Onsdagstanker om tog, knallerter og store små drenge

I dag har været en fantastisk dag; jeg var sammen med gode, kloge og dygtige damer på arbejde, kom hjem i tide til at Johan og jeg kunne hente Elias sammen (!), og ovenikøbet uden at skynde os hjem. Elias havde i dag været på udflugt med vuggestuen og lært at (og nu citerer jeg): S-toget kører meget. S-toget larmer meget. S-toget stopper meget. Og det er jo faktisk rigtigt alt sammen. Men det er for vildt: Så hurtigt det hele er gået selvom tiden stod (og står…) stille ind i mellem og man har haft (og – host host – har ind i mellem stadig) lyst til at knalde hovedet (sit eget) ind i væggen, alternativt bytte en arm for en nats søvn. Men pludselig er han interesseret i Hovedstadens togtrafik, aber, mimgminer og katte. Og chokolade, vanter og bedsteforældre. Og har venner i vuggestuen som han synger om når han kommer hjem. Og så er det pludseligt tusind år siden han var så lille at jeg ikke turde putte ham i bad. Lige om lidt kører han hjemmefra på en knallert. Det er bare med at huske at nyde det mens han gider mig.

12 Comments
Previous Post
Next Post