Tryk på knappen og se hvad jeg i denne uge har valgt at teste
Ja, jeg skrev jo et indlæg om verdens grimmeste mulepose, og nu vælter det ind med smukke, smukke versioner. Og det viser sig at jeg næsten kender designeren bag irmas fine indkøbsnet.
Og jeg har da også selv været i gang med at sy af alle stofresterne, men jeg er bare kommet til at forære dem allesammen væk…
Elias har en vognpark, og på en eller anden måde, ender det tit med at han kører rundt med gammelt skrammel i sin 3-hjulede cykels lad. Jeg synes det er topdollar at han er fartglad og at han synes allerbedst om at køre rundt med sin moster eller onkel i laddet på cyklen (hæsligt ubekvemt, derfor kan han ikke lokke mig), men jeg ved ikke hvad jeg mener om at han fylder cyklen med de aviser “nogen” burde have båret ned. Er det et hint? Synes han vi roder? Jeg undlader at spørge.
Og om kalenderfacisme. Her er dagens klumme fra Jyllandsposten; og jeg ved det godt – det er mit eget ansvar og ja, jeg skal nok gøre noget ved det. Snart. Lover. Promise. På æresord.
ja, jeg havde kameraet oppe af lommen i Zoo i lørdags. Men altså; helt ærligt. Synes det var lidt mærkelige billeder jeg kom hjem med. Her er en meget træt bjørnemor. Virkeligt træt er hun. Hun gider ikke mere (fucking) sne, og nu må de unger gerne stoppe med at ville ud i det…
Og her er beviset på hvad der sker når man går fra Miami Vice til Birds on Ice
