hvad det skal ende med at blive, men jeg elsker virkeligt at have det mellem hænderne og se det skride frem. Bemærk lige at jeg ikke er gået ned på glimmeret… Aldrig uden glimmer, så er det nemlig simpelthen på ingen måde umagen værd.

Silhouet af en synder

Du har sikkert både læst og hørt om det, men Leonora Christina Skov har skrevet en gotisk roman. For alle os med trang til spøgelser, slotte, mysterier og familiehemmeligheder, er denne bog en must read. Og nu er det bare så heldigt at du også kan downloade de første 25 sider af hendes bog, følge med på hendes blog og på alle måder finde ud af dette og hint, lige her.

Vidunderlige Vintagestoffer #2

Kan du huske det her?

Nu er mine stoffer (sikken en sætning) endeligt kommet, og de er simpelthen bare så smukke og fine. Jeg glæder mig til at sætte saksen i dem, og håber at der lige bliver en time til det i påsken. Jeg ved ikke helt hvad jeg skal lave af dem endnu, for hverken Elias eller jeg kan tåle (!) mere småblomstret… Men fine, det er de.

Godmorgen, godaften, god et-eller-andet

Godmorgen eller godnat eller noget. Jeg har jetlag. Jeg er stået op med Elias og jeg har set Ramasjang-erne sove, og jeg har nusset tæer og kinder på den 2årige. Klokken er ikke engang halv et, og vi er stået op. Vi prøver at sove senere igen, og nej, jeg brokker ikke, for det er der ingen grund til, men jeg er så træt at jeg er halvblind på det ene øje, glæder mig usigeligt til morgenkaffen om fem timer og i det hele taget er det meget nat. Men Elias er glad og aer mig blødt og blidt og spøger “Er glad, mor?”.

GÆSTEBLOGGER # 7 Tina Scheftelowitz

Du kender hende godt, og du har hende sikkert stående et par gange på hylden med kogebøger i køkkenet. Den fantastiske Tina Scheftelowitz er nemlig kvinden bag en lækker perlerække af bøger, som ikke blot lærte os at lave salater og buffeter men som – efter min mening – også lærte os hvordan kaffe skal smage. Og i dag skriver hun til os om at være … langsom i et vidunderligt og meget ærligt indlæg. Læs med her:

Langsom

Da Julia bad mig skrive et indlæg til bloggen her poppede ”langsom” straks op. Det er en kamp hver eneste dag for mig at være langsom. Alt i vores – A-holdets – kultur modarbejder langsommeligheden.

Men jeg startede med at være laaang tid om at svare på hendes opfordring. Og så igen laaaang tid om at skrive indlægget. Det er da en begyndelse, ikk?

Julia mente, at ”langsom er det nye sort”. Hmmm, det ved jeg ikke, hvad jeg skal tænke om. Jeg er ikke vild med overfladiske trends. I næste måned er der en ny. Og jeg mener ”langsom” er kommet for at blive.

Smag lige på ordet. Langsom. ”Gaaaab gaab” sagde min gesjæftige veninde, da jeg fortalte hende, at jeg havde udnævnt 2010 til langsom-år. Har nemlig været på kogebogsfabrikken/hamsterhjulet i mange år. Udgivet 3-5 bøger om året plus det løse arbejde, som jeg ikke vil trætte dig med her. Hvorfor? Fordi jeg er iværksætter. Ideerne løber af med mig. Det er en gave. Men det er også en pestilens. Gaven er, at så mange af mine ideer og projekter bliver realiseret. Pestilensen er, at jeg halser efter mig selv.

Kroppen eller psyken siger fra. Det skete for mig, da en af mine bedste veninder pludselig døde sidste sommer. Jeg fik et kanonslag med en vognstang. Kunne nærmest ikke bevæge armen i en måned. Besluttede at geare ned over sommeren og efteråret. Men det holdt ikke. Så tog jeg arbejdsorlov i 3 måneder. Jeg kom blandt andet frem til, at jeg har et behov for at være langsommere. Da 2009 var ved at rinde ud, tog jeg så beslutningen, og 2 dage efter lå der – helt tilfældigt? – en sjov og tankevækkende bog i min postkasse fra en samarbejdspartner: ” Nu vender vinden: Livsmod og langsomhed” af John Engelbrecht.

Nu er der så gået nogle måneder, og hold kæft, hvor er det svært at være langsom. Træk vejret dybt ned i maven. Mediter. Gå en tur hver dag. Sig nej til nogle af projekterne. Skriv et indlæg. Gør det kort. Effektiv effektiv effektiv. Hele mit system er sporet ind på at være effektivt. De sidste mange mange år har jeg hjulet rundt med hamsterne – mere eller mindre hele tiden. Afkodningen tager måske lige så lang tid?

Men jeg er på vej. Rider på  min langsomme pony mod den gyldne, violette, rødlige solnedgang. Hører hovslagene og fugle som synger og mærker duften af hest og den vilde natur. Jeg bliver vugget så behageligt….ahhhh..

Jeg har læst mig til et guldkorn, som jeg kan mærke flytter noget i mig. Og som jeg gerne vil give videre til dig. Måske kender du også behovet for at være langsom og har lyst til at hoppe ud af trædemøllen? Læste ”Ti tanker om tid” af Bodil Jönsson. Hun skriver blandt andet om ”stilletid”. Det er den tid, man bruger på at stille ind på en opgave. Tænke, vegetere, summe. Måske mens man laver mad, ordner bil eller lægger vasketøj sammen. Det gav dyb mening for mig: Jeg behøver ikke producere hele tiden. Det gør livet lidt langsommere. Det gør, at livet ikke går i sort.