Mange gange er det jo ligeloennen der er problemet (“kvinde/mande-job”). Kvinden har simpelthen meget mindre indkomst, saa hvis man skal blive i sin bolig (og saadan er jo god ha, naar man har en baby;), saa er der ikke raad til at miste mandens indkomst. @ulla 18: Det er ikke fordi der brug for designertoej eller Marc Jacobs sko. Det er simpelthen virkeligheden for de fleste paa en almindelig HK eller fx. BUPL- loen (og saa er der ogsaa dem uden uddannelse eller udenfor arbejdsmarkedet.) Ok maaske et sidespring – men pointen er nok at vi skal taenke i loesninger der daekker bredt og ikke kunne for dem med lange uddannelser, god oekonomi (som vi kan vaelge at fucke op paa Nynnevis) og hjerne-jobs.

Hvad med mentor-ordninger hvor ledende m/k guidede unge kvinder? Det kunne da vaere vildt interessant for baade den gamle elefant og unge loevinde?

Istedet skal vi undersøge, hvorfor kvinderne falder fra. Ofte kan små ting gøre en forskel. På min arbejdsplads (uni) er vi meget få kvinder. Vores højeste ønske er ikke kønskvoter, men noget så banalt som en vuggestue og børnehave tilpasse vores arbejdstider, som vi kan få fortrinsret til. Vi har bruge for 7.30 til 17.30 og ikke 6.00 -16.20 Hvis vi ønsker at starte arbejde efter 6-7 mdr barsel, så er der kun dagpleje og det hænger ikke sammen med en forskerkarrierer med undervisning til kl 17 og en partner med akademikerjob. Desværre ser positiv særbehandling bedre ud end en instititution på papiret.

Og her er det at kvinder ligeså vel som mænd har en mulighed for at gøre en forskel.

Jeg er far til en knægt på 16 mdr og har siden min kæreste blev gravid (den tekniske term til trods, det hedder nemlig “vi” er gravide NEJ!), oplevet på egen krop hvad det vil sige at blive udsat for kønsdiskriminering.

og hvad er det så:

1) Som sådan starter diskrimineringen først på fødselsgangen.
Det forventes nemlig at manden hjælper til og støtter den fødende kvinde. Der er mad. drikke og seng til hende, mens jeg åbentbart selv må medbringe feltrationer til fronten. Hvorfor vil de kvidelige sygeplejersker ikke sympatisere med mig og dele vand og mad? og hvorfor skal jeg tage hjem når min søn er kommet til verdenen, det er faktisk forbudt at sove på fødselsgangen. Ligestilling?

2) Når der kommer børnecheck er den stillet til kvinden. Helt fint vi er ikke gift og så er det klart at det offentlige ikke ved at vi har en fælles konto, men de kunne vel enten stille brevet til os begge eller i det mindste informere mig eller? Ligestilling?

3) Jeg har sammen med min kæreste gået til rytmik med vores søn. Her er det sådan at kvinderne blive stille og stirrer når de ser mig træde ind i rummet (måske jeg er spion, der aflevere mine observationer til hovedkontoret for mandschauvenisme bagefter). Ligestilling?

4) Al kommunikation med det offentlige er stillet til min kæreste til trods for at jeg har erkendt mit faderskab (med stolthed) og at vi har fælles forældremyndighed og sågar bor sammen. Jeg er opdraget med ikke at åbne andres post, så jeg lever på min kærestes “nåde” hvad angår information om min søn. Ligestilling?

5) Så er der barselsorloven. Jeg er heldigvis studerende og kan derfor tage mig al den barsel jeg ønsker imodsætning til mange andre mænd. Det er nemlig ganske almindeligt at kvinder ikke vil dele barslen med manden (han har jo ikke født, LÆS gjort sig fortjent til det). prøv bare at google og læs nogle af de øvrige blogs rundt omkring. Ligestilling?

Hvis kvinder vil have ligestilling må de starte med selv at udvise det. Tænk på at alle de fag der er kvindedomineret sagtens kunne være starten på ligestilling. At huslige opgaver godt kan udføres af en mand, men på hans måde.

Ligestilling svinger begge veje, så fej for egen dør, det gør jeg.

Ps. Julia – jeg melder mig gerne som gæsteblogger

Et sted at starte er sprogbruget. Muligheder som dem vi taler om her, er ikke noget man får, det er noget man tager!

Kvinder skal lade være med at opføre sig som ofre og martyrer, og selv tage styringen i – og over – deres eget liv.

Jeg er ikke i tvivl om at der findes kompetente kvinder der så absolut kan give værdi i bestyrelser og direktioner, men jeg tror ikke at det er flertallet af dem, der er villige til at gøre det på de præmisser der eksisterer i dag. Det er traditionelt mændende der har sat dagsordenen, og præget den kultur der er langt de fleste steder i dag, til en ensidig maskulin-handlende maskine. Det er efter min mening ikke det optimale, en balance mellem det holistiske feminine og det målrettede maskuline er optimalt. Hvordan opnår vi så det? Jeg tror det kommer helt af sig selv. De virksomheder der dyrker netop dét (og hvor der nok ikke helt tilfældigt, er flere kvinder i ledelsen) klarer sig bedre end de andre.
Der er ingen der skal ind i ledelse og bestyrelser før de har den rette kompetance og erfaring til at kunne bære byrden, både personligt og ledelsesfagligt, og dét kræver at de skal arbejde sig op, dvs det skal komme nedefra.

Jeg er overbevist om at kigger man på statistikkerne vil man se at, der er flere kvinder der får længerevarende uddannelser end nogesinde før, at der er flere kvindelige mellemledere end nogensinde før og så videre hele vejen opad. Så balancen kommer, det er blot et spørgsmål om tid, og om at kompetancemassen skal være stor nok.

Tak fordi du tager denne vigtige debat op.
Hvorfor ikke proeve med kvoter, hvad kunne der ske ved det? Andet end nogle kvinder fik mere erfaring. Ligenu er “undskyldingen” ofte at kvinderne ikke har den noedvendige erfaring.

Noget andet er, at man ofte ser maend rekrutterer maend – en kvote ville vaere en god reminder til at kaste nettet bredere.

Morgan skriver: om Ida er sikker paa om staerke kvinder vil til tops? Nae jeg tror da det er forskelligt. Ligesom nogle staerke maend vil vaere paedagoger eller fiskere, er det da ikke alle kvinder der droemmer om erhvervsbestyrelses plads.

Sidst men ikke mindst – jeg forstaar godt dem – der taenker, “jeg vil vaelges paa det jeg har mellem oererne – og ikke mellem benene.” MEN helt aerligt det er en forkert analyse. For der kvinder med lange uddannelse, ledererfaringer etc. Faktisk bliver vi flere og flere. Og at der findes saa faa i bestyrelse maa betyde – at disse ikke rekrutteres. Hvorfor de fravaelges kan vi gaette paa – fordomme om barnets foerste sygedag eller “at vaere foelelsernes” vold eller blot vanetaenking.

Til allersidst: vil jeg gerne sige hurra for alle de progressive og dejlige maend. Der tager barselsorlov, som sammensaetter deres “team” efter kompetencer og mener hjemmelig pligter er noget man deler.
Ligestillingsproblemer kan kun loeses hvis det inkluderer 100 % af befolkning – det er ikke kun for de 52% (yes sir vi er en majoritet).

kh
Kathrine

Jeg forstår bare ikke termen feminist. Du skriver: “Det handler om balance.” Hvordan kan man så betegne sig selv med et ord, der så entydigt lægger loddet i den ene vægtskål?
Jeg vil vove den påstand, at vi er mange – både mænd og kvinder – som er nået længere end det. Derfor strækker jeg mit lod, så det når begge vægtskåle og tror på, at den udvikling kan vi styrke, så samfundet som helhed følger med.
Der er jo allerede punkter, hvor kvinderne har overhalet mændene, og det er “os mænd”, der har brug for en hjælpende hånd (jeg ved godt, at det ikke det generelle billede).