Nytår

Julia Lahme 30 dec 2009

Jeg HADER Nytårsaften.

Hvad er det for en absurd lorteaften, hvor man partout skal have det sjovt? Og hvor man ikke kan få en taxa, folk er totalt fulde og alle er bevæbnede? Jeg bliver altid blå i Nytåret. Blå og trist og savneagtig. Jeg er så dårlig til det. Hvis bare jeg kunne få Johan med på det, så trak vi den dag ud af kalenderen, stak ørerpropper i ørerne og lod som om det var en almindelig dødssyg aften i februar. Den er for hård, for vemodig, for fuld af alle mulige stemninger. Åh. Og det handler ikke om, hvad jeg skal. Bare om at den findes, den aften.

PS – heldigvis skal vi kun gode ting. Men alligevel. Aftenen burde afskaffes.

11 Kommentarer »

  1. Jeg har det på nøjagtig samme måde. Jeg troede egentlig bare, det var mig – for jeg kender ikke selv andre, der har det sådan.

    Kommentar by Randi — 30. december 2009 @ 10:12
  2. Jeg håber ikke du skriver ironisk, for – YEAHHHHHHHHHH, jeg er ikke alene !

    Jeg hader også nytårsaften. Det som SKAL være årets fest, er det bare ikke for mig. En rigtig god fest for mig, er en der ikke er planlagt, en der bare opstår, og som er så spontan og skabt af lyst og ikke af nytårs-pligt. Heldigvis er B. med på idéen. Andrea skal holde nytår på landet, med bedsteforældre og fætre (det gør hun hvert år), og B. og jeg skal spise lækker middag hjemme, se film, og skyde to raketter op.
    Glæder mig, for det bliver en kæresteaften, der bare er for OS.

    Knus Maria.

    Kommentar by Maria — 30. december 2009 @ 10:15
  3. Hear hear!

    Jeg er glad for at man med alderen bliver ligeglad med, hvad der sker den aften. Og så længe at forventningerne ligger under gulvtæppet, bliver det som regl en god aften for mit vedkommende. Om jeg så ligger under dynen og giver mig selv et imaginært high-five når klokken slår tolv, eller om jeg er til fest. Jeg plejer faktisk bare at lade som om det IKKE er den 31. december, den 31. december :-)

    /Amalie♡

    Kommentar by Amalie♡ — 30. december 2009 @ 10:32
  4. Åh hvor er det en lettelse at læse dit indlæg…og de foregående kommentarer… JEG ER IKKE ALENE OM DEN FØLELSE… :o D
    Jeg stiller glad og gerne op som hunde-sitter denne aften, for Yngstedatterens lille hund som bliver dopet og bare har brug for ro og tryghed…det giver jeg gerne…og sammen sidder/ligger vi i sofaen og lader som om det er hvilken som helst aften på året…og hunden bliver nusset om og jeg fornemmer at hun er glad og taknemmelig for at jeg gider tage den med ro, sammen med hende… :o )
    Knuss og tanker

    Kommentar by Pi Andrea — 30. december 2009 @ 10:48
  5. Hvis livet var en pose matadormix, ville vi to være et perfekt match.

    Jeg HADER jul – men ELSKER nytår.
    Ingen stres og forpligtelser – jeg skal bare drikke mig fuld og hælde resten i håret :-)

    Kommentar by Maren Uthaug — 30. december 2009 @ 10:49
  6. Jeg kunne ikke være mere enig.

    Og denne gang har jeg valgt at tage ud at spise med min elskede, tage hjem og nyde resten af aftenen indtil jeg tøffer i seng.

    Så har jeg udstyret ham med noget spændende øl, som han kan dele med de søde naboer, vi har.

    Anyways: godt nyt år til dig, Julia.

    Kommentar by mette b — 30. december 2009 @ 11:24
  7. Enig! Den skal afskaffes. Hvad er det i øvrigt med 2 højtider med en uges mellemrum – kunne vi ikke bare nøjes med den ene?

    Kommentar by Stine — 30. december 2009 @ 12:47
  8. Jamen jamen, jeg troede at jeg var alene om at synes det bare er en aften der skal overståes … det har nu ikke altid været sådan og når jeg læser Marens kommentar så kan jeg svagt huske tiden før jeg fik børn hvor nytårsaften bare var årets fest :)
    I år skal aftenen tilbringes med børn, svigerbørn og børnebørn og det glæder jeg mig til … selvom mine tanker nok vil være ved teenageren som absolut ikke vil være sammen med os gamle hoveder ;)

    Kommentar by Jytte — 30. december 2009 @ 14:24
  9. Svært når I ikke er enige om det, men jeg har det på samme måde som dig. Vi laver lækker mad, hygger med venner og spiller spil – ligesom vi ville gøre en almindelig lørdag aften. Jeg hader det stress som nytåret giver og man SKAL have årets fest og virkelig have det sjovt – på kommando, det dur bare ikke. Håber I får en skøn aften alligevel! Jeg er spændt i år, da det er første år med vores dreng på 10 mdr.
    Fik du mail med glimmerhjort?

    Kommentar by Irene — 30. december 2009 @ 18:37
  10. Jeg bliver helt rørt over at læse det her indlæg og kommentarerne. Tror det vil være med til at redde min aften imorgen – at vide at der sidder andre kvinder rundt om i det ganske land, og heller ikke er helt oppe og ringe. Jeg får også den der blues du snakker om Julia, men nu ved jeg da at jeg ikke er alene om at være så “mærkelig” ;o)
    Så TAK og Godt Nytår til jer allesammen !

    Kommentar by Katrine (en anden en) — 30. december 2009 @ 22:19
  11. Åh – jeg ved hvad du mener!
    Alt for opskruede forventninger og følelsen af at befinde sig i en krigszone.

    Næh, du. Ungerne og jeg har aftalt at tage i svømmehallen, spise burgermad, kun købe to raketter og så ellers spille playstation indtil midnat. Og fylde os med chips og cola!
    DET er sgu en fest!

    (Hola – så var hun sørme tilbage i cyber… hvem havde dog troet det?)

    Kommentar by Trine — 30. december 2009 @ 23:27

RSS feed til kommentarer til dette indlæg. TrackBack URI

Skriv en kommentar

Julia Lahme // Copyright Julia Lahme 2010 - all rights reserved. // Design by minimega