Julia Lahme 23 dec 2009

- Besøge veninde med Elias. Har lovet ham BÅDE tog OG bus. Give gaver og kager. Nej, ikke som den ovenfor. Men en skønne dag / juledag vil jeg være glasurmester
- Købe ind. Her tager Johan over. Pyha.
- Købe juletræ! HURRRAAAAAAAA! Undgå at købe et der er så stort at vi sidder fast i opgangen. Det er sket før. Fire meter og tredive højt viste det sig at være. Min veninde og jeg blev savet fri af en venlig medbeboer.
- Kramme min Far som kommer hjem fra Sit Afrika. Kramme bedste Karen som kommer fra Odense.
- Drikke varm kakao med syntetiske skum-du-fiser i
- Drikke mig halvsnaldret i rødvin i aften
- Kysse
- Lægge vasketøj sammen. ARGH. Der er jo ALTID vasketøj der skal ordnes! Sisyfos!
- Trække lod her – er en smule (HAHA) grundmisundelig på den der vinder.
Julia Lahme 22 dec 2009

Jeg har fundet dette fantastiske gamle julekort på nettet. Eller rettere et billede af det. Er så vild med JuleElvis, og ikke på sådan en kitch-agtig måde, nej på en fuldstændig helt og holdent og meget oprigtig måde. Jeg mener det virkeligt: Han er fantastisk. Det bliver næppe mere svulstigt julet og overdrevent dybfølt end når Elvis synger julen ind. Det er lidt synd for dem der holder jul hos os faktisk. De slipper ikke. Og det behøver du heller ikke. Klik her.
Julia Lahme 22 dec 2009
Jaja… Kender I det? PLUDSELIG har man ideen til den perfekte gave. Den gave, der ellers har haltet bagefter. Og man var lige ved bare at købe et eller andet. Men nej. Jeg lod være. Og nu har jeg den gave i baglommen jeg næsten ikke kan vente med at give! Jeg er helt oppe at ringe og har lyst til at hinte men gør det ikke. Slet ikke. Prøver at lade være. Og nej, Johan, dette er ikke din gave. Men fint pakket ind, ikke? Din gave begynder med…. Nej. Jeg siger intet. Slet ikke.

Julia Lahme 22 dec 2009
Er navnet på denne tirsdags klumme i Jyllands Posten. Den kan læses her. Jeg håber du får tid.
Julia Lahme 22 dec 2009
Glædelig tirsdag. De lover slud, sjap og sne, og jeg skal købe julegaver i dag. De sidste. De særligt gode. Glæder mig. Nå, men det var faktisk slet ikke det jeg ville fortælle. Næ nej, det er at det i nat lykkedes mig at få Elias til at blive i sin seng, falde i søvn igen OG stoppe skrigeriet på under en time. 40 minutter, og helt uden at det blev kørt så højt op at Elias eller jeg blev decidet hidsige. Måske er der en chance for at vi får styr på nætterne inden han om en måned fylder 2. Måske.
« Forrige side —
Næste side »