Dagens Klumme
I Jyllands-Posten handler om at være kontrolsvag… Og om at prøve at tage kontrollen. Og om at fedmeforskrækkelse, angst for sukker, røg og alt muligt andet helst ikke må tage over… Du kan læse den her.
I Jyllands-Posten handler om at være kontrolsvag… Og om at prøve at tage kontrollen. Og om at fedmeforskrækkelse, angst for sukker, røg og alt muligt andet helst ikke må tage over… Du kan læse den her.
RSS feed til kommentarer til dette indlæg. TrackBack URI
Tillykke med det flotte rygestop. Og tillykke med løbeturene. Fandeme flot.
Jeg har skrevet en kommentar på din klumme. Også selvom jeg tænkte:
“Kan man det, når man elsker damen. Være uenig og endda lidt ærgelig over lige netop den klumme og skrive om det?” Indeni blev svaret ja. Og det blev det, fordi der er mange sunde mødre i mit blogunivers, der også trænger til et skulderklap. Som også er kærlige, sjove og elsker deres liv. Og som virkelig gør en indsats i hverdagen for at få det hele til at hænge sammen.
Men som desværre ofte møder en holdning, der minder en smule om den, der titter frem i din klumme. Nemlig, at de så er tynde, vægtforskrækkede og måske endda lidt kedelige.
Det er ikke deres virkelighed. Eller min. Og så kunne vi jo bare lade den ligge der. Men det gjorde jeg ikke. Du kan læse kommentaren, hvis du synes. Eller lade den ligge og ryge i fred i det jyske webunivers.
Knus og under alle omstændigheder kærlighed
Ninka
Kære Ninka og Julia
Jeg er en ‘Julia’ når det kommer til både chokoladekage og armene som kommer slæbende fem meter efter mig på løbeturen. Derfor læste jeg med stor fornøjelse klummen.
Jeg kan sagtens se din pointe Ninka, men vi ryger ind i samme konflikt som A/B-menneske konflikten. A mennesker har vundet, de er de bedste, de er dem alle burde være. Hey, hele samfundet er bygget op omkring, at de er de fedeste. Os B mennesker må så bare halse efter, melde os ind i ligegyldige b-samfundsklubber, som vi godt ved aldrig kommer til at blive taget seriøst – i hvert fald ikke i vores levetid. Så vi begynder at opføre os som små trodsige børn, der giver chefen fingeren i smug, når han skælder ud over at vi igen har sovet over os. Og skammer os derudover intuitivt over, at vi bare ikke kan få vores røv hverken i eller ud af fjerene på de ‘rigtigte’ tidspunkter af døgnet.
Det er på samme måde det rigtige at være tynd, leve sukkerfrit, kende sin økologiske gulerod på knækket, være i god form og motionere med glæde: ‘Vent du bare, når du har løbet et par måneder, er det slet ikke så slemt mere’. ( … oh yeah, it still sucks!)
Alle os, der af forskellige årsager, bare ikke kan få de sukkerfrie motionsglade dage til at hænge sammen uden at det bliver en stressklump både i halsen og om benet, skammer os over det – for vi er jo opdraget til at ‘A-menneskerne’ er dem, der holder mest.
Så vi kravler ud i blogland, hvor vi giver løbeskoene og den sukkerfri chokoladekage fingeren. Griner højt over os selv og det frirum, vi har skabt os. Går hjem og sparker til løbeskoene, fordi de igen i dag ikke kom rundt om den fordømte sø.
Jeg er overhovedet ikke i tvivl om, at der findes en masse sunde, lykkelige, rare, lækre kvinder og mødre. Der findes i hvert fald dig.
Men tror egentlig ikke det handler så meget om det. Os ‘klamme’ har bare brug for et frirum til at rulle lidt rundt i vores egen grisesti.
Derudover skal man ikke underkende, at den gode historie, især når man skriver klummer, som regel ligger i oppositionen – og ikke hos dydsmønstrene.
JOJO, du er et dydsmønster, Ninka
Kærlig hilsen
Maren
Uh – sidder også lige og tænke lidt “Shit, Ninka har skrevet her…”. Men – der er jo plads til alle her i blogland!! Jeg er altså også medlem af klubben, som ikke er helt vild med løbeture og gerne lader min søn smage på lidt af hvert.
Julia – jeg er tilhænger af din approach mht. det issue med at kende forskel på hvidt sukker og rørsukker. Jeg tror også at det er sundt at vores børn vokser op på den måde fremfor at alt (faktisk næsten ALT) bliver et forbud. Kender nogle forældre, hvor deres søn på 14 mdr. ikke må få mælk, brød, kun frugt hver 2. dag, etc. – jeg nægter at tro at hans liv bliver så meget bedre end min egen søns…Lev livet!!!
Tænker vel at det handler om den der “gyldne middelvej”…Mht til løbestil, så er jeg gennem årene blevet drillet med min lidt akavede lunte-løbestil, men de andre om det! egentlig kan jeg godt lide mine løbeture, man har det i hvert fald godt bagefter…
God klumme, Julia, og gode kommentarer! Synes det var friskt, Ninka, at skrive din kommentar til klummen og godt indspark, synes jeg, til hele debatten. Jeg er ikke tilhænger af dit Kernesund Familie – koncept, men jeg synes din pointe om at de sunde, and proud of it-mødre selvfølgelig skal ligeså meget på banen og føle stoltheden over den valgte livsstil, er rigtig god. Der skal være plads til os allesammen her i blogverdenen, også dem, der er sundere end gennemsnittet, og for mig, som er beriget med en alvorlig sød tand og ingen udholdenhed når det kommer til motion, er det rigtig dejligt at der er mange dejlige, ærlige blogdamer, der har det på samme måde som mig, som man kan identificere sig med
Tak for en god klumme og en god debat…. gav stof til eftertanke.