Taknemmelighed

Kender du den her? Taknemmelighed – Dagbog over mine glæder? Den er simpelthen så fin, og kan noget med at bevare fokus på alt det der er godt. Fordi jeg ofte er  virkelig dårlig til meget af alt det der rimer på pling-plig-chakra, så går jeg tit glip af lidt… hmmm… alternative måder at se tingene på, og derfor var netop denne lille fine pink sag ved at gå min næse forbi. Men jeg er vild med den. Den er klog. For eksempel bliver man jo ikke dummere af lige at tænke lidt over denne simpelhed: Jo mere du værdsætter og fejrer, desto mere er der at værdsætte og fejre. Og nej, det er ikke tilfældigt at den lige står lænet op af symaskinen, det er det altså ikke.

8 Comments
Previous Post
Next Post