Barbaras Mus

Disse to mus sad og ventede i en kurv hos Røde Kors forleden. Jeg ved ikke hvad jeg skal med dem, men de kostede ingenting og var så fine. De kan ikke vaskes, så jeg krydser fingre for at de ikke er fyldt med hverken møl, svineinfluenza eller pest. De er simpelthen så detaljeret lavet, med sko underbukser og knurhår, så da jeg sad og beundrede detaljerne fandt jeg en afsender på maven af den ene mus. “Barbara Sansoni”, stod der. Og jeg Googlede:

Her sidder Barbara.

Hun er åbenbart en flittig dame som ud over selv at være kunstner har skabt et rehabiliteringsprojekt for unge Sri Lankanske kvinder, som simpelthen sidder og syr de her mus, lærer ting og sager, og i øvrigt også hvordan de skal tjene til deres eget ophold. Barbara er en ældre dame nu, men så vidt jeg kunne forstå bor hun stadig på Sri Lanka og laver nye projekter, og ikke kun med mus som omdrejningspunkt. Imponerende. Og nu bor der to mus hos mig.

Ensporet? Nej da!

Nu er det jo ikke kun sutter, søvnmangel og sko der skal være plads til her på bloggen. Måske burde man ind i mellem hente lidt inspiration ude fra?

I forlængelse af gårsdagens klumme, som blandt andet handler om fordelen ved kvindelige chefer, som affødte mange kommentarer fra jer, vil jeg dele denne nye oplevelse med Jer: Tunehein.dk Han skriver blandt andet om handlekraftig ledelse og har lært mig begrebet NON-Ledelse, som er det, der sker når ens chef nikker og siger “ja, det er da også et stort problem”, og så ikke gør noget ved det. Tune Hein forklarer at netop det er værre end dårlig ledelse… Enig. Nå, men her kan man altså  lære en del.

Duften af november

Kommer fra dem her. De er belønningen ved november. Jeg er vild med hyacinter og måske bør jeg snart fotodokumentere de plantageagtige tilstande herhjemme.

Barnets 12. sygedag

Dagen i dag begyndte med at der stod en håndværker og hamrede på vinduet til badeværelset. Ikke en hverdagsforteelse, og da slet ikke når vi nu bor på fjerde. Jeg blev så panisk at jeg – stadig under bruseren – var ved at vælte og måtte holde fast i bruseforhænget som nu ikke mere sidder helt fast. Nå, men jeg vidste jo sådan set godt at vi skulle have skiftet vinduer, jeg havde bare ikke fattet at det er noget der begynder FØR morgenkaffen. Men det var egentligt slet ikke det jeg ville… Jeg ville dele dagens klumme, og håber at I har lyst til at læse den. Den handler om desperation, syge børn og kvindelige chefer. Klik her.

Forbrugeroplysning!

Jeg var ved at vælte på cyklen og få morgenluften gal i halsen, men blev nødt til at bremse hårdt op og fotodokumentere dagens første overraskelse. Jeg tror vi må se det som en slags forbrugeroplysning, og som en meget klar udmelding.