Julia Lahme

Julia Lahme
← →

Av-av

20. januar 2010 · 7 kommentarer

Jeg ved godt det er grundløst. Og jeg ved godt at det bare er sådan det er, men jeg har dårlig samvittighed. Eller mest har jeg vist savn, men det bliver blandet temmeligt meget sammen lige for tiden. Jeg savner simpelthen Elias. Han har ikke for lange dage i vuggeren, synes jeg (ca 7 timer), og han er glad når vi kommer og vil faktisk helst ikke hjem, hvis vi henter ham for tidligt og han lige er gået i gang med et eller andet. Men jeg savner ham – måske kun fordi jeg i går ikke var med til at lægge ham i seng, og fordi jeg først (HAHA) er hjemme klokken fem i dag, så savner jeg ham. TÆNK at der ikke skal mere til og tænk, hvis jeg havde vist det fore tre år sidem. Jeg var faldet ned af kontorstolen af grin.

7 kommentarer

  • 1 FruGosch — 20. januar 2010 kl. 16:13

    Griner….ja det er den største kærlighed, der findes. Den man har til sit barn.

    Og man ved det først, når man oplever det.

    For mange år siden, da jeg var meget ung og talte med venner om, hvad de og vi ville nytårsaften, undrede jeg mig over, at de ikke kunne forestille sig ikke at holde nytårsaften med deres to små børn. Jeg tænkte, at det netop var sådan en aften, at de små kunne hygge sig stort med farmor og farfar, mens deres partygale forældre kunne more sig med os. Uden børn. Har man mon mindre hjerne, inden man bliver mor?! :-D Jamen, HVORDAN kunne jeg være så dum? Det er så mange år siden, at jeg næsten ikke kan huske det….. ;-)

  • 2 karen p — 20. januar 2010 kl. 18:16

    Årrrhhhh bless – det er sgu kærlighed, som den bedst kan beskrives.

  • 3 Jela — 20. januar 2010 kl. 20:09

    Åh ja, tænk at en vuggestuedag kan føles så lang. Her i huset slås vi om at hente lillemanden, fordi det første gensyn efter 7 timer er intet mindre end vidunderligt, så jeg forstår dit savn helt fuldkomment :-)

  • 4 Anette — 20. januar 2010 kl. 20:25

    Ja, det er underligt det med at tænke tilbage på før. For hva’ filan gjorde vi af al den kærlighed før barn og børn…

  • 5 MetteK — 20. januar 2010 kl. 20:37

    Jeg startede på arbejde efter barsel 4/1, og jeg syntes simpelthen, det er forfærdeligt at aflevere mit lille pus om morgenen og tage på arbejde. Når jeg kommer på arbejde, så tænker jeg ikke så meget over det, men når jeg har fri, kan jeg simpelthen ikke vente med at komme hjem. Hvis toget er forsinket, så kan jeg blive helt stresset af savn.
    Desværre har jeg kun afleverings-tjansen, det er ikke længere forbeholdt mig at hente pga arbejdstider, men det er fantastisk at hente og se det store smil man bliver modtaget med :o )

    Tænk at man kan savne så meget, det anede jeg ikke før jeg fik barn..

  • 6 Frk Nobel — 20. januar 2010 kl. 23:39

    Åh snart skal jeg aflevere mit lille pus…og selvom den store er afsted, så bliver det bare noget andet. Mon jeg kommer til at savne dobbelt og have dobbelt så meget dårlig samvittighed??? I hope not – og vil hermed sparke mig selv bagi, og at huske at nyde den sidste tid på barsel…!!!

  • 7 Hege Sofie — 22. januar 2010 kl. 20:28

    Men 7 timer ER lenge! Det er nesten en hel arbeidsdag og majoriteten av den tiden hun er våken. Jeg gruer meg til hun skal begynne i barnehagen!

Skriv en kommentar