Luuuurve

Kærlighed kan gøre mig skør og urolig. Lige nu er Elias sammen med sin Morfar, og Johan er på vej hjem om lidt og jeg har to hele timer for mig selv. Og det er fantastisk. Men jeg er også urolig. Fordi jeg elsker dem. Og fordi jeg er en stor fed Madam Kluk-agtig hønetype, der synes at det bedste sted de kan være er lige her tæt på mig. Det er derfor kærligheden gør en skør: For selvom to timers absolut fred er fantastisk er det endnu mere fantastisk hvis man både kan blæse og have mel i munden. Jeg savner dem. Kom hjem. Nu. Blev der sagt.

2 Comments
Previous Post
Next Post