Den perfekte gave #3
I virkeligheden er den perfekte gave jo den, Elias har lavet til sine måbende forældre. Jeg er vild med den. Det er et kunstværk. Jeg ved ikke helt hvad det forestiller, men når jeg spørger Elias siger han både at det forestiller ham (“Ejaja”), en tiger og mig (som forresten endelig hedder mor! I modsætning til Buar og Birgit som jo har været de tidligere navne).






















Det er nemlig kunst!!
Det var en dejlig gave! Sikke skønne farver han har valgt! Jeg har selv et par af den slags kunstværker på min væg, som mine drenge har lavet i børnehaveklassen. Drengene er forlængst voksne, men billederne er højt skattede skal altid hænge på væggen!
Vidunderligt kunstværk! Min perfekte gave i år, var den flise Bertram, højst sandsynligt intetanende, har tegnet på i vuggestuen, og givet sine lykkelige og stolte forældre i julegave
Og sikke en gave, at du nu hedder mor, det må være vidunderligt, når man hører de ord, første gang
Jeg elsker de små kunstværker, der dukkede frem fra gavepapiret i år: Glasvase med maling, bordskåner af små mosaik-sten og flot akvarel . Jeg er vild med at have et hjem, der på den måde bærer præg af mine ungers kreativitet …!
Min kærestes faster sagde altid til sin søn, at hans kreationer var så fine, at de skulle lægges i en skuffe, så der ikke skete dem noget. Det trick kunne jeg aldrig finde på at bruge. Mine ungers små kunstværker har fremtrædende pladser i vores hjem – blandt alle de andre feel good-ting
Flot billeder