Projekt Z?

Julia Lahme 28 jan 2010

Nå, men Elias tilhører åbenbart generation Z, har jeg lige læst. De børn får så meget opmærksomhed, at de kan sælge ud af det inden de fylder tre. Det kan man alt sammen læse her. Og jeg kan faktisk mærke at jeg nærmest ikke orker at have en holdning til det… For ja, Elias var ønsket, og nej, jeg synes ikke at han styrer mere end rimeligt er, men jo – hans søvn og mangel på samme betyder da en del for mit forbrug… Af kaffe… Og sukker…

8 Kommentarer »

  1. læste lige om X Y og Z… jeg har det underligt med disse betegnelser – og voldsomme genereliseringer! Men jeg har det også lidt sådan; NÅH! og hvad så, hvad får vi mon ud af at vide dette? Er det fordi der er noget galt med det?? Er det fordi det skal belyses, anaylseres og ændres?? Eller HVAD får vi ud af at vide hvad der er ens!- og er det nu også det?? for en hel generation?
    Jeg er nok lidt mere sådan, nåh det er så dén tid vi lever i, okay det har nogle konsekvenser for mine børns opvækst – generation Z !- ligesom de vilkår jeg voksede op under har præget mig- generation Y!- uanset om det var samfundsvilkår eller om det var de forhold og sammenhænge som min familie og jeg indgik i, og sådan er det så stadig……

    Vi præges af det vi omgives af og de oplevelser vi har og af DEM har oplevelserne sammen med!, på godt og ondt, det er på én måde trygt at netop dét kan være læren på tværs af alle de intetsigende “bogstavs-generationer”!

    Så fik jeg da luft ….sådan en torsdag morgen, med skydække kantet med guld fra solen bagved

    Kommentar by mor-til-to — 28. januar 2010 @ 10:04
  2. Hold op en omgang kasse-tænkning men overdrivelse fremmer vel forståelsen og der er måske noget om snakken. Jeg følte mig i hvert fald på en måde lidt ramt af generation x beskrivelsen men samtidig bekræftet i, at så hører jeg da til i en kasse. Man skal jo ikke være for unik, vel :-?

    Kommentar by Louise — 28. januar 2010 @ 11:37
  3. Ja, det læste jeg også i går…hmm…børnene bliver vel, som vi forældre opdrager dem til, og kan IKKE puttes i kasser :)

    Kommentar by Nadja — 28. januar 2010 @ 17:12
  4. Ja, det er kraftige generaliseringer! Jeg sidder lige og tænker på, hvad de egentlig mener, når de skriver, at generation z er børn, som er “forholdsvist forkælede”? Hvordan defienerer de forkælelse? At de får megen opmærksomhed? Bliver set og hørt, som børn aldrig er blevet det før? Eller at de har flere materielle goder end børn nogensinde før er vokset op med? Eller hvad? Ej, det er sgu’ så populistisk og forfladiget sådan noget artikelfis fra de der web-blade der….

    Kommentar by Hanne — 28. januar 2010 @ 21:20
  5. hmmm, ja min dejlige søn er også Z-barn (er fra 2005), men hvad betyder det…han er vidunderlig :0) og vores datter er fra 2009, øhhh gad så vide hvilket bogstav hun får???

    Kommentar by Pia — 28. januar 2010 @ 22:01
  6. Jeg ville skrive det samme som Pia. Kommer min søn mon lige under kategori Z (født i 2009) – eller ender han med at blive en helt anden type projektbarn?

    Kommentar by Katrine — 29. januar 2010 @ 10:34
  7. ja, Hanne hvor dan opgør man “fokælede” – og ikke mindst “forholdsvis forkælede” Dét kan vist ikke måles med mit målebånd ;-)

    Men jeg synes alligevel den formulering der er om generation X er endnu… morsommere
    “Derfor har de lært at stole mest på sig selv, de er typisk meget pragmatiske, men det har også gjort flere af dem materialistiske”. gjort flere af dem materialistiske…. det’ da vel løwn! Hvor mange mon det så er “flere af dem”?

    Jeg elsker bare den slags undersøgelser, der er kvalitet i morsomhederne!, håber bare ikke der er nogen der tager dem alvorligt eller endnu værre bruger dem til noget seriøst

    Kommentar by mor-til-to — 29. januar 2010 @ 14:17
  8. Finder i øvrigt genereration Y endnu mere interessant, eftersom jeg angiveligt selv er en del af denne gruppe. Især følgende bemærkning falder mig i øjnene: “Kendetegnende for Generation Y er derudover, at de lidt groft sagt altid har fået, hvad de har peget på; fjernsyn og PlayStation på værelset og altid det nyeste legetøj.” Det er i hvert fald løgn! Jeg fik aldrig ny(es)t(e) legetøj. Var så heldig at få en “Rockstar Barbie” i julegave og jeg elskede hende højt i 10 år, hvorefter hun måtte lade livet i en kortvarig teenage-turbulent periode. Jeg legede med min storebrors dampmaskine og min cykel var i øvrigt købt brugt ( jeg forsøgte endda at bevare smilet, da min legekammerat, fra den anden side af vejen, stolt fremviste sin nye røde racer). Jeg tjente mine egne penge hos den lokale købmand og betalte i øvrigt også for mit kørekort (selvom jeg ikke røg). Så hvad i alverden er det for en empiri de der undersøgelser er baseret på?

    Kommentar by Katrine — 30. januar 2010 @ 15:48

RSS feed til kommentarer til dette indlæg. TrackBack URI

Skriv en kommentar

Julia Lahme // Copyright Julia Lahme 2010 - all rights reserved. // Design by minimega