Månedsarkiv: februar 2010

Søstersolidaritet?

Jeg er nødt til lige at slå i bordet – nu stopper det altså: Hvad sker der for at kvinder ikke gider hjælpe hinanden? Hvad sker der for at kvinder ikke anbefaler hinanden til jobs, hjælper hinanden i forhandlinger eller bare roser hinanden? Nu har jeg endnu en gang hørt en rædselshistorie om hvor onde vi kvinder kan være ved hinanden. Denne gang handler den om en eksamenssituation, hvor en studerende ikke ville hjælpe en medstuderende ved at låne en vigtig bog til hende. Fordi det mas og bøvl studerende nummer 1 havde haft med at finde bogen havde jo taget læsetid fra hende…. Så det ville give ulige konkurrence hvis studerende nummer 1 hjalp studerende nummer 2, så nummer 2 bare FIK bogen….

Konkurrence? Spørger du nok, ligesom jeg gjorde,

Ja i forhold til karakteren, var svaret.

Helt ærligt, damer, sådan gider vi sgu da ikke at være, vel?

I morgen

er det forår. Det har kalenderen lovet, og Elias og jeg hørte fuglesang i morges. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har glædet mig så meget til forår. Det er som om denne vinter har været særlig langstrakt og helt særlig hård, og ikke kun udenfor, men også ved humøret. Hvis jeg nu skal være HELT ærlig. Og det skal jeg jo.

Jeg er materialistisk

Åh nej, mine bukser er revnet.
Ja, det er plat og pinligt og irriterende at være irriteret over noget så ligegyldigt, men helt ærligt: Mine allerbedste yndlingsjeans fra ONLY – dem jeg ikke føler mig tyk i, dem der sidder godt, dem der er fine til både støvler og høje hæle og legeplads og arbejde. Det er lige præcis de jeans, jeg er allergladest for, og jeg er virkelig flov over at jeg er sådan en materialistisk type, men jeg er helt vildt ked af at de er gået i stykker! Og jeg orker ikke at sætte en lap på – heller ikke hvis den er i liberty. For det bliver ikke det samme.
Hermed uskarp fotodokumentation…

GÆSTEBLOGGER #4 FOLKEKIRKENS NØDHJÆLP

Så er det fredag; og ikke blot næsten weekend, men også tid til endnu en gæsteblogger. Denne gang er det Anne-Sophie, som er afsender på en opfordring om søstersolidaritet fra Folkekirkens Nødhjælp. Læs denne beretning, og helt ærligt: Der skal ikke så frygteligt meget til for at hjælpe andre kvinder.

Søstersolidaritet.

I april måned sidste år blev den kasteløse pige Supriya i den indiske delstat Rajasthan overfaldet og voldtaget af tre overklasse mænd imens hun passede sit arbejde på marken. Da familien opdagede det, havde Supriya allerede hængt sig selv i skam.

Supriyas historie er blot ét eksempel på, hvordan kasteløse i Indien kæmper for deres rettigheder, og især kvinder er hårdt ramt, fordi de som både kvinder og kasteløse ikke har megen chance for at få deres stemme hørt i et mandsdomineret samfund.

Samtidig viser politiets optegnelser et meget højt antal voldtægter af kasteløse kvinder – på landsbasis er det hele tre i timen. Og så har man ikke taget hensyn til, at de fleste voldtægter ikke bliver anmeldt, og at kun en lille brøkdel af voldtægtsmændene faktisk bliver dømt.

Supriyas familie har med hjælp fra en lokal organisation, der bliver støttet af Folkekirkens Nødhjælp, valgt at gå rettens vej og håber nu på at opnå bare en smule retfærdighed. Samtidig kan sagen i fremtiden gå hen og skabe præcedens og med tiden bidrage til at bane vejen for en holdningsændring.

Men der er lang vej endnu, for det er ikke kun i Indien, at kvinder bliver undertrykt og mishandlet, det er desværre ofte hverdagen for mange kvinder i verdens fattigste lande.

Samtidig peger alle undersøgelser på at empowerment af kvinder er den direkte vej til udvikling og velstand for når kvinder får adgang til mad, får familien mad; når kvinder tjener lidt penge kommer børnene i skole.

For mig at se, viser dette med al tydelighed at det er tid til søstersolidaritet. Tid til at vi kvinder i nord støtter vores knap så ressourcestærke søstre i syd til en bedre fremtid.

Så kære medsøstre: fat kampgejsten og søstersolidariteten og kom med ud og saml ind for Folkekirkens Nødhjælp søndag den 7. marts.

På æresord – vi kan alle være med til at gøre en forskel.

Du kan melde dig som indsamler på www.noedhjaelp.dk

Solnedgang over legepladsen

Og glædelig torsdag. Det regner. Det sner ikke! Det regner!

Bortset fra det ønsker jeg dig en helt vidunderlig dag. Herhjemme hos os holder Elias fri fordi vi er velsignet med Bedste Karens tilstedeværelse i et par dage, hvilket jo unægteligt løsner op for… ALT.

Og det har vi også brug for, midt i denne evighedsvinter, hvor jeg gentagne gange har prøvet at overtale Johan til en charterferie med udsigt og solnedgang og altan med gin og tonics. Men hvad, se hvad vi har! Solnedgang på legepladsen. Så fin, den er:

En yndlingsbog

På listen over yndlingsbøger ligger denne her: Dumbfounded. Big hair. Big Money. Big problems. Or Why having it all isnt for sissies. Af Matt Rothchild. Bogen er et vemodigt, blåt og hylende morsomt memoir over en barndom i New Yorks absolutte overklasse, hvor rigdom, dekadence og virkeligt mærkeligt hår er noget man er født med. Vi følger forfatterens opvækst hos sine (tossede) bedsteforældre og hører om, hvordan de rige løser deres problemer. Top. En kombination af gossip, psykologisk drama, coming of age og masser af vemod.

Mere af det samme gamle…

Jeg har lige læst at vinteren fortsætter. Det ved man åbenbart hos DMI, og jeg ved godt jeg skal være taknemmelig for den lyse, skinnende hvide vinter, vi har haft, men jeg holder det simpelthen snart ikke ud mere. Nede i Elias vuggestue fortalte en af mødrene mig at hun og hendes mand havde købt en charterferie langt langt langt væk, så de og underne kan få tanket op på sol og salt og klor. Åh, hvor kunne det være skønt. Men i stedet nyder jeg denne udsigt fra mit skrivebord. Nej, nej, ingen brok.