“Dengang jeg var glad…”

Forleden sad jeg i et køkken hos en fantastisk pige. 28 år, mor til lille uendelig smuk datter på 9 måneder. De første tre-fire måneder var den lille datter en engel. Sov igennem, spiste når hun skulle, ingen problemer med amning, ingen problemer af nogen art. Moderen kunne endda nå at bage, lave god mad, købe ind, læse, gå i bad… Så begyndte det – de dårlige nætter kom snigende, og det blev værre og værre. Nøjagtigt som alle os andre der har været i den situation har min søde veninde undersøgt ALT. Der er hverken det ene eller andet, alle er fulde af gode ideer, men der er intet at gøre. Ungen sover ikke – frisk som en havørn på alle tider af døgnet. Min veninde så på mig der i køkkenet og sagde uden smil i øjnene at hun havde glemt, hvordan hun havde det dengang hun var glad…

Sådan er det bare. Benhårdt, og helt rædselsfuldt. Og selvom vi langt fra har vendt skuden herhjemme, så går det bedre. En lille smule bedre. Elias er snart to, og der er sket fremskridt. Om ikke andet kan man jo tale med ham nu. Jeg kan huske hvor absolut hæsligt det var for et år siden, hvor alt gjorde ondt af søvnmangel, barslen var slut og hverdagen kørte afsted. Der hvor nætterne var noget jeg frygtede fra klokken fem om eftermiddagen og hvor jeg aldrig troede jeg skulle blive glad igen. Men til alle Jer med små børn, der ikke sover: Det er fandme så hårdt! Men man bliver faktisk glad igen. Helt ærligt, det gør man.

13 Comments
Previous Post
Next Post