FÅÅÅRK

Julia Lahme 12 dec 2009

Hvor er det åndsvagt hårdt at stå her i dette søvnunderskudshelvede igen. Elias var vågen fra 2 til fem, og ikke bare vågen, men så vågen at det var svært at bevare roen. Jeg endte med at vække Johan på en måde der lige var lidt for hårdhændet og tigge ham om at tage over. Og Elias er i hopla i dag, helt frisk og mangler absolut ikke søvn.

17 Kommentarer »

  1. Det er bare SÅ provokerende, når de ikke lader sig mærke af den manglende søvn. Kender det alt for godt…

    Kommentar by RIA — 12. december 2009 @ 14:32
  2. Tænk at du holdt ud i de 3 timer! Inden du bad en anden om at tage over. Din tålmodighed er fantastisk, Julia, det havde jeg slet ikke kunnet. Håber du ligenu har ansigtet vendt mod solen og suger lidt D-vitamin ind på kontoen – det er guld værd mod søvnunderskud.
    kærlig hilsen
    Birgitte

    Kommentar by Birgitte — 12. december 2009 @ 15:39
  3. - og så kan man sgu aldrig SE på hende, at hun ikke får sovet …

    Kommentar by anne matthiesen — 12. december 2009 @ 15:57
  4. hørt hørt… man bliver så urimelig når man ikke hat lyst til at holde fest med et festfyrværkeri af en 2-årig kl midt om natten, og man selv er gået alt for sent i seng, fordi man bare liiiiiige skulle gøre noget færdigt…. smukt broderi, i øvrigt ;O)

    Håber det går bedre i nat.
    kh herfra

    Kommentar by Rosanna — 12. december 2009 @ 16:48
  5. uha kender det alt for godt, var også vågen i nat, bare fra 01 til 04 så vi kunne jo have holdt en lille fest! Det er bare alt for hårdt! Ringede efter min kæreste der var taget til julefrokost og gav ham et møgfald… hvad bilder han sig ind at feste når jeg står med en lille tyran der stjæler al min søvn!!!:-)
    Håber at vores nætter bliver bedre og tak for en god blog!
    Louise

    Kommentar by Louise Jørgensen — 12. december 2009 @ 17:04
  6. Tusind tak for jeres kommentarer. Jeg kom til at tude lidt i dag af træthed, og synes ærligt talt ikke det bliver lettere selvom jeg efter to år burde vare vandt til det nu… Men tak! KH

    Kommentar by Julia Lahme — 12. december 2009 @ 19:12
  7. Kom til at tude?! Det gør jeg tit- i det skjulte… indtil nu ;)

    Det er sgu da fordi man tuder, man overlever endnu en nat uden søvn.

    Lige for tiden sover min mindste dårligt. Han har både svært ved at falde i søvn og falde til ro når han vågner om natten. Det plejer ikke at volde problemer med ham om natten, så når jeg hører han tumle, så snorker jeg højt… for jeg gider ikke. Det er sørme hårdt nok med to små, enligheden og så samtidigt at skulle undvære min søvn. Nix.
    Nå men så hulker han lidt og lader op til den helt store koncert, så vender jeg mig, larmer lidt i min seng, snøfter lidt og snorker videre.
    Det har jeg gjort fast de sidste mange nætter. De første par gange nægtede han at opgive, og jeg måtte oppe og snakke ham til ro, men så virkede det på tredje nat. I nat var det slemt igen, jeg snorkede højt til ham, han hylede og kaldte mooOr… og jeg hviskede sssschhh mor træt… schhh og jep, så opgav han.
    Og det er derfor kære Julia, vi skal prise os lykkelige for vores drengebørn. De er bare så nemme at narre ;) eller er det bare mine?

    Kommentar by Mette — 12. december 2009 @ 20:39
  8. Vi er også inde i en virkelig dårlig periode med vores søn, de sidste 3 uger har vi skiftes til at sove på sofaen i stuen, så den i soveværelset kan lukke døren og få noget søvn – virkelig godt for parforholdet :o ( men hvad gør man ikke for at overleve..
    Det med at komme til at græde, det kender jeg godt, nogle gange bliver det hele bare alt for meget.
    Det er rart at læse din blog Julia, for man kan bare føle sig så alene med problemerne, og så kan man læse herinde at mange andre tumler med de samme problemer.

    God weekend og glædelig 3. søndag i advent i morgen.
    Knus

    Kommentar by MetteK — 12. december 2009 @ 21:09
  9. Neeej – nu må den dér såkaldte “fase” da snart stoppe. Puha – jeg får ondt af dig her på vippen til næste nat (- og tænker at den dreng må ha’ et særligt stofskifte eller noget i den retning for at kunne klare sig med så lidt søvn).
    Eller holdte han sig oppe i håbet om lige at få en snak med Hulemanden om de der gaver…?!?!
    Med ønsket om en rigtig go’ nats søvn!!!

    Kommentar by Lotte B — 12. december 2009 @ 23:45
  10. Jeg sender en mental smoothie mod dig.

    Kommentar by Linda — 13. december 2009 @ 00:30
  11. Når du har drukket Lindas smoothie ;o), så lov dig selv en søndagslur. ZZZZZZZZ fra Anette

    Kommentar by www.beautyspace.dk / Anette Kristine Poulsen — 13. december 2009 @ 08:23
  12. Det må være noget sammensværgelsesnoget de kære børn er igang med. Emma vågnede kl 3 og brugte en time på at prøve at sove, hvorefter hun gav op og gav sig til at græde…frem til kl 6, hvor mor overgav sig og gav hende babs. Dårlig dårlig stil:(

    Kommentar by Lea — 13. december 2009 @ 11:20
  13. Jeg kan kun bakke op om Anettes råd: Snup en lur eller en endnu længere morfar med nedrullede gardiner og en varm dyne. Jeg er stor tilhænger af lange naps.

    Kommentar by Linda — 13. december 2009 @ 13:03
  14. I sympati med dig valgte min knægt på 1 år at holde både far og mor vågne mellem kl. 23- 02 i nat. Suk. Jeg er nu engang en bedre mor, når jeg får en nattesøvn. I disse juletider ønsker vi os nattesøvn. Hvis jeg får to ens nattesøvnspakker lover jeg at sende den ene videre til dig.

    Kommentar by Jane — 13. december 2009 @ 14:03
  15. Er det mon noget i luften ?
    Linus laver samme nummer her for tiden – suuk, det er bare så hårdt.
    Så søde Julia – jeg sender dig et kæmpe kram, for jeg ved nøjagtig hvordan du/I har det *KRAAAM*

    Lad os sammen messe i kor: deterenfasedeterenfasedeterenfasedeterenfase…
    <3

    Kommentar by Therese — 13. december 2009 @ 21:19
  16. fik lige sendt et link til youtube med en far der kravler OP i sengen til barnet. Den synes jeg i skal ta og se:)
    http://www.youtube.com/watch?v=MLErNXIYjMg

    Kommentar by Lea — 13. december 2009 @ 21:38
  17. Pyh, jeg ved ikke, hvordan du Julia og alle I andre klarer det….selv skal jeg holde til langt mindre, og jeg begynder at mangle min søvn….min knapt 9 mdr får mange gange bryst hver nat. Tæller ikke mere. Men han er ikke vågen som sådan imellem de amninger. Det er jeg så, men jeg sover også.

    Han er nu begyndt at vågne lidt tidligt også. Men igen vi taler måske om halv seks. Og han sover også i løbet af dagen.

    Alligevel kom jeg til, her da jeg puttede ham til aften, og han brugte 5 kvarter på at mosle rundt, hive mig i håret, bide, nive og bare være overalt på mig, at hviske-hvæse: Nej bide, Nej hive, så LIG dog stille!! :-(

    Jeg gad vide, hvad jeg mon ville råbe (ligefrem?), hvis jeg var udsat for samme søvn-tortur, som nogle af I andre er…..

    Min dybeste respekt og medfølelse…..R

    Kommentar by FruGosch — 15. december 2009 @ 00:27

RSS feed til kommentarer til dette indlæg. TrackBack URI

Skriv en kommentar

Julia Lahme // Copyright Julia Lahme 2010 - all rights reserved. // Design by minimega