2 år og én dag

… er han nu. Min Elias. Han har ovenikøbet lært at sige sit eget navn i går; nu kalder han sig hverken Ikea eller Ejaja, men slet og ret: Eliasch. Meget smukt. Vi havde en fantastisk dag i går. Med boller, pandekager, legekammerater og pakker, og rørte bedsteforældre, endnu mere rørte forældre, og mig der måtte knibe mig selv i armen over hvor stærkt det hele alligevel er gået, hvor sjov og lækker han og hvor meget lykke, der kan være i sådan et barn. Ne, nej, jeg er ikke ved at kamme over – I der læser med herude ved alt om hvor desperat jeg også kan blive, men i går var bare en af de særlige dage, hvor jeg også kunne finde ud af at være i det uden at stresse over noget, uden at tænke over om der mangler kaffe, men hvor alting flød rundt og var hyggeligt. Det var virkeligt skønt.

Og tænk at være to år – Elias forstår efterhånden det meste, er med til alt, og det at være sammen med ham er for det meste hverken hårdt eller kedeligt. Han er sjov, bestemt og har øjne der er fyldt med stjerne og ballade, og samtidig er han så rolig og tryg at han orker at dele ud af det. Stjernerne og balladen altså. To år! (Nogen skal huske at fortælle nybagte mødre at man bare skal igennem det første år, så bliver alting bedre, sjovere og mindre slidsomt.) Glædelig søndag, derude!

17 Comments
Previous Post
Next Post