Voksen=lav pinlighedstærskel

Julia Lahme 22 feb 2010

Glædelig mandag og rigtig god ny uge. Her går det meget fint, og i dag byder på gode og spændende ting, blandt andet en workshop jeg har glædet mig rigtigt meget til at holde. Men det var faktisk ikke det jeg ville fortælle, næææh, jeg ville lige hurtigt fortælle at jeg har opdaget endnu en indikator på, hvornår man bliver voksen: Når ens pinlighedstærskel flytter sig. For eksempel tog jeg mig selv i at gå ud og købe ind med denne rædsel i hånden:

Der står Anne-Sophie på den. Jeg ved ikek helt hvordan den er endt hos mig, men min lillesøster har åbenbart ejet denne rædsel engang i starthalvfemserne da muleposer var det sidste skrig i reklamebranchen. Hold nu op hvor er den grim. Og plettet. Og tænk at jeg bare synes det er en vildt god ide at gå rundt med den i hånden? Det synes jeg sådan set stadig det er. Så sparer man en plasticpose og alt det der – jeg MÅ da være blevet voksen?!

26 Kommentarer »

  1. Hej Julia! Jeg er bare en smule forvirret – var der ikke noget med en give away sidste søndag?? Kald mig utålmodig, spændt eller irriterende. Der er jo mulighed for at du har glemt det..?

    Kommentar by Astrid Werge — 22. februar 2010 @ 08:35
  2. Ja, jeg er også trådt ind i mulepose-alderen og forsvarer det med miljøbevidsthed ;-)
    Glæder mig til i dag!
    Kh

    Kommentar by Dorte — 22. februar 2010 @ 08:51
  3. Muleposer holder maks. :)

    Kommentar by Frederikke — 22. februar 2010 @ 09:08
  4. har bestemt ikke glemt det. den kommer på i morgen. har været lagt rimeligt hårdt ned her den sidste tid. så ingen grund til irritation. KH J

    Kommentar by Julia — 22. februar 2010 @ 09:28
  5. Målet helliger da midlet. Så miljøhensynet retfærdiggør selv en plettet og grim mulepose. Pletterne kan klares ved en tur i vakemaskinen – det pynter da altid. Jeg har mindst tyve af den slags poser, og jeg bruger dem altid, når jeg køber ind. Synes plastikposer er langt mere pinlige :-)

    Kommentar by Randi — 22. februar 2010 @ 09:38
  6. Åh gud hvis det er tegn på at være voksen, har jeg været voksen alt for længe.! Jeg vælger at sige, at jeg har været miljø-bevist længe:-)

    Kommentar by Rikke R — 22. februar 2010 @ 09:39
  7. tog også mig selv i at handle ind i helsebiksen iført cykelhjelm her den anden dag… samme dag spurgte min kæreste dog mig om jeg ikke skulle have nogle cykelklemmer til benene og der måtte jeg ligesom sætte foden i jorden… Nu er det nok! Vil give dig ret i at der er noget fuldstændig galt med lige præcis din mulepose, men heldigvis kan man få så mange seje nye muleposer… Så måske du skulle give dig selv den treat? :o )

    Kommentar by Dorthe Mey Jensen — 22. februar 2010 @ 10:03
  8. HAHAHAHAHA, hvor er den grim, sødeste! (her ville jeg så lave et hjerte, hvis jeg kunne, men det er kun de unge, der kan den slags…)

    Kommentar by anne matthiesen — 22. februar 2010 @ 10:15
  9. hehe, jeg gnækkede også lidt, da jeg så den og åbnede kommentarfeltet for at skrive præcis det samme som anne matthiesen.
    Nu ved du måske, hvor du kan placere dit seneste broderi: På en mulepose du selv laver;)

    Kommentar by Lis — 22. februar 2010 @ 10:35
  10. hahahar. Jeg svor engang at jeg aldrig ville ende med muleposerne, Kan bl.a. huske at min mor havde et med “nej tak til atomkraft”! som jeg synes var helt vildt pinligt!
    Meeen hvad skete der? Nu har jeg så mange at skuffen ikke kan lukkes. Faktisk er det så slemt at en af mine veninder, der har et boligtekstilfirma har opkaldt sit stofnet efter – ja mig. Have a sweet monday. Kh Laura

    Kommentar by Laura — 22. februar 2010 @ 10:55
  11. Jeg kan godt se det der med, at den er miljørigtig – men den er altså virkelig grim!
    Og jeg er nok bare ikke blevet så voksen endnu ?!?
    Måske det kommer, når jeg snart rammer de 30 ?

    Kommentar by Therese — 22. februar 2010 @ 11:20
  12. Oh yes smelly cat. Min er fra det lokale pengeinstitut og så lugter den lidt af gammel øl fra sidste jeg havde tomme flasker med i Netto…

    Kommentar by KunSandheden — 22. februar 2010 @ 12:16
  13. Jeg elsker muleposer! Jeg har dog skiftet det fleste reklame-hæslige nogen ud med nogle jeg selv har syet i noget fedt materiale. Det tager ikke mange sekunder…

    Kommentar by Rikke — 22. februar 2010 @ 12:19
  14. JO pinlighedsgrænsen rykker sig. Og det er altså godt. Jeg udfordres dagligt med en 10-åriges pinlighedsgrænse, som toppede i morges, da han spurgte om jeg (med MIN mulepose) ku’ nappe bagvejen til skolen, så vi ikke blev set sammen. Hvad har jeg gjort galt? ;o)

    Kommentar by Anette — 22. februar 2010 @ 12:35
  15. Se jeg har gjort noget andet….ikke fordi jeg ikke ejer en hæslig mulepose overproppet med reklamer..for det gør jeg i den grad..men jeg var så heldig at finde en dejlig reklame i en blad, med hjemmesiden : http://www.umas.dk
    De sælger nogle fantastiske poser/net (eller hvad det nu kaldes) i dejlige farver, lavet af genbrugsmateriale og med en meget stærk bæreevne= miljøvenligt…altså hvad jeg ikke har proppet i den af varer samtidig med lille Alberte på armen. Jeg er virkelig glad for den. Så den blev min redning i barselstiden og jeg er en glad kunde.
    God dag til jer derude.
    Pia

    Kommentar by Pia Christiansen — 22. februar 2010 @ 12:58
  16. Jeg har en fantastisk en fra Irma. I hvid og med Irmapigen. Og hold kæft det er praktisk. Jeg siger jer, æggene vælter aldrig ud, når den står i bunden af barnevognen. jamen det gør de ikke. Total i orden net der. Præcis.

    Kommentar by Annamette — 22. februar 2010 @ 14:45
  17. Muleposen er det nye sort!

    http://www.fyens.dk/article/932406:Fritid–Muleposen-er-tilbage

    Kommentar by A-L — 22. februar 2010 @ 15:12
  18. Dem har jeg flere af både med hjertesagen, superbest og en som jeg ikke kan huske reklamen på og JA der var en gang hvor jeg bare ikke ville ses med sådan en, men nu bliver jeg faktisk irreteret hvis jeg har glemt dem for så skal jeg jo betale for en pose og desuden belaste miljøet, Så hvis det er at være voksen så er jeg det nu, nogle dage mere end andre, men ikke mere end jeg overvejer at anskaffe mig nogle lidt pænere af slagsen thi hi

    Kommentar by Gitte B — 22. februar 2010 @ 15:17
  19. Så længe vi ikke begynder at køre rundt med en skovl i bagagerummet, bare der er antydningen af 1 cm snefald i vejrudsigten inden afgang. Så kan man jo liiige grave sig selv fri i en håndevending, siger min far, der også pakker varme tæpper og handsker. Hvis nu… Året rundt.
    Hov. Hvem f*nden har puttet en skovl i mit bagagerum? Og har JEG fået bil?

    Kommentar by Mette H — 22. februar 2010 @ 16:37
  20. Griner, den er ikke køn nej. Nogenlunde så “pinlig” som den jeg havde med ud at handle i dag: en kæmpe, firkantet plastiktaske/pose med et Find Nemo-motiv. Dog ville min søn på 9 ikke have syntes, at den var pinlig ;-)

    Og ja, det er godt, at pinligheden rykker sig. Så der bliver plads til andre hensyn.

    Kh

    Kommentar by FruGosch — 22. februar 2010 @ 17:52
  21. Muleposer holder da 100, så kan i sige hvad i vil…Så her jeg været voksen siden jeg var 10… Men hvor er den grim, Anne-Sophie

    Kommentar by Kirstenk — 22. februar 2010 @ 18:43
  22. Ja – muleposer holder – også for milhøets skyld. Men jeg må altså indrømme at jeg havde nok regnet med en farverig sag med noget palietter på fra din side…Den dér kan du bruge om 30-40 år når du kun handler i Irma og SuperBrugsen fordi at de roder i Netto og Aldi og taler “grimt” (læs: moderne).

    Kommentar by Lotte B — 22. februar 2010 @ 21:10
  23. Oh. My. God. That is one ugly bag!

    Julia altså! Tsk, tsk…

    Nu har du da en undskyldning for at kaste penge efter noget liberty-stof og sy sådan en 8-10 muleposer med stil. (Mindre kan vel ikke gøre det. Man skal jo både købe mælk, havregryn OG Asti)

    KH Frau Putz – som venter spændt på at se resultatet!

    Kommentar by Frau Putz — 22. februar 2010 @ 21:40
  24. Jeg synes faktisk den er lidt cool… Men jeg kan også godt lide fodformede, flade hippielæderstøvler og andet praktisk ;-)

    Kommentar by HeidiBF — 22. februar 2010 @ 21:43
  25. *fnis*
    Jeg foretrækker så at genbruge Netto-posen flere gange…tror jeg?! Men har lige bestilt sådan nogle fancy mulepose-nogen med stjerner på – de er altså seje! *SS*
    RINA ;o)

    Kommentar by Rina — 22. februar 2010 @ 22:36
  26. Muleposer holder – også når de er grimme. Men du har ret i at pinlighedstærskelen ændrer sig. Også noget med at det bliver vigtigt med praktiske sko!

    Kommentar by Anne D — 22. februar 2010 @ 22:52

RSS feed til kommentarer til dette indlæg. TrackBack URI

Skriv en kommentar

Julia Lahme // Copyright Julia Lahme 2010 - all rights reserved. // Design by minimega