Solnedgang over legepladsen

Julia Lahme 25 feb 2010

Og glædelig torsdag. Det regner. Det sner ikke! Det regner!

Bortset fra det ønsker jeg dig en helt vidunderlig dag. Herhjemme hos os holder Elias fri fordi vi er velsignet med Bedste Karens tilstedeværelse i et par dage, hvilket jo unægteligt løsner op for… ALT.

Og det har vi også brug for, midt i denne evighedsvinter, hvor jeg gentagne gange har prøvet at overtale Johan til en charterferie med udsigt og solnedgang og altan med gin og tonics. Men hvad, se hvad vi har! Solnedgang på legepladsen. Så fin, den er:

6 Kommentarer »

  1. Nøjagtig som dig nåede jeg at glæde mig over, at det måtte være tøvejr med den regn, jeg kunne spore gennem vinduet. Men … så viser det sig at være isslag af den værste slags. Øv øv øv …
    - og forsøger i øvrigt at se, hvordan du er kommet videre, efter finansgrisen tog dit job. Jeg står nu i samme situation og forsøger at holde fokus på, at der er en ny og spændende dør, der åbner sig om lidt.
    Det var et sidespring … Hav en glædelig dejlig torsdag.

    Kommentar by Monica — 25. februar 2010 @ 08:33
  2. ja ja, nu lysner det….

    Hvis charterferien er for stort et indgreb i dage og pengepung, vil jeg foreslå en tur ud…. langt ud på landet… hvis du kommer langt nok ud er vinteren stadig smuk! Bøvlet, jovist, men smuk og hvid! OG solen er begyndt at virke….ikke lige idag måske, men når den er fremme varmer den fantastisk meget, den anden dag var der 26 (+!)grader :-) i mit køkkenvindue.

    Men vi længes da også efter foråret, har langt ude på landet, hvor vinter ikke =frosne cykellåse (cykler er ikke fremme om vinteren), men frosne vandkopper hos dyrene, utætte vandrør i gårdspladsen, frostsprængt puds på og i bygningerne osv. og en masse masse tøj, støvler, flyverdragter huer og hele moletjavsen til børnehave, dagpleje og tilsvarende sæt til stalden… man kan bedst bruge sit stald tøj i stalden, så vi har to sæt af alt + det ekstra, så der er skam også nok bøvl her, tilgengælde er der også fantastiske sol op- og nedgange og seje kælkebakker og fulge der søger til foderbrætterne ( og små hoveder bag ruderne der synes musvitterne og bæåmejserne er “de sødeste”), ræve og harer, rådyr der søger tæt til husene for at finde føde, så dem ser vi pludselig også meget mere, alligevel længes jeg da også mod forår, men jeg synes der er så mange der brokker sig over vinteren, jeg tror jeg bor et helt særligt sted, her er alle årstider gode og smukke – og bøvlede… men i weekenden så jeg små vintergækker på vej op gennem sneen, så bare rolig foråret skal nok komme; “for efter vinter kommer vår, med sommer korn og kerne”

    Varme tanker i en kold tid

    Kommentar by mor-til-to — 25. februar 2010 @ 08:51
  3. har du set vintergækker???? hvor helt vildt overvældende fantastisk. Jeg behøver ikke engang en tur på landet, det giver en boblende glæde i maven bare at høre om dem!

    Kommentar by Birgitte Riis — 25. februar 2010 @ 09:21
  4. Hils Bedste Karen – hun lyder som en fantastisk kvinde!

    Kommentar by Randi — 25. februar 2010 @ 09:45
  5. Hvem der havde en Bedste Karen! Så kan Mrs. Doubtfire, au pair’en og alle andre hjælpende ånder godt pakke sammen.

    Kommentar by Anja Bay — 25. februar 2010 @ 11:36
  6. Fin solnedgang – og ja, det var virkelig underligt med regnen i dag. Underligt at bemærke den positivt.

    Kommentar by Anette — 25. februar 2010 @ 19:30

RSS feed til kommentarer til dette indlæg. TrackBack URI

Skriv en kommentar

Julia Lahme // Copyright Julia Lahme 2010 - all rights reserved. // Design by minimega