Voksen=lav pinlighedstærskel

Glædelig mandag og rigtig god ny uge. Her går det meget fint, og i dag byder på gode og spændende ting, blandt andet en workshop jeg har glædet mig rigtigt meget til at holde. Men det var faktisk ikke det jeg ville fortælle, næææh, jeg ville lige hurtigt fortælle at jeg har opdaget endnu en indikator på, hvornår man bliver voksen: Når ens pinlighedstærskel flytter sig. For eksempel tog jeg mig selv i at gå ud og købe ind med denne rædsel i hånden:

Der står Anne-Sophie på den. Jeg ved ikek helt hvordan den er endt hos mig, men min lillesøster har åbenbart ejet denne rædsel engang i starthalvfemserne da muleposer var det sidste skrig i reklamebranchen. Hold nu op hvor er den grim. Og plettet. Og tænk at jeg bare synes det er en vildt god ide at gå rundt med den i hånden? Det synes jeg sådan set stadig det er. Så sparer man en plasticpose og alt det der – jeg MÅ da være blevet voksen?!

26 Comments
Previous Post
Next Post