Julia Lahme

Julia Lahme

Skal genlæses snart

6. februar 2010 · 4 kommentarer

Jeg sidder her på mit hotelværelse og arbejder. Ganske fantastisk. Selv på en lørdag. Hurra for internet! Nå, men så kom jeg igen i tanke om en af de bøger jeg bare snart MÅ genlæse: Karen Blixens Syv Fantastiske Fortællinger. Har du læst den? Hvis ikke, så tag endelig fat i den. Jeg fandt dette smukke cover ude i cyberspace. Bogen udkom første gang på engelsk under Blixens pseudonym Isak Dinesen. Du kan finde superkort lækker info (inkl tekst der indeholder skønne ord som Skæbnessvanger erotik) på Blixen her.

4 kommentarer

  • 1 Kirstenk — 6. februar 2010 kl. 19:27

    Jo, jeg har læst “Syv fantastiske fortællinger” Har ofte sendt en venlig tanke til den litteraturlærer der “tvang” os til at læse KB…For hun er intet mindre end fantastisk…

  • 2 Vicki — 6. februar 2010 kl. 22:25

    Jeg har den stadig til gode. Har “Drømmerne” som pensum i litteraturhistorie dette semester, den vil jeg glæde mig til at læse :)

  • 3 AB — 6. februar 2010 kl. 22:44

    Det er en af mine absolutte darlings. Min søn er jo faktisk opkaldt efter Karen (Isak) og efter Newton af samme navn. Morens litteraturinteresse og farens naturvidenskabelighed.

    Jeg læste De 7 FF da jeg skulle skrive 2. årsopgave på HF og var fuldstændigt fortryllet af det unvivers hun kunne bygge op inde i mit hovede, når vi sammen sad på havet under stjernerne sammen med Drømmerne eller når familieselskabet i Helsingør skulle samles. Digteren var og er dog min klare favorit. Jeg får skisme helt lyst til at læse dem igen. Jeg tror ikke jeg har haft fat i dem siden.
    Jeg håber Jylland behandler dig godt. Du nærmer dig jo mit hjemland deroppe nordpå. Hils omkring dig.

  • 4 Anette — 7. februar 2010 kl. 08:57

    Det er SÅ underligt, at du lige nævner De 7 FF. Jeg har lige lånt den (eller det er nu 2 børger i min version) af en veninde og ELSKER den. Udenpå skriver The New York Times: “Fortællinger, der kommer til én som lysglimt fra et fyrtårn på en fremmed og sjældent set kyst.” Og mere præcist ka’ det vist ikke siges.

Skriv en kommentar