Dobbelthed i moderskabet

Julia Lahme 17 feb 2010

Jeg kommer sent hjem i dag. Jeg skal til reception, og de der er Facebook-venner med ham her, er helt sikkert også blevet inviteret. Og jeg glæder mig! Og jeg vil SÅ gerne. Og samtidig savner jeg allerede Elias, fordi jeg jo simpelthen går glip af en eftermiddag i hans fantastiske selskab. Og det er den der dobbelthed inde i mit moderskab, der ind i mellem driver mig til vanvid. Det er faktisk ikke fordi jeg har dårlig samvittighed over ikke at være sammen med mit barn – men fordi jeg savner ham! Der er ingen der forhindrer mig i at være væk fra ham – men det ændrer jo ikke på savnet, vel. Mærkeligt. En øl og så hjem.

Letters of note

Julia Lahme 17 feb 2010

Blogverdenen er for vild. Det er den altså. Og verden er stor, og der er SÅ uendeligt mange muligheder for at interessere sig for så uendeligt mange ting, at jeg bliver helt rundtosset bare ved tanken. Se her, for eksempel: En blog, hvor flittige mennesker samler breve og korrespondencer op, som simpelthen fortjener et større publikum. Her er første side af Mark Twains brev til en sælger. Mark Twain synes han er den største idiot han nogensinde har mødt, og det er han så lige søde at fortælle ham. Side op og side ned. Og bestyreren af bloggen Letters of Note er sød at transkribere ALT. Og at kommentere ALT. Et helt andet bud på verdenshistorien. Jeg er fan.

Det basale udstyr

Julia Lahme 17 feb 2010

Er en elefant.

Gå ingen steder uden!

Magi + Eventyr

Julia Lahme 16 feb 2010

Det har været en af de der helt magiske eftermiddage. Jeg hentede Elias og vi tog bussen hjem (Eventyr nummer 1). Vi gik på besøg hos dyrehandleren på Trianglen (Eventyr nummer 2), og Elias hilste på fiskene ved at sige “God daaaaaag mange mange sisk“. I butikken havde de sluppet en gigantisk hvid papegøje løs (Eventyr nummer 3), og da vi var blevet overfløjet et par gange trak jeg Elias med ud. (Jeg hader fisk, dyrehandlerlugt og fugle, forresten…). Vi gik hjem og bagte boller på Elias initiativ – hans tøjabe fik forklæde på ligesom Elias selv og så forklarede han ellers aben, hvordan man rører en bolledej…

Helt ærligt: Totalt fantastisk. Det er sådan nogle dage, der er bonusrunden, magien og grunden til at man en dag bliver en af den slags kvinder, der har glemt at det at få børn nogensinde har været hårdt…

Kærlighed til kaffen

Julia Lahme 16 feb 2010

Ja, ja, det er ikke valentinesdag mere, men helt ærligt: SKAL vi bruge en undskyldning med en dato på for at vise dem vi elsker, at vi gør det? Og her er der et vognlæs kærlighedserklæringer som ovenikøbet smager godt til kaffen. Og en tutorial. Klik her og få opskriften.

« Forrige sideNæste side »
Julia Lahme // Copyright Julia Lahme 2010 - all rights reserved. // Design by minimega